Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

mandag

MANGE JERN I ILDEN . . . .

Cornelius Petersens forældre, gårdejer Peter Corneliussen og hustruen Karen Rasmusdatter, levede dybt religiøse og sluttede sig til den gudelige lægmandsbevægelse. Den gik hen over store dele af Danmark, især Fyn. Bevægelsen havde rod i Pietismen, Brødremenigheden i Christiansfeld og den fynske opvækkelse. - Cornelius blev selv denne bevægelses ordfører. En fremtrædende person inden for bevægelsen var tip tip oldemor, Dorothea's fætter, Peter Larsen Skræppenborg.

Peter Larsen Skræppenborg

Cornelius havde rigtig mange jern i ilden. Foruden hvervet som gårdejer, senere arbejdet i Folketinget, blev der tid til lokale interesser. 1831 blev han valgt til fattig- og skoleforstander og var i årene 1842-1844 ligeledes medlem af Sogneforstanderskabet. Fra 1851 - 1868 medlem af Odense Amtsraad og Skoleraad.
1869, - deltog i oprettelsen af et repræsentantskab for Fyns Stifts Sparekasse i Odense. Selv blev han valgt til medlem af dette og var medlem lige til sin død.

Kilde : Omkring en fynsk bonde

fredag

BREVE TIL DEN KJÆRE FAMILIE 1857

Cornelius Petersen skriver til sin kjære familie 1857 fra Kjøbenhavn.

Håndskriften er lille og meget, meget sirlig. Brevet i sig selv er tyndere end pergamentpapir, slidt og i efterhånden dårlig stand.




Cornelius har da vist, som så mange andre på den tid, været sparsommelig og brugt brevet som kuvert. Tydelige mærker viser, at skrivepapiret har været bukket sammen som en kuvert.

Der er rester af rød lak, som har forseglet brevet.

Det har nok fået en noget hårdhændet behandling, da det har været i postens varetægt.

torsdag

EN EMINENT BREVSKRIVER

Brevskriveri i 1800 tallet var forbeholdt de få. De fleste mennesker på den tid måtte tilkalde degnen, hvis de fik omgang med breve.

Tip tip oldefar behøvede ikke at besvære sig  i den retning. Når man læser bogen " Omkring en fynsk bonde ", med gengivelse af hans breve til hustruen Dorthea i hjemmet og breve med politisk indhold, går det faktisk op for én, hvor eminent en brevskriver, tip tip oldefar egentlig var.

Han sansede på mesterlig vis, at udtrykke sig på et smukt og forståeligt sprog. I brevene til hustruen, er hans hengivenhed til hende og hjemmet tydeligt som her, hvor han i brev af 20. november 1876 bl.a. skriver : " Det er dog en forunderlig Stilling at gaa i, at have en saa stor Familie, som mit lille Menneskehjerte hænger ved med saa øm en Kærlighed, og saa ikke i saa lang Tid se den." Han fortsætter "Men naar jeg kommer til at dvæle særligt ved det dér hjemme, saa er alt andet timeligt intet ved Siden af mit Familieliv."
"Jeg har nu ellers tit tænkt paa at gøre en lille Rejse hjem ; men jeg har haft mine Betænkeligheder ved det, særlig af Hensyn til mit Ben, som der endnu er nogen Ømhed i. For Resten er det bedre ; men om det kan taale Kulden, er jo ikke godt at vide. Saa nu bliver jeg her nok hér inde til Juleferien ; den Tid gaar nok. Der er saamænd engang imellem lidt Julestemning over mig i disse Dage. I aftes tog jeg mig selv i at gaa og nynne ;"

                              "Mens som Barn på Landet jeg var hjemme,
                              Julemorgen var mit Himmerig . . .

Ja,vil Gud kun magte det saa, saa skal vi atter snart holde en glædelig Jul sammen i det kære, gamle Hjem . . ."

I det herrens år 1876 jog en forrygende snestorm hen over landet.

   Julen 1876

    Julen 1876 Snestorm over landet

Det blev det sidste brev overhovedet, julebrevet her til hustruen.

onsdag

ENGHAVEGÅRD DAVINDE

I 1829 købte tip tip tip oldefar gårdejer Peder Corneliussen Enghavegård i Davinde, matrikel nr. 14 a af Davinde for 1900 rbd. Gården var på 58 1/2 tdr. land og hørte tidligere under det fynske ryttergodsdistrikt. Gården blev købt som fri ejendom den 20. marts 1829.

Foto : Omkring en fynsk bonde

I 1833 overdrog Peder Corneliussen gården til sin søn Cornelius Petersen, der i 1840 ombyggede gården fuldstændig.

Kilde : fynhistorie.dk

CORNELIUS PETERSENS POLITISKE STÅSTED

Cornelius Petersen ændrede politisk ståsted gennem livet. Fra 1849 tilhørte han den grundtvigske retning, fra 1848 - 1849 havde han sæde i den grundlovsgivende rigsforsamling for Højby distrikt. Han stemte sammen med bondevennerne, men forlod dem igen.

Tip tip oldefar blev valgt til folketinget 1854 i Verninge og genvalgtes her indtil 1872. Desuden valgtes han til Rigsrådets Folketing 1864 - 1866.
Fra 1872 præsenterede han Kertemindekredsen og frem til sin død i 1976.


Tilhørte først de nationalliberale, men med stadig forbindelse til venstre. Var at finde blandt de såkaldte forligsvenlige og i 1865 under grundlovskampen, udskilte han sig fra partifællerne.

Politisk var han at betragte som hørende til " de syv vise bønder " med tilhørsforhold til mellempartiet.

De seneste år, betragtedes Cornelius Petersen nærmest som højremand.

Kilde : Dansk Biografisk Leksikon

MILD AF NATUR, MEN UROKKELIG AF OVERBEVISNING

Breve mellem hustruen og Cornelius Petersen gav det indtryk, at han var en blid og elskelig natur, med næsten overdreven hensynsfuldhed overfor sine medmennesker.

I en nekrolog stod at læse efter hans død, at hans milde og bløde sind gjorde ham villig til altid at søge almindelig overenskomst, når partierne i Folketinget tørnede sammen.

Imidlertid var han også i besiddelse af en udpræget selvstændighedsfølelse. Han stod urokkelig fast på sine meninger, uanset om han herved kom i miskredit hos tidligere modstandere.

Som Rigsdagsmand havde Cornelius Petersen aflagt ed på Grundloven og ifølge paragraf 60 måtte han kun lade sig binde af sin overbevisning.

Kilde : Omkring en fynsk bonde

mandag

MILEPÆLE I CORNELIUS PETERSENS LIV

Cornelius Petersen voksede op i et kristeligt hjem med forældrene forankret i den gudelige Lægmandsbevægelse, han selv blev så stor en fortaler for. Han blev opdraget til Landvæsenet og fik i 1832 skøde på den fædrene gård.

Året før var han udnævnt til fattig- og skoleforstander og fra 1851 medlem af Odense Amtsråd og Odense Skoleråd.



Under kongebesøg i Odense 1861, opfordredes tip tip oldefar til at tale for Kong Frederik den VII og Grevinde Danner. Herfor blev han udnævnt til Dannebrogsmand.


Kilde : C P Corneliussen, Omkring en Fynsk Bonde