Brevskriveri i 1800 tallet var forbeholdt de få. De fleste mennesker på den tid måtte tilkalde degnen, hvis de fik omgang med breve.
Tip tip oldefar behøvede ikke at besvære sig i den retning. Når man læser bogen " Omkring en fynsk bonde ", med gengivelse af hans breve til hustruen Dorthea i hjemmet og breve med politisk indhold, går det faktisk op for én, hvor eminent en brevskriver, tip tip oldefar egentlig var.
Han sansede på mesterlig vis, at udtrykke sig på et smukt og forståeligt sprog. I brevene til hustruen, er hans hengivenhed til hende og hjemmet tydeligt som her, hvor han i brev af 20. november 1876 bl.a. skriver : " Det er dog en forunderlig Stilling at gaa i, at have en saa stor Familie, som mit lille Menneskehjerte hænger ved med saa øm en Kærlighed, og saa ikke i saa lang Tid se den." Han fortsætter "Men naar jeg kommer til at dvæle særligt ved det dér hjemme, saa er alt andet timeligt intet ved Siden af mit Familieliv."
"Jeg har nu ellers tit tænkt paa at gøre en lille Rejse hjem ; men jeg har haft mine Betænkeligheder ved det, særlig af Hensyn til mit Ben, som der endnu er nogen Ømhed i. For Resten er det bedre ; men om det kan taale Kulden, er jo ikke godt at vide. Saa nu bliver jeg her nok hér inde til Juleferien ; den Tid gaar nok. Der er saamænd engang imellem lidt Julestemning over mig i disse Dage. I aftes tog jeg mig selv i at gaa og nynne ;"
"Mens som Barn på Landet jeg var hjemme,
Julemorgen var mit Himmerig . . .
Ja,vil Gud kun magte det saa, saa skal vi atter snart holde en glædelig Jul sammen i det kære, gamle Hjem . . ."
I det herrens år 1876 jog en forrygende snestorm hen over landet.
Julen 1876
Julen 1876 Snestorm over landet
Det blev det sidste brev overhovedet, julebrevet her til hustruen.