Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

søndag

DE ER JO SÅ TALEBEGÆRLIGE

Et er, at komme i den grundlovsgivende Rigdag, noget andet er at få taletid og komme af med, hvad man har på hjerte. Som nyt medlem følte Cornelius Petersen sig frustreret over al den veltalenshedens ordstrøm og klagede sin nød til tip tip oldemor i et brev.

Roskilde Stænder 1847  /  Tegning Marstrand

I sit allerførste brev til tip tip oldemor i hjemmet i Davinde, udtrykker tip tip oldefar bekymring over, hvornår det er hans tur på Rigsdagens talerstol.

Han skriver "Jeg har endnu ikke talt på Rigsdagen og gud ved, om jeg kommer til det; thi de er så talebegærlige, - især de gamle stændermænd. Vi andre kan jo ingenting få sagt for dem. Det vi ville sige er jo allerede sagt af andre og da bliver det jo latterligt at gentage det, hvilket vi allerede har bemærket."

"Endnu har ikke en tredjepart af dem, som er her, talt."
"Den gamle Ørsted har allerede fået tre irettesættelser for at tale for længe og spilde tingets tid med det. Den gamle højvelbårenhed tog det til sig, men blev meget vred. Og den tredje gang blev han afbrudt ved, at den største del af forsamlingen pikkede i Bordet . . . "

Kilde : C.F. Corneliussen Omkring en fynsk bonde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.