Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

mandag

CORNELIUS PETERSEN - MADS JEPSEN LERCHE OG D.G. MONRAD

I 1864, for nøjagtig 150 år siden, var det, at kende sin slægt forbundet med møjsommeligt arbejde, der tog oceaner af tid at udføre, om man da overhovet gjorde det eller havde kendskab til slægtsforskning, med mindre, der forelå en slægtstavle i bogform. Sådan én fordrer rettelser, der kun vanskeligt lod sig gøre under de forudsætninger, der var givet.
Mange på den tid kunne hverken læse eller skrive, så det var kun forbeholdt de få, at kende slægten til bunds.

Således har tip, tip-oldefar rigsdagsmand Cornelius Petersen næppe haft større kendskab til slægtsskabet med Monrad, der ligger et stykke ude efter Cornelius' tipoldeforældre, da han den 13. marts 1864 skriver hjem til tip, tip-oldemor efter et middagsselskab hos hans excellence, biskop, politiker og minister Ditlev, Gothard Monrad, der på det tidspunkt, ud over at være ledende minister, også var den, der varetog hvervet som finansminister for Holsten og Lauenborg og som også havde været vikar for Udenrigsministeriet.



 

Sagen var faktisk den, at Cornelius Petersen og Monrad var særdeles knyttet sammen slægtsmæssig. Cornelius Petersens 6 x tipoldemors bror, borgmester i Nyborg Mads Jepsen Lerche, gift med Sidsel Knudsdatter, havde en søn, hvor en af efterkommerne netop var Ditlev Gothard Monrad.
Mads Jepsen Lerche gik desværre hen og døde, hvorefter hans enke, Sidsel Lerche (Knudsdatter), giftede sig igen med Peder Nielsen, der tog Lerche navnet efter vores slægt. Der var 3 sønner i ægteskabet, der alle blev adlet, havde våbenskjold og blev grundpillen i adelsslægten Lerche.







I året 1865 tog Monrad beslutning om, at forlade dansk politik. Han og familien drog til New Zealand for at blive nybyggere. Det varede dog ikke så længe, idet de vendte hjem igen i 1869 efter forskellige torne på vejen.
Monrad begyndte at skrive for Berlingske Tidende, for senere at blive udnævnt til biskop på ny, i Nykøbing Falster.
I 1881 døde han af et infarkt, medens han læste Paulus' brev til romerne.

Kilde : Geni / Wikipedia

Alt det her har relevans i forhold til at kende sin slægt. Det startede for 150 år siden, hvor min tip, tip-oldefar var inviteret til middag hos excellencen Monrad, sammenholdt med de senere års arbejde med slægtsforskning, hvor informationer via elektroniske medier, lynhurtigt giver viden og indblik i kirkebøger og andre dokumenter, der skal dokumentere slægtsskabet.

fredag

CORNELIUS PETERSEN OG H C ANDERSEN

Vores ubetinget mest berømte medlem af slægten er eventyrdigteren H C Andersen. At vi overhovedet kan bryste os af slægtskabet med digteren, skyldes tip, tip-oldefars søster Else Kathrine Pedersdatter. Det er i hendes gren, Andersen dukker op, som søn af Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter.

                                                               
          


Morsomt er det, at være i slægt med den berømte digter. Han er født året før tip, tip-oldefar, i 1805. De to var altså jævnaldrende, befandt sig i København samtidig, Andersen i sit voksne liv og tip, tip-oldefar i de mange år, han sad i Folketinget og i Rigsdagen, men om deres veje nogensinde har krydset hinanden, er og bliver gætværk.

Kilde : Hans Christian Andersen slægt / profil

søndag

CORNELIUS PETERSEN TIL BRYLLUP I VARTOV KIRKE

Tip, tip oldefar Cornelius var altså virkelig en smule eller måske endog meget romantisk anlagt. Han havde i det herrens år 1858, en lille måneds tid før jul, været til et smukt bryllup i Vartov Kirke. Det var en af Grundtvigs sønner, der blev viet til en frøken Bloch, en broderdatter af provsten i Kerteminde. Det bryllup skrev han hjem til tip, tip oldemor om i et brev af 29. november 1958. - Et brev så følelsesladet, at tip, tip oldemor ikke kunne undgå, at fornemme de mange følelser, der havde været til stede i kirken.

Grundtvig - Vartov Kirke

"I fredags aftes var der en smuk bryllupsfest i Vartov Kirke. Det var nemlig en af Grundtvigs egne sønner, som blev viet til en frøken Bloch, en broderdatter af provsten i Kerteminde. Den gamle viede dem selv. Han var dybt bevæget og satte også det unge par i stor bevægelse, så da de knælede ned ved alteret, faldt brudens hoved ind mod brudgommens skulder, og de fine tørklæder måtte næsten hele tiden op til øjnene på dem begge.
Det tog også den store forsamling, thi det er vist, at hér er en menighed, der elsker hverandre som ingen andre steder i Danmark.
Til slut blev der sunget - uden orgelspil - den dejlige sang "Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være". Og I kan være forvisset om, at her inde kan de synge. - Birkedal skal jeg hilse fra, han var med til brylluppet . . . "

Grundtvig i Vartov Kirke ti år senere i 1868


Kilde : " Citat fra "Omkring en fynsk bonde"