CORNELIUS PETERSEN - MADS JEPSEN LERCHE OG D.G. MONRAD

I 1864, for nøjagtig 150 år siden, var det, at kende sin slægt forbundet med møjsommeligt arbejde, der tog oceaner af tid at udføre, om man da overhovet gjorde det eller havde kendskab til slægtsforskning, med mindre, der forelå en slægtstavle i bogform. Sådan én fordrer rettelser, der kun vanskeligt lod sig gøre under de forudsætninger, der var givet.
Mange på den tid kunne hverken læse eller skrive, så det var kun forbeholdt de få, at kende slægten til bunds.

Således har tip, tip-oldefar rigsdagsmand Cornelius Petersen næppe haft større kendskab til slægtsskabet med Monrad, der ligger et stykke ude efter Cornelius' tipoldeforældre, da han den 13. marts 1864 skriver hjem til tip, tip-oldemor efter et middagsselskab hos hans excellence, biskop, politiker og minister Ditlev, Gothard Monrad, der på det tidspunkt, ud over at være ledende minister, også var den, der varetog hvervet som finansminister for Holsten og Lauenborg og som også havde været vikar for Udenrigsministeriet.

 

Sagen var faktisk den, at Cornelius Petersen og Monrad var særdeles knyttet sammen slægtsmæssig. Cornelius Petersens 6 x tipoldemors bror, borgmester i Nyborg Mads Jepsen Lerche, gift med Sidsel Knudsdatter, havde en søn, hvor en af efterkommerne netop var Ditlev Gothard Monrad.

Mads Jepsen Lerche gik desværre hen og døde, hvorefter hans enke, Sidsel Lerche (Knudsdatter), giftede sig igen med Peder Nielsen, der tog Lerche navnet efter vores slægt. Der var 3 sønner i ægteskabet, der alle blev adlet, havde våbenskjold og blev grundpillen i adelsslægten Lerche.

I året 1865 tog Monrad beslutning om, at forlade dansk politik. Han og familien drog til New Zealand for at blive nybyggere. Det varede dog ikke så længe, idet de vendte hjem igen i 1869 efter forskellige torne på vejen.
Monrad begyndte at skrive for Berlingske Tidende, for senere at blive udnævnt til biskop på ny, i Nykøbing Falster.
I 1881 døde han af et infarkt, medens han læste Paulus' brev til romerne.

Kilde : Geni / Wikipedia

Alt det her har relevans i forhold til at kende sin slægt. Det startede for 150 år siden, hvor min tip, tip-oldefar var inviteret til middag hos excellencen Monrad, sammenholdt med de senere års arbejde med slægtsforskning, hvor informationer via elektroniske medier, lynhurtigt giver viden og indblik i kirkebøger og andre dokumenter, der skal dokumentere slægtsskabet.

CORNELIUS PETERSEN OG H C ANDERSEN

Vores ubetinget mest berømte medlem af slægten er eventyrdigteren H C Andersen. At vi overhovedet kan bryste os af slægtskabet med digteren, skyldes tip, tip-oldefars søster Else Kathrine Pedersdatter. Det er i hendes gren, Andersen dukker op, som søn af Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter.

                                                               

          

Morsomt er det, at være i slægt med den berømte digter. Han er født året før tip, tip-oldefar, i 1805. De to var altså jævnaldrende, befandt sig i København samtidig, Andersen i sit voksne liv og tip, tip-oldefar i de mange år, han sad i Folketinget og i Rigsdagen, men om deres veje nogensinde har krydset hinanden, er og bliver gætværk.

Kilde : Hans Christian Andersen slægt / profil

CORNELIUS PETERSEN TIL BRYLLUP I VARTOV KIRKE

Tip, tip oldefar Cornelius var altså virkelig en smule eller måske endog meget romantisk anlagt. Han havde i det herrens år 1858, en lille måneds tid før jul, været til et smukt bryllup i Vartov Kirke. Det var en af Grundtvigs sønner, der blev viet til en frøken Bloch, en broderdatter af provsten i Kerteminde. Det bryllup skrev han hjem til tip, tip oldemor om i et brev af 29. november 1958. - Et brev så følelsesladet, at tip, tip oldemor ikke kunne undgå, at fornemme de mange følelser, der havde været til stede i kirken.

Grundtvig - Vartov Kirke

"I fredags aftes var der en smuk bryllupsfest i Vartov Kirke. Det var nemlig en af Grundtvigs egne sønner, som blev viet til en frøken Bloch, en broderdatter af provsten i Kerteminde. Den gamle viede dem selv. Han var dybt bevæget og satte også det unge par i stor bevægelse, så da de knælede ned ved alteret, faldt brudens hoved ind mod brudgommens skulder, og de fine tørklæder måtte næsten hele tiden op til øjnene på dem begge.
Det tog også den store forsamling, thi det er vist, at hér er en menighed, der elsker hverandre som ingen andre steder i Danmark.
Til slut blev der sunget - uden orgelspil - den dejlige sang "Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være". Og I kan være forvisset om, at her inde kan de synge. - Birkedal skal jeg hilse fra, han var med til brylluppet . . . "

Grundtvig i Vartov Kirke ti år senere i 1868

Kilde : " Citat fra "Omkring en fynsk bonde"

HEN UNDER JUL ÅRET 1876

Dengang tip, tip oldefar, sidst på året i 1876 gik rundt derinde i hovedstaden og længtes efter familien, skrev han hjem til familien, at han havde haft planer om at gense dem inden juleferien. Et dårlig ben var imidlertid årsag til, at han nu måtte vente med at rejse hjem til julen, hvor han skulle holde en hyggelig jul med familien i det kære hjem på Fyn. Glæden boblede i ham ved tanken og han tog sig i at gå og nynne, som han skrev til tip, tip oldemor.

Det blev desværre aldrig mere jul for rigsdagsmanden Cornelius Petersen. Få dage før jul, indfandt sygdom sig og han blev indlagt på Kommunehospitalet, hvor han den  17. december 1976 døde af et slagtilfælde, 70 år gammel.

- Men livet og forberedelse til julen gik jo videre og rundt i de små hjem landet over, ville julen indfinde sig den 24. December, som den altid havde gjort.

Folk på landet, byfolk og hjem der ellers forholdt sig til den kristne tro, var på den ene eller anden måde tæt på den stundende højtid.

Også dengang i 1876, var der jo brug for forberedelse og hvad fruerne og madammerne ellers havde brug for. På landet var man så vidt næsten selvforsynende, hvad angik maden. Byfolk måtte købe sine fornødenheder og hvad der nu skulle til i en husholdning.

Ris, mel, gryn, smør rosiner og mere praktisk julelys, for de, der havde råd og ikke selv støbte sine tællelys. Sundhedseleksir, islandsk mavebitter, smukke presenter til julegaver, der nok var forbeholdt et mindretal.
Trikotage i et ordentligt og righoldigt udvalg til julen, porcellain, glas og terracotta. Der var snart ikke den ting, som ikke via annoncer i avisen, blev udbudt til salg.

 Disse juleannoncer og mange, mange flere, stod at læse i Fyens Stiftstidende den decemberdag i 1876, lige før juleaften, hvor dødsannonce over Cornelius Petersen ligeledes fremgik.

Dengang i 50erne

BREV FRA EN DANSK SOLDAT TIL HJEMMET 1864

Nøjagtig en måned efter Cornelius alvorstungt, den 15. februar 1864, skrev hjem til tip, tip oldemor om kongens og Monrads tilbagevenden fra Slesvig og om Monrads alvorlige tale i rigsdagen, skrev en dansk soldat til hjemmet den 14. marts fra officersbarakken uden for skanse nummer 1 i Dybbøl, tæt ved stranden.

Hans kompagni havde fået til opgave at forsvare Dybbøl Kirkegård. "Jeg havde bedt om lov til at være med i en snigpatrulje, hvilket bevilgedes," skrev han. "Vi så eller hørte intet til fjenden, men pludselig knaldedes det lystigt fra vore vedetter."
"Fjenden syntes især at være aldeles rasende på det stakkels kirketårn. Jeg talte ikke mindre end fire kugler gennem vinduet i våbenhuset, hvor vi dagen i forvejen havde siddet så gemytligt og passiaret og frokosteret."

 

 

"For resten reddede jeg en pikkelhue, som jeg hængte på min sabel. Den vakte stor sensation, hvor jeg kom hen, men da al "redning"er strengt forbudt, måtte jeg aflevere den til forpostkommandøren. Jeg havde endda glædet mig til at have den at blære mig med, når jeg kom hjem."

 Kilde : "Breve fra en dansk soldat" af Chr. Bredsdorff 1911 (uddrag)

KONVERSATION MED UNGE FRØKEN MONRAD

Biskop Monrad, der ved årsskiftet 1863 - 1864, satte sig i spidsen for landets regering, blev hurtig en skuffelse for landets konge, Christian IX, der kun vanskeligt formåede at samarbejde med Monrad. Kongen må have set med bekymring på Monrads kringlede sind. Han havde overfor den konservative helstatsmand C N David udtrykt sin bekymring for Monrads excentricitet. Det var ovenikøbet sådan, at kongen faktisk var bange for at køre i bil med monrad i lukket vogn.

Ministeriet Monrad

I dag, hvor en stor del af nationen 150 år efter krigen i 1864, sidder foran TV'et og forsøger at sætte sig ind i danskernes liv dengang i 1864, kommer det over mig, hvor forunderligt det ikke må ha' været for tip, tip oldefar i virkelighedens1864 under et middagsselskab hos Monrad, at konversere sin borddame, den unge frøken Monrad. De talte, ud over krigen fortroligt om Grundtvig, Birkedal m.fl og om hvad, der var det bedste Vorherre og hans nådes gerning iblandt os.

Cornelius skriver videre i brev af 13. marts 1864 til hustruen og hjmmet, at Monrads 17 årige datter betroede ham gerne at ville med i krigen, når det bare kunne gå an. Og i barnlig uskyldighed spurgte hun ham, om han ikke ville med. Til det svarede tip, tip oldefar, at kunne vi begge få den tro, at kunne bidrage til noget særligt til Danmarks frelse ved at gå med, så går vi begge.
Cornelius forklarede det  umulige i den situation og sagde, han var for gammel og hun for ung og slet ikke skabt til den gerning. Men vi kæmper begge to så godt, vi kan, når vi blot aldrig glemmer i vore bønner til vorherre, at bede ham holde sin stærke håndover vort land og over vort folk.
Han fortsætter, at pigen såmænd blev helt bevæget og stille en lille tid.

Kilde : De Danske Ministerier 1848 - 1902 / Omkring en fynsk bonde

CORNELIUS PETERSEN - MIDDAGSSELSKAB HOS MONRAD

Brev fra Cornelius Petersen til hustruen den 13. marts 1864.

En måned efter brev af 15. februar 1864 til hjemmet og hustruen Dorothea, skrev Cornelius atter hjem.

Monrad havde da redet stormen af ved at holde en tale til Rigsdagen, - en tale, der var smidig og kraftig og som blev stående som en af de store taler i dansk parlamentarismes historie.
Talen udløste både bifald og rasende protester.

Aftenen den 13. marts 1864

"Klokken er hen imod 10 og jeg burde egentlig gå til ro," skriver Cornelius. "Men jeg er lige kommet hjem fra et middagsselskab hos Hans Exellence Monrad. Og skønt jeg jo altid føler mig ganske vel efter et sådant gilde, da jeg ikke fristes til hverken at spise eller drikke for meget, så er det alligevel noget, som jeg ikke er så vant til.  Så jeg har gerne måttet ligge en tid og spekulere på slægt og venner og meget andet, som kan komme til mig i nattens stilhed."

"Da jeg nu vidste, at jeg ikke kunne sove, bestemte jeg mig til med det samme at fortælle jer lidt om den Monradske familie.
Da vi kom og Monrad præsenterede os for sin frue og nævnte vore navne, sagde hun : Ja, Cornelius Petersen, Dem har jeg jo aldrig talt med før, men alligevel har jeg kendt Dem godt i mange år. Monrad har så tit talt om Dem, og nu skal De i aften have vor datter til bords".
"Det var jo en meget smuk velkomsthilsen fra fruen. - Og det er sikkert, at vi følte, vi var velkomne i det gode hjem," skriver Cornelius.

Monrads hustru Emilie Nathalia, født Lütthans

Tip, tip oldefars borddame, han her refererer til må være Louise Dorothea, en af Monrads fem børn. Hun var født i 1845 og er den, der passer bedst aldersmæssig.
Louise Dorothea blev i 1875 gift med Otto Frederik Bache, der blev skoledirektør på St. Thomas, hvor parret bosatte sig. Problemer med helbredet for Louise gjorde, at de i 1889 vendte tilbage til Danmark, hvor han blev rektor på Herlufsholm.

Kilde : Billeder af Rigsdagens historie / nummereret værk nummer 4240 - Omkring en fynsk bonde / Monradselskabet.

CORNELIUS PETERSEN GREBET AF KRIGSGRYGT

A propos 1864, krigen der gjorde Danmark noget mindre af størrelse.
Interessant at følge Bornedals kommende serie, men et er film, - noget andet er virkelighed.

I det følgende tip, tip oldefars brev til hustruen den 15. februar 1864. Han er tydelig påvirket og præget af den alvorlige situation.

Som krigen nærmede sig, skete der noget med de fleste mennesker, - også med Cornelius Petersen.

Han var, som vi ved, et virksomt medlem i lovgivningsarbejdet, hvor han blev brugt meget i udvalg, dels i kommunal- og landbo forhold, men særligt i kirke- og skole spørgsmål.

Vennekredsen på Rigsdagen hørte til tingets bedste mænd og han levede med i det rige åndelige liv omkring Grundtvig og Vartov.

D.G. Monrad

Så kom 1864. Da brast der sikkert et og andet for ham som for mange andre. I et ordknapt brev, skrev han til hustruen og hjemmet :

"Her er stor uro her inde efter kongens og Monrads hjemkomst fra Slesvig. Men Monrads alvorlige tale i Rigsdagen greb os alle dybt . . .
Af aviserne vil I om nogle dage få at se, at jeg stiller mig til Rigsrådet. Jeg har været i tvivl, men er sammen med de fleste blevet enige om, at vi ikke bør undslå os, men tilbyde vor tjeneste og så naturligvis overlade til vælgerne, om de vil have os eller ej. Da valget skal være den 5. marts, kommer jeg hjem nogle dage til den tid. Nu skal jeg af sted til udvalgsmøde, så får I nøjes med det denne gang."

Kilde : Omkring en fynsk bonde

1864

Året 1864 var året, hvor Preussen og Østrig erklærede Danmark krig. Det afgørende slag stod ved Dybbøl den 18. april 1864.

1864 var året, hvor Cornelius Petersen var 58 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersens hustru var 55 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersen og Dorthea havde været gift i 35 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersen havde siddet som ejer af Enghavegård i Davinde i 32 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersen blev valgt ind i Rigsdagen første gang for 16 år siden

1864 var året, hvor Cornelius Petersen havde været tilsluttet Den Grundtvigske retning i 15 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersen havde været valgt til Folketinget for Verningekredsen i 10 år

1864 var året, hvor Cornelius Petersen havde været Dannebrogsmand i 3 år

1864 var året efter at Rigsrådet havde vedtaget Novemberforfatningen, hvorved Slesvig knyttedes til Danmark ved en fælles fri forfatning. Bismarck fik nu endelig en anledning til at påføre Danmark krig.

DET KOM IKKE TIL AT HOLDE STIK

Da en af Cornelius Petersens bedste venner blandt de Davinde bymænd, Rasmus Jensen, afgik ved døden, var Cornelius hjemme fra Rigsdagen for at følge sin ven til graven. På vej til kirken lød det fra en deltager til dennes sidemand : "Der er kommet mange mennesker her til Davinde i dag, men når Cornelius Petersen, der går bag sin vens kiste engang dør, så kommer der mange flere."

Det kom nu ikke til at holde stik. Ved tip, tip oldefars begravelse den 17. december 1876 var hele landet ramt af en gigantisk snestorm og det gjorde det naturligvis vanskeligt at komme frem. - Ikke mindst over bæltet.

Kilde : Omkring en fynsk bonde

CORNELIUS PETERSENS BESØG AF DATTEREN JOHANNE MARIE

I 1861, præcis den 17. november skriver den kære tip tip oldefar hjem til tip tip oldemor, efter at datteren Johanne Marie, 21 år gammel havde opholdt sig hos sin fader i hans logi i København en tid.

"Nu har du da fået Johanne hjem igen. Jeg kan godt tænke mig, at du også havde begyndt at længes efter hende. Hun har jo set og oplevet meget her inde, som for hende var nyt. Men allermest glad var hun dog, når jeg om aftenen tog hende med på besøg hos mine venner, og hun kunne få lov til at lytte til vore samtaler.
Din lille mand kom så ikke hjem endnu, skønt du vist ville have været glad ved det også. Ja, jeg har det på følelsen, det kan ikke være anderledes og skal - så længe vi lever i længselens og trængselens tid - med guds hjælp heller aldrig blive anderledes."

Kilde : C. P. Corneliussen "Omkring en fynsk bonde"

Tilsyneladende har Johanne Marie ikke haft direkte efterkommere. Bortset fra et par plejebørn

Census Year 1890 Name Johanne Marie Corneliussen Gender Female Age 49

County Odense Hundred Åsum Parish Davinde Placename Davinde

Born date 1841 Born Place Her   House Role husmoder Business Marital Status Married   Family No 2 Matr No et hus Record No 15 Source reference 1

No of Marriages When married Living Children Dead Children   Religion Lutheraner Handicaps   Address Matrikel No. of fam. in house

Business place Business area When moved til area Last place Temp place   Income Savings State Tax Area Tax

Comments
Dataentry Comments

Household

	Rec. no.	Name	Sex	Age	Born Year	Marital Status	Information
	14	Knud Christian Olsen	Male	56	1834	Married	husfader landmand
	15	Johanne Marie Corneliussen	Female	49	1841	Married	husmoder
	16	Andrea Oline Corneliussen	Female	21	1869	Single	plejebarn
	17	Hans Peter Corneliussen	Male	14	1876	Single	plejebarn

Data obtained from Danish Demographic Database Ref. DDA-11963, Kipno. C3581. Parish: Davinde. Hundred: Aasum. County: Odense. Record no. 15 of 370. Dataentry User: Bent Ødegaard. View documentation of the data entry. View the original dataentry record at Danish Demographic Database on http://ddd.dda.dk/ddd_en.htm

DE ER JO SÅ TALEBEGÆRLIGE

Et er, at komme i den grundlovsgivende Rigdag, noget andet er at få taletid og komme af med, hvad man har på hjerte. Som nyt medlem følte Cornelius Petersen sig frustreret over al den veltalenshedens ordstrøm og klagede sin nød til tip tip oldemor i et brev.

Roskilde Stænder 1847  /  Tegning Marstrand

I sit allerførste brev til tip tip oldemor i hjemmet i Davinde, udtrykker tip tip oldefar bekymring over, hvornår det er hans tur på Rigsdagens talerstol.

Han skriver "Jeg har endnu ikke talt på Rigsdagen og gud ved, om jeg kommer til det; thi de er så talebegærlige, - især de gamle stændermænd. Vi andre kan jo ingenting få sagt for dem. Det vi ville sige er jo allerede sagt af andre og da bliver det jo latterligt at gentage det, hvilket vi allerede har bemærket."

"Endnu har ikke en tredjepart af dem, som er her, talt."
"Den gamle Ørsted har allerede fået tre irettesættelser for at tale for længe og spilde tingets tid med det. Den gamle højvelbårenhed tog det til sig, men blev meget vred. Og den tredje gang blev han afbrudt ved, at den største del af forsamlingen pikkede i Bordet . . . "

Kilde : C.F. Corneliussen Omkring en fynsk bonde

MELLEMPARTIET - DE SYV VISE BØNDER

Til inderkredsen måtte regnes 5 af de "syv vise bønder". - Nemlig Cornelius Petersen, Niels Andersen, H.M. Petersen, Lars Eriksen (alle valgt på Fyn) og Knud Petersen Køge.
Gruppen rummede 20 medlemmer.

Mellempartiet spillede i reformperioden 1866-1870 en ikke ringe rolle. Efter valget i 1869 talte gruppen 27 mand. Det var mere end en fjerdeplads af Folketingets medlemmer.

Kilde : Jyske Samlinger

HAVDE CORNELIUS PETERSEN MON EN LILLE RÆV BAG ØRET

Hen mod de 70, Cornelius Petersen havde lovet tip tip oldemor Dorothea, at han ville trække sig tilbage og tilbringe de sidste år af livet i hjemmet med hende.

Den udtalelse faldt Berg, en modstander for brystet. Berg mente, at grunden til tilbagetrækningen nok skyldtes, at Cornelius Petersen havde ringe chancer for at blive genvalgt. - Og som Berg udtrykte det, mindede det ham om rotterne, der forlader det synkende skib.

Det fik Cornelius op af stolen, for var der noget, han havde lyst til, var det at vise Berg, at han sagtens kunne blive valgt i en fynsk kreds.

Resultatet blev, at Højres vælgerforening bad ham stille op i Kerteminde i 1872. Han vandt valget og blev her til sin død i 1876.

Under valgkampen kom Cornelius Petersen i ivrig diskussion om flydende forter som led i Københavns søbefæstning. Cornelius kaldte dem konsekvent for "flyvende " forter, men blev gjort opmærksom på, at de omtalte forter ikke skulle være "flyvende", men "flydende". Han undskyldte sin fejltagelse med, at have tabt en fortand, hvorfor han ikke kunne udtale ordet rigtigt.

Kanske en lille ræv havde sneget sig bag øret af Cornelius.

Kilde . Klaus Berntsen - Erindringer fra barndom og ungdom.

CORNELIUS PETERSEN - ER GRUNDLOVEN TRÅDT I KRAFT I DANMARK

Er Grundloven trådt i kraft i Danmark . . . Hvem spørger ? Det gjorde såmænd tip tip oldefar, folketingsmand og rigsdagsmand Cornelius Petersen i 1852 i anledningen af den Hald-Birkedal-Viborgske sag. - En speget affære, der kan læses om i kirkebladet for Lumby og Stige Sogn, årgang 42 nr. 3

Sagen i alt sin enkelthed omhandlede gårdmand i Stige på Fyn, Mads Andersen, der blev bange for, at hans sønner skulle miste deres salighed.

- Men det er kun den korte version af dåbens betydning som en pagt mellem det enkelte menneske og gud.

Den lange version kan læses her i kirkebladet for Lumby og Stige Sogne.

Det var en sag, der afstedkom en masse snakken og skriven frem og tilbage i bladene. Den havnede til sidst i Rigsdagen og endte med at sognebåndet blev løsnet i 1855.

Cornelius Petersen udgav i 1852 en bog med titlen "Er Grundloven trådt i kraft i Danmark", med undertitlen "En røst fra folkekirken".
Som grundtvigianer optog sagen ham dybt.

HER VAR CORNELIUS PETERSENS DAGLIGE ARBEJDSPLADS

En betagende tanke, at ens tip tip oldefar her har haft sin gang og sit daglige virke, blandt disse brave mænd i Rigsdagen. Talerstolen var et sted tip tip oldefar jævnligt besteg, når han herfra ytrede sig om sit partis synspunkter. - Kort og godt, her var hans arbejdsplads.

Den grundlovgivende Rigsforsamling 23. Oktober 1848

Rigsdagens talerstol

Kan være en smule vanskeligt at forestille sig, hvordan var menneskene og hvordan var rammerne, hvor han befandt sig, når han udførte sit hverv som folketings- og rigsdagsmand. Vi er immervæk tilbage i anden halvdel af 1800 tallet.

Ofte kan det være vanskeligt, at sætte billeder på ting og steder, hvis ikke der har været berøring med dem på en eller anden måde. Så vil gætværk ofte tage over.

CORNELIUS PETERSENS BARNEBARN DØD

Den 4. Juli 1954 stod i Fyns Tidende en nekrolog at læse. Nekrologen var over Cornelius Petersens barnebarn, den 65 årlige sognefoged Jens Corneliussen, et hverv han overtog efter sin far, da han først havde aftjent sin værnepligt ved garden,

Jens Corneliussen, der var søn af Cornelius Petersens søn sognefoged Mathias Corneliussen, tilhørte den kendte og ansete gamle bondeslægt Corneliussen, som i mange generationer har haft hjemsted i Davinde Sogn.

Fødehjemmet, den smukke gamle bindingsværksgård, har igennem flere slægtsled spillet en betydelig rolle i sognets historie. I Bedstefaderens, Cornelius Petersens tid, var netop denne gård et samlingssted for de "vakte". - og det var et sted på det oplyste og solide hjem med en udstrakt gæstfrihed og hjælpsomhed.

Jens Corneliussen, der altså nu var død i en forholdvis und alder, formåede med stor agtelse, at føre disse traditioner videre. Desværre gik den gamle gård op i luer og det gav Jens Corneliussen et knæk.

Jens fik for få år siden dannebrogsmændenes hæderstegn, han havde flere offentlige erhverv, var mangeårige medlem af menighedsrådet, i bestyrelsen for sognefogedforeningen i Bjerge-Aasum herred og medlem af tilsynsrådet for Fyns Stifts Sparekasse m.m.

Kilde : Slægtbog over Davinse slægten Corneliussen

CORNELIUS PETERSEN FORMAND FOR MELLEMPARTIET

Cornelius Petersen tilhørte som bekendt på et tidspunkt "Mellempartiet" eller midterpartiet, som det også blev kaldt.
Medlemmerne af Mellempartiet gjorde en hel del for at understrege det uformelle ved gruppen. Det blev på det bestemteste nægtet, at være et parti, der udelukkende var dannet for at pleje bestemte interesser og være tilknyttet politiske foreninger.

Der udviklede sig hurtigt et sandt venskabsforhold medlemmerne imellem. Det betød meget for styrkelsen af partiet.

Man afholdte gruppemøder en gang om ugen, eller som de kaldtes dengang "private møder". Ud over ugentlige møder, mødtes gruppemedlemmerne mere eller mindre i smågrupper og kunne roligt regne med, at før et officielt gruppemøde, havde man været sammen.

Medlemmerne kunne sætte hinanden stævne på Christiansborg, eller man gik i byen og spiste frokost sammen.

Det er en kendsgerning, at venstrepolitikerne en tre-fire stykker ad gangen lejede sig ind i samme hus og sikkert spiste på samme pensionat under deres københavnerophold. Der er grund til at antage, at Mellempartiets medlemmer har gjort nøjagtig det samme.

Det ser ud til at tip tip oldefar har haft nok om ørerne med at pleje omgang med sine partikammerater i fritiden, men også på Christiansborg. Selskabelighed, som tidligere nævnt, har også lagt beslag på hans tid. Måske er her et lille kig til, hvad han foretog sig i hovedstaden, både  privat- og i arbejdslivet, langt væk fra hjemmet og sin kjære hustru Dorthea.
Uformelle kontakter politikerne imellem foregik ikke bare i gruppen, men også grupperne imellem.

Igennem grundtvigianere som bl.a. Cornelius Petersen, dels gennem arbejdet i den skandinaviske forening "Nordisk Samfund", havde grupperne gode forbindelser til hinanden og til andre politikere.

I Mellempartiet bestræbte man sig så vidt muligt på at undgå organisation, - dog havde gruppen en formand, Cornelius Petersen. Han har sandsynligvis skulle organisere alt vedrørende gruppens møder.

Gruppen stod som tungen på vægtskålen mellem Venstre og De Nationalliberale i de første åringer.

ET TIDSBILLEDE I 1800 TALLET OMKRING DORTHEA CORNELIUSSEN

- Og der sad de så, døtrene så nydeligt på række, med deres mor Dorthea, som vi prøver at forestille os det i hjemmet på Enggården i Davinde op mod midten af 1800 tallet.

Pigebørnene på række efter alder med de ældste først, hver med deres håndarbejde og Dorthea som midtpunktet i petroleumslampens skær.

Karen Sophia som den ældste datter, dernæst Maren, efterfulgt af Johanne Marie. Anne Marie, der var født 12 år efter Johanne Marie, måtte vel betragtes som en slags efternøler efter de andre pigebørn.

Et tænkt tidsbillede, svarende til tiden op omkring 1850. Pigerne lærte håndgerning i skolen.

CORNELIUS PETERSEN - DØDSANNONCE I FYENS STIFTSTIDENDE

Det meddeles slægt og venner, at jeg med dyb bedrøvelse har modtaget efterretning om, at min elskede mand, gårdejer, Dannebrogsmand Cornelius Petersen, er afgået ved døden i Kjøbenhavn, natten til den 18. december.
Davinde den 19. december 1876.
                                                                                                  Dorthea Petersen født Olesdatter

Begravelsen vil finde sted fra hjemmet lørdag den 23 december, middag kl. 12

Det var således kun få, der deltog i begravelsen, thi netop nu, jog en rasende snestorm hen over landet og mange sneede inde. - Også rigsdagsmænd og folk fra Tinget.

Den samme snestorm, var iøvrigt årsag til, at Cornelius Petersen blev i København og ville holde jul der.

Dorthea

Sådan stod at læse i Fyens Stiftstidende fra den 19. december 1876, få dage før jul.

CORNELIUS PETERSEN DØD AF ET APOPLEKTISK SLAGTILFÆLDE

Ritzaus Bureau skrev den 18. december 1876, eftermiddag

I folketingets dagsmøde meddelte formanden, at folketingsmanden for Odense amts 2. valgkreds (Kerteminde) Cornelius Petersen er afgået ved døden i nat i en alder af noget over 70 år.
Formanden tilføjede, at den afdødes gudfrygtige sind og brave karakter var kendt og skattet af alle i Tinget (stærke dør fra venstre).
Begravelsen vil efter den afdødes bekvemmelse ikke foregå i København.

Kjøbenhavn den 18. december, eftermiddag

Folketingsmand Cornelius Petersen er død i nat. I løverdags (lørdags) morges ramtes han af et apoplektisk slagtilfælde; han sov roligt hen.

Kilde : Fyens Stiftidende

CORNELIUS PETERSEN - LOVENS FRELSERMAND

Sagen var strandet, da Cornelius Petersen tog ordet og foreslog at fortsætte arbejdet i et fællesudvalg. Han udtalte : "Ja, som sagen nu står, kan den jo ikke blive færdig  på anden måde end ved et fællesudvalg. Vel skulle jeg meget have ønsket, at man ikke behøvede at forsøge denne udvej, men jeg kan ikke se rettere, end at man i et fællesudvalg dog kan få noget frem, som er et fremskridt . . . . Jeg tror, at man i alt fald vil kunne få det frem, at valgmenighederne kan få ret til at benytte sognekirkerne, og så tror jeg dog, dette Ting vil tage i betænkning at nægte loven. Jeg skal derfor tilråde, at man vedtager dette forslag, for at sagen kan komme i et fællesudvalg. Og vil ingen anden foreslå det, så vil jeg."

 

Rytterstatuen Christiansborg 1873

Ovenstående forslag til fremme om udvidelse af loven om Valgmenigheder af 15. maj 1868. Om at gøre denne midlertidlige "Lejlighedslov" til en endelig lov via forhandlinger i Landstinget 1873.

Cornelius Petersen tog ordet, da tingene var gået i hårdknude og blev således lovens frelsermand. Han havde fremragende forhandlingsevner, ud over tillige evnen til at stå fast på sine holdninger.

Drøftelserne endte med afstemning og vedtaget med 46 stemmer mod 28. Cornelius Petersen blev ved den lejlighed medlem af fællesudvalget.

CORNELIUS PETERSEN OG GRUNDTVIG

"For over 150 år siden den 1. Oktober 1857 skrev Cornelius Petersen hjem, umiddelbart til Rigsdagens åbning, at man i København var i kirke før åbningen og at gamle Grundtvig prædikede over ordene :

" Herren vor dommer, vor lovgiver og vor konge, han skal frelse os ! "

Salmerne, der blev sunget, var alle af hans egen bog. Så vi har da fået nogen kirkelig frihed, når vi betænker, at ved Tusindårsfesten for Ansgar blev det Grundtvig forbudt at synge den dejlige salme : " Den signede dag med fryd vi ser . . . ", skrev Cornelius.

Vor gode ven J. Jørgensen er ved kongens rejse i Jylland blevet Dannebrogsmand. Det er rimeligvis Amtmand Lehmann, som har gjort kongen opmærksom på ham. Og det er vist, at det er et ædelt dansk bryst at hænge korset på . . . "

Grundtvig ( 1783-1872 ),mest kendt som salmedigter, men som også var politiker, teolog, præst og forfatter, sad i perioder i Den Grundlovgivende Rigsforsamling samtidig med Cornelius Petersen. Man må vel formode, at de to måtte kende hinanden.

SAMUEL ERNST BROCKMANN

Samuel Ernst Brockmann, født 1647 i Lübeck og tipoldefar til Cornelius Petersen på mødrene side, deltog i felttoget i Holstein 1709-1713.

Samuel Ernst Brochmann opholdt sig i Ratzenburg Holstein 1669-1673 (Ratzenburg City Files Archiv)

Samuel Ernst Brockmann

Gefreiter 1669
Obergefreiter mars 1671
Rittmeister 1680
Kornett Leutnabt erste
Ruhestand 31. mai i 1710 Oure Sogn Odense
Deltog i felttoget i Holstein 1709-1713

Brockmann slægten stammede fra Osnabrück, Niedersachsen i Tyskland, hvor familien var garvere.

Samuel Ernst's første kone, Susanna Anna Johanne Peters, ægtede han i Herrnburg Ratzeburg Meclenburg i 1669. Der var en datter i dette ægteskab, Susanna Dorthea Brockmann Samuelsdatter.

Ægteskab nummer to med Kirsten Pedresdatter forblev derimod barnløst.

Samuel Ernst's datter Susanna Dorthea Brockmann Samuelsdatter blev mor til Peder (Pejter) Brockmann Jacobsen, der efter sin svigerfar Hans Hansen overtager Davinde Vandmølle i 1735. Møllen var på det tidspunkt noget sløv i drift.

Det var således Cornelius Petersens morfar, der i 1735 var mølleejer på Davinde Vandmølle.

FOLKENE PÅ ENGHAVEGÅRD 1845

Folketælling over Odense / Åsum / Davinde Sogn i 1845 viser, at Cornelius Petersen 39 år, hans kone Dorthea 36 år og fire børn Peter på 15 år, Karen Sophia på 10, Johanne Marie på 5 og Ole på 3 år boede på gården i Davinde. (Enghavegård).

Ud over familien var deres 5 tjenestefolk bosat her.

Peter Rasmussen ugift, 25 årig mand
Rasmus Hansen, ugift 35 årig mand
Peter Madsen, ugift 67 årig mand
Gjertrud Petersdatter, ugift 27 årig kvinde
Voldborg Olsen, ugift 17 årig kvinde

FT år 1845 Navn Cornelius Petersen Køn Mand Alder 39   Født år 1806 Fødested Davinde Født dato   Husstandsstilling Erhverv Eier af gaarden Civilstand Gift Antal gift   Familie Nr. 2 Matr Nr. En gaard

Sogn Davinde Herred Åsum Amt Odense Stednavn Davinde Bye   Antal levende børn Antal døde børn   Religion Original religion Handicaps Original Handicaps   Løbe nr. 13 Kilde Reference 41 Kommentar

Husstand

	Løbe nr.	Navn	Køn	Alder	Født år	Civilstand	Information
	13	Cornelius Petersen	Mand	39	1806	Gift	Eier af gaarden
	14	Dorthea Olsen	Kvinde	36	1809	Gift	Hans kone
	15	Peter Corneliusen	Mand	15	1830	Ugift	Deres børn
	16	Karen Sophia Corneliusen	Kvinde	10	1835	Ugift	Deres børn
	17	Johanne Marie Corneliusen	Kvinde	5	1840	Ugift	Deres børn
	18	Ole Corneliusen	Mand	3	1842	Ugift	Deres børn
	19	Peter Rasmusen	Mand	25	1820	Ugift	Deres tjenestefolk
	20	Rasmus Hansen	Mand	35	1810	Ugift	Deres tjenestefolk
	21	Peter Madsen	Mand	67	1778	Ugift	Deres tjenestefolk
	22	Gjertrud Petersdatter	Kvinde	27	1818	Ugift	Deres tjenestefolk
	23	Voldborg Olsen	Kvinde	17	1828	Ugift	Deres tjenestefolk

Data hentet fra Dansk Demografisk Database Ref. DDA-5521, Kipnr. B5836. Sogn: Davinde. Herred: Aasum. Amt: Odense. Post nr. 13 af 353. Indtaster: Lotte Brændegaard Hvid. Se dokumentation til indtastningen. Se originale indtastning hos Dansk Demografisk Database på http://ddd.dda.dk