KONVERSATION MED UNGE FRØKEN MONRAD

Biskop Monrad, der ved årsskiftet 1863 - 1864, satte sig i spidsen for landets regering, blev hurtig en skuffelse for landets konge, Christian IX, der kun vanskeligt formåede at samarbejde med Monrad. Kongen må have set med bekymring på Monrads kringlede sind. Han havde overfor den konservative helstatsmand C N David udtrykt sin bekymring for Monrads excentricitet. Det var ovenikøbet sådan, at kongen faktisk var bange for at køre i bil med monrad i lukket vogn.

Ministeriet Monrad

I dag, hvor en stor del af nationen 150 år efter krigen i 1864, sidder foran TV'et og forsøger at sætte sig ind i danskernes liv dengang i 1864, kommer det over mig, hvor forunderligt det ikke må ha' været for tip, tip oldefar i virkelighedens1864 under et middagsselskab hos Monrad, at konversere sin borddame, den unge frøken Monrad. De talte, ud over krigen fortroligt om Grundtvig, Birkedal m.fl og om hvad, der var det bedste Vorherre og hans nådes gerning iblandt os.

Cornelius skriver videre i brev af 13. marts 1864 til hustruen og hjmmet, at Monrads 17 årige datter betroede ham gerne at ville med i krigen, når det bare kunne gå an. Og i barnlig uskyldighed spurgte hun ham, om han ikke ville med. Til det svarede tip, tip oldefar, at kunne vi begge få den tro, at kunne bidrage til noget særligt til Danmarks frelse ved at gå med, så går vi begge.
Cornelius forklarede det  umulige i den situation og sagde, han var for gammel og hun for ung og slet ikke skabt til den gerning. Men vi kæmper begge to så godt, vi kan, når vi blot aldrig glemmer i vore bønner til vorherre, at bede ham holde sin stærke håndover vort land og over vort folk.
Han fortsætter, at pigen såmænd blev helt bevæget og stille en lille tid.

Kilde : De Danske Ministerier 1848 - 1902 / Omkring en fynsk bonde