Sagen var strandet, da Cornelius Petersen tog ordet og foreslog at fortsætte arbejdet i et fællesudvalg. Han udtalte : "Ja, som sagen nu står, kan den jo ikke blive færdig på anden måde end ved et fællesudvalg. Vel skulle jeg meget have ønsket, at man ikke behøvede at forsøge denne udvej, men jeg kan ikke se rettere, end at man i et fællesudvalg dog kan få noget frem, som er et fremskridt . . . . Jeg tror, at man i alt fald vil kunne få det frem, at valgmenighederne kan få ret til at benytte sognekirkerne, og så tror jeg dog, dette Ting vil tage i betænkning at nægte loven. Jeg skal derfor tilråde, at man vedtager dette forslag, for at sagen kan komme i et fællesudvalg. Og vil ingen anden foreslå det, så vil jeg."
Rytterstatuen Christiansborg 1873
Ovenstående forslag til fremme om udvidelse af loven om Valgmenigheder af 15. maj 1868. Om at gøre denne midlertidlige "Lejlighedslov" til en endelig lov via forhandlinger i Landstinget 1873.
Cornelius Petersen tog ordet, da tingene var gået i hårdknude og blev således lovens frelsermand. Han havde fremragende forhandlingsevner, ud over tillige evnen til at stå fast på sine holdninger.
Drøftelserne endte med afstemning og vedtaget med 46 stemmer mod 28. Cornelius Petersen blev ved den lejlighed medlem af fællesudvalget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.