Medlemmerne af Mellempartiet gjorde en hel del for at understrege det uformelle ved gruppen. Det blev på det bestemteste nægtet, at være et parti, der udelukkende var dannet for at pleje bestemte interesser og være tilknyttet politiske foreninger.
Der udviklede sig hurtigt et sandt venskabsforhold medlemmerne imellem. Det betød meget for styrkelsen af partiet.
Man afholdte gruppemøder en gang om ugen, eller som de kaldtes dengang "private møder". Ud over ugentlige møder, mødtes gruppemedlemmerne mere eller mindre i smågrupper og kunne roligt regne med, at før et officielt gruppemøde, havde man været sammen.
Medlemmerne kunne sætte hinanden stævne på Christiansborg, eller man gik i byen og spiste frokost sammen.
Det er en kendsgerning, at venstrepolitikerne en tre-fire stykker ad gangen lejede sig ind i samme hus og sikkert spiste på samme pensionat under deres københavnerophold. Der er grund til at antage, at Mellempartiets medlemmer har gjort nøjagtig det samme.
Det ser ud til at tip tip oldefar har haft nok om ørerne med at pleje omgang med sine partikammerater i fritiden, men også på Christiansborg. Selskabelighed, som tidligere nævnt, har også lagt beslag på hans tid. Måske er her et lille kig til, hvad han foretog sig i hovedstaden, både privat- og i arbejdslivet, langt væk fra hjemmet og sin kjære hustru Dorthea.
Uformelle kontakter politikerne imellem foregik ikke bare i gruppen, men også grupperne imellem.
Igennem grundtvigianere som bl.a. Cornelius Petersen, dels gennem arbejdet i den skandinaviske forening "Nordisk Samfund", havde grupperne gode forbindelser til hinanden og til andre politikere.
I Mellempartiet bestræbte man sig så vidt muligt på at undgå organisation, - dog havde gruppen en formand, Cornelius Petersen. Han har sandsynligvis skulle organisere alt vedrørende gruppens møder.
Gruppen stod som tungen på vægtskålen mellem Venstre og De Nationalliberale i de første åringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.