Graven er fundet lige der, hvor Knud blev dræbt ved alteret i den første Sankt Albani Kirke 10. juli 1086 sammen med sin bror Benedict og 17 livvagter.
Knud den Hellige Odense
Placeringen af kisten bestyrker dog arkæologernes formodning om, at det nok ikke er Knud, men næsten sikkert er en biskop og ikke rester af vores slægtning, der er tale om, om end det kunne have været overordentlig spændende.
Et godt arkæologisk gæt går på, at det er biskoppen Hubald, der faktisk var den person, som tog Knuds knogler op fra Albani Kirke i 1095.
Svend II Estridsøn (Jelling) konge af Danmark
Kong Knud den Hellige blev kåret til helgen i 1101. Han er søn af Svend II Estridsøn (Jelling), konge af Danmark og en af dennes friller. Selv blev Knud gift med Adela de Flandre, der herved blev tip 23. oldemor til Cornelius Petersen. Adela er tip, tip oldebarn af korsridder Anders Nielsen Due af Sjælland, til Tubetorp, tip 18. oldefar til Cornelius.
Korsridder Anders Nielsen Due
Tilbage til Knud den Hellige. Han blev konge af Danmark efter sin bror i 1080. Han var absolut en flittig mand, da han kunne mønstre ikke mindre end omkring tyve børn med forskellige friller, heraf 13 sønner. Adele skænkede ham 3 børn, heraf sønnen Karl, der senere blev greve af Flandern.
Tipoldemor Adele giftede sig efter sin enkestand igen, denne gang med hertug Roger af Apulien.
Adele af Flandern
Knud skrev sig selv på latin som ego Cnuto quartus - "Jeg Knud 4".
Straks efter Knuds død, gik broderen, Erik Ejegod, i gang med at få Knud gjort til helgen. I domkirken, hvor Knud er var begravet, begyndte der snart at ske undere ved hans grav. I 1101 blev han som den eneste danske konge kanoniseret og de jordiske rester anbragtes i et gyldent helgenskrin på alteret i sankt Knuds Kirke i Odense.
Krypten Sankt Knuds Domkirke
Knud den Hellige i Odense byvåben