Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

søndag

CORNELIUS PETERSEN OG GRUNDTVIG

"For over 150 år siden den 1. Oktober 1857 skrev Cornelius Petersen hjem, umiddelbart til Rigsdagens åbning, at man i København var i kirke før åbningen og at gamle Grundtvig prædikede over ordene :
" Herren vor dommer, vor lovgiver og vor konge, han skal frelse os ! "
Salmerne, der blev sunget, var alle af hans egen bog. Så vi har da fået nogen kirkelig frihed, når vi betænker, at ved Tusindårsfesten for Ansgar blev det Grundtvig forbudt at synge den dejlige salme : " Den signede dag med fryd vi ser . . . ", skrev Cornelius.


Vor gode ven J. Jørgensen er ved kongens rejse i Jylland blevet Dannebrogsmand. Det er rimeligvis Amtmand Lehmann, som har gjort kongen opmærksom på ham. Og det er vist, at det er et ædelt dansk bryst at hænge korset på . . . "


Grundtvig ( 1783-1872 ),mest kendt som salmedigter, men som også var politiker, teolog, præst og forfatter, sad i perioder i Den Grundlovgivende Rigsforsamling samtidig med Cornelius Petersen. Man må vel formode, at de to måtte kende hinanden.

torsdag

SAMUEL ERNST BROCKMANN

Samuel Ernst Brockmann, født 1647 i Lübeck og tipoldefar til Cornelius Petersen på mødrene side, deltog i felttoget i Holstein 1709-1713.


Samuel Ernst Brochmann opholdt sig i Ratzenburg Holstein 1669-1673 (Ratzenburg City Files Archiv)

Samuel Ernst Brockmann

Gefreiter 1669
Obergefreiter mars 1671
Rittmeister 1680
Kornett Leutnabt erste
Ruhestand 31. mai i 1710 Oure Sogn Odense
Deltog i felttoget i Holstein 1709-1713

Brockmann slægten stammede fra Osnabrück, Niedersachsen i Tyskland, hvor familien var garvere.


Samuel Ernst's første kone, Susanna Anna Johanne Peters, ægtede han i Herrnburg Ratzeburg Meclenburg i 1669. Der var en datter i dette ægteskab, Susanna Dorthea Brockmann Samuelsdatter.

Ægteskab nummer to med Kirsten Pedresdatter forblev derimod barnløst.

Samuel Ernst's datter Susanna Dorthea Brockmann Samuelsdatter blev mor til Peder (Pejter) Brockmann Jacobsen, der efter sin svigerfar Hans Hansen overtager Davinde Vandmølle i 1735. Møllen var på det tidspunkt noget sløv i drift.


Det var således Cornelius Petersens morfar, der i 1735 var mølleejer på Davinde Vandmølle.

lørdag

FOLKENE PÅ ENGHAVEGÅRD 1845

Folketælling over Odense / Åsum / Davinde Sogn i 1845 viser, at Cornelius Petersen 39 år, hans kone Dorthea 36 år og fire børn Peter på 15 år, Karen Sophia på 10, Johanne Marie på 5 og Ole på 3 år boede på gården i Davinde. (Enghavegård).

Ud over familien var deres 5 tjenestefolk bosat her.

Peter Rasmussen ugift, 25 årig mand
Rasmus Hansen, ugift 35 årig mand
Peter Madsen, ugift 67 årig mand
Gjertrud Petersdatter, ugift 27 årig kvinde
Voldborg Olsen, ugift 17 årig kvinde



FT år1845
NavnCornelius Petersen
KønMand
Alder39
 
Født år1806
FødestedDavinde
Født dato
 
Husstandsstilling
ErhvervEier af gaarden
CivilstandGift
Antal gift
 
Familie Nr.2
Matr Nr.En gaard
SognDavinde
HerredÅsum
AmtOdense
StednavnDavinde Bye
 
Antal levende børn
Antal døde børn
 
Religion
Original religion
Handicaps
Original Handicaps
 
Løbe nr.13
Kilde Reference41
Kommentar
Husstand
 Løbe nr.NavnKønAlderFødt årCivilstandInformation
13Cornelius PetersenMand391806GiftEier af gaarden
14Dorthea OlsenKvinde361809GiftHans kone
15Peter CorneliusenMand151830UgiftDeres børn
16Karen Sophia CorneliusenKvinde101835UgiftDeres børn
17Johanne Marie CorneliusenKvinde51840UgiftDeres børn
18Ole CorneliusenMand31842UgiftDeres børn
19Peter RasmusenMand251820UgiftDeres tjenestefolk
20Rasmus HansenMand351810UgiftDeres tjenestefolk
21Peter MadsenMand671778UgiftDeres tjenestefolk
22Gjertrud PetersdatterKvinde271818UgiftDeres tjenestefolk
23Voldborg OlsenKvinde171828UgiftDeres tjenestefolk
Data hentet fra Dansk Demografisk Database Ref. DDA-5521, Kipnr. B5836. Sogn: Davinde. Herred: Aasum. Amt: Odense. Post nr. 13 af 353. Indtaster: Lotte Brændegaard Hvid. Se dokumentation til indtastningen. Se originale indtastning hos Dansk Demografisk Database på http://ddd.dda.dk

søndag

CORNELIUS PETERSEN, TREÅRSKRIGEN OG DENGANG JEG DROG AFSTED

                                                                                                                       25. maj 1849

" Jeg syntes Rasmus Ottesens kone og børn skal tage til Davinde, da jeg frygter for, deres venner på Middelfartegnen er overbelastede med soldater og andet. Det beror jo også på, om deres bolig er eller bliver blandt dem, der udsættes for fjendens ild, hvilket velsagtens ikke kan undgås, da det er en af de største gårde, og bliver dette tilfældet, vil deres ophold på Fyn være langvarigt. Du kan nu, kære kone, tale med Rasmus Jensen, når han har læst brevet, om hvad der skal gøres. Det er en stor nød, som vi ikke skal eller bør stå udenfor, men må tage virksomt del i. Gud bevare vor kære Peter. Vi kan ikke andet end bede for ham. "

Omtalte Rasmus Ottesens søster var gift med Jens Corneliussen.

Kilde : Slægtsbog Davinde-Slægten Corneliussen

Det, Cornelius Petersen hentyder til i sit brev med hensyn til Rasmus Ottesens kone og børns sikkerhed, er naturligvis Treårskrigen, der herskede fra 1848 - 1850. - Og det gik hedt for sig på den ene side Fredericia og den anden Strib ved Middelfart.



I Middelfart avis år 1899, stod at læse om kaptajn Claudius dagbogsnotater, 50 år efter hans deltagelse i Treårskrigen.

Link :
http://www.striib.dk/tekster-2/treaarskrigen.htm

Den 24. maj 1848, dagen før Cornelius skriver sit brev var der hæftig kanonild fra Oldenborgs Bastion, Stribs Batteri og fra kanonbåd.

Uddrag af kaptajn Claudius dagbog.

" Torsdag den 24de Maj 1849 om Eftermiddagen blev der fra Oldenborgs Bastion, fra Stribs   Batteri og fra Kanonbaaden rettet en hæftig Ild mod Volden omkring det nedbrændte Blokhus ved Strandvejen. Den største Del af Volden blev nedskudt. "


Et minde fra Treårskrigen, én af de mest kendte danske melodier " Dengang jeg drog afsted ", som de fleste af os kan nikke genkende til. Sangen udkom i en særudgave den 10. april 1848.
En fascinerende tanke, at tip, tip oldefar må have lyttet til den.

Teksten var af Peter Faber og melodien af E. Horneman.

Link :
Hør den her

Link





lørdag

KONGEN HAR NEMLIG INDBUDT RIGSDAGEN TIL TAFFELS . . . .

30. Marts 1855

" Nu har vi faaet sikker Underretning om, at vi slipper ikke herfra førend Mandag. Kongen har nemlig indbudt Rigsdagen til Taffels til paa Søndag, og saa faar vi et møde efter.
Jeg har taget Billet til Mandag Aften og venter altsaa, om Gud vil, at komme til Nyborg om Tirsdagen, hvis der ikke er noget særligt i Vejen med Overfarten. Der er stor sandsynlighed for, at J.Jørgensen og J.Jensen kommer med mig hjem. I hvert fald maa I tage Agestolen med i Vognen, naar I kører til Nyborg. Men skulde I nu høre noget om, at Overfarten over bæltet bliver for vanskelig, skal I slet ikke køre derud; thi I kan da let faa en Dags Ophold, og saa maa jeg helst leje Vogn, nar vi kommer over . . ."

Nyborg i midten af 1800 tallet

Sin tid med sæde i Rigsdagen og ophold i København til trods, - Cornelius Petersen elskede sit hjem og den lille landsby, hvor han med familien havde slået rod, blandt venlige og rolige fynboer.

Hverdagen og livet i København, hans tanker var stedse hos kone og børn. Breve til familien tilflød hjemmet jævnligt.

Kilde : Omkring en fynsk Bonde

onsdag

CORNELIUS PETERSEN - EN VENLIG, BLØD OG SIRLIG MAND

Sit milde væsen og venlige natur, - i det ydre, Cornelius Petersen sløsede aldrig og var altid sirlig i sin fremtoning og påklædning.




Med hensyn til at føre ordet på kristelig vis i kristelige forsamlinger, var han en begavelse. Med sin rolige og stille facon, talte han altid med megen varme i sin bløde stemme og det påvirkede naturligvis mange mennesker. Også i det indre var han en blød mand og medmenneskelig natur.
 
Hans Søndergaard med hustru Kristine

Følgende, beskrevet af Hans Søndergaard, der henlevede sine sidste år på Rødding Højskolegaard, sammen med sin tredje hustru, viser, at Cornelius viste sine medmennesker deltagelse og venlig opmærksomhed.

Søndergaard gik med Cornelius Petersen på gaden, bag en ældre, velklædt dame, der var så uheldig, at det ene ben gled ned i rendestenen, fyldt med vand.
Cornelius Petersen sagde deltagende til den uheldige dame " Aah, stakkels lille De, det var da meget ubehageligt !" Det overraskede faktisk Hans Søndergaard, at Cornelius Petersen overhovedet tog notits af episoden.

Kilde : Omkring en fynsk bonde