FILOSOFGANGEN, ASTRID, HJALMAR OG CORNELIUS

Enhver, der jævnligt passerer gennem Odense og har prøvet at holde i blinklyset på Filosofgangen, ud for hus nummer 15, kan vel give mig ret i, at omtalte ejendom, Filosofgangen 15, byder på megen skønhed og vidner om i fordums tid at have været beboet af byens borgerskab. Man forventer næsten hvert øjeblik en kappeklædt stuepige åbne den fine dør.

 

 

Et ualmindeligt, smukt gammelt hus i røde mursten, sprossede palævinduer, murstens dekorationer og en fantastisk hoveddør, stor, dobbelt, udskåret og dekoreret med det fineste billedskærerarbejde.

 

 

 

Når man nu sådan næsten dagligt passerer huset, hvad er vel så mere naturligt, end at gå lidt på jagt efter informationer om husets oprindelse og dets oprindelige beboere.

Det skal vise sig, at huset fra 1899 var beboet af arkitekt Hjalmer Kjær, søn af sæbefabrikant Hans Kjær og hans hustru, Astrid Blichfeldt, hvor Hjalmar tillige havde tegnestue. Ægteparret havde to døtre i ægteskabet. Krista Kjær, gift med professor Jørgen Jørgensen og Alice Foinen Kjær, gift med læge Aage Christensen.

Astrids forældre Amdi og Louise Charlotte Blichfeldt

Går vi så lidt videre, viser det sig sandelig, at fruen i huset, Astrid Blichfeldt, er beslægtet med tip, tipoldefar, folketingsmand og rigsdagsmand, Cornelius Petersen, om end noget periferisk.
Cornelius' sønnesøns bror, Peter Cornelius Peter Corneliussens svigerdatter, Thomine Corneliussen, der er kusine til Kirstine Petrine Henriksen, var gift med Thønnes Henriksen og nu nærmer vi os. Astrid Blichfeldt var moster til Thønnes nevø Thovald Jensen bagh.

Astrid, der stammede fra Ålborg, var datter af manufakturhandler Amdi Blichfeldt og hustru Louise Blichfeldt.

Hjalmar Kjær

Ægtemanden arkitekt Hjalmar Kjær, var ud over at være en værdsat arkitekt i Odense, også formand for Turistforeningen i Odense og bestyrelsesmedlem i Haandværker- og Industriforeningen. Og så har han forøvrigt en række vellykkede arkitektoniske arbejder bag sig.

Kastanjevejens Bro, Klarebro, Soldaterhjemmet Sønder Boulevard, Tietgens Bro, Badstuen på Østre Stationsvej, Café Skovbakken Fruens Bøge, Giersings Realskole for nu at nævne nogle.

Badstuen, Østre Stationsvej Odense

Af konkurrencer vandt han bl.a, Sygehus Odense 1907, Randers Teater, Christiansborg Slot og omlægning af Sortebro Torv.

Folketælling i Odense 1921 på ejendommen Filosofgangen 15, viser, at Hjalmer Kjær, arkitekt, er husfader, gift med Astrid Kjær. Til husstanden hører et stk. tyende, en enepige, Erika Marie Nielsen.

NEKROLOG OVER ASTRID KJÆR, FØDT BLICHFELDT (1875-1934)

Nekrolog : "En meget kendt og afholdt dame, Fru Astrid Kjær, enke efter nyligt afdøde arkitekt Hjalmar Kjær, er i går afgået ved døden.
Fru Kjær har i nogle år været svagelig, skønt ingen har kunnet mærke det på hende. Mere livsfrisk og glad, mere fyldt af humør end hun var, kunne man vanskeligt finde noget menneske. Sammen med sin mand havde hun skabt et hjem, der var blevet kendt for lune, gæstfrihed og enestående venlighed.
Da fru Kjær mistede sin mand fik hun sit knæk, som hun ikke siden forvandt, og som vistnok i høj grad har været en medvirkende årsag til at, døden nu er kommet.
Den adføde, som efterlader sig to døtre, der begge har eget hjem, vil blive mindet af mange. E.B."

Kilde : Wikipedia/ Geni /

HUSBYGAARD, IVERSNÆS, WEDELLSBORG, GREVEN OG RIGSDAGSMANDEN

- Ja, kært barn har mange navne, i det her tilfælde Fyns største gods, Wedellsborg Gods, beliggende på Vestfyn med hele halvøen Fønsskov og øen Brandsø under sig.

Det er en gammel sædegård, der i 1295 lød navnet Husbygaard, et navn, der senere ændredes til Iversnæs, formentlig på grund af det faktum, at gården er placeret på et næs og så er det en del af et drengenavn.

Fønsskov

Siden 1672 har gården båret navnet Wedellsborg Gods efter en tysk rigsfriherre Wilhelm Friedrich Wedell.

Ejerne har været skiftende. Vi ser tilbage på den tidligere ejer, Charles, Bendt, Mogens, Tido Wedell, lensgreve, født 1908, som søn af Inger Dorthe Wedell-Wedellsborg og Julius Carl, lensgreve Hannibal Wedel.

Tido Wedell

Om Tido Wedell kan det nævnes, at han deler tipoldefar med folketingsmand Cornelius Petersen. Knud Lageson Dyre er deres fælles slægtning. Henholdsvis Tidos tipoldefar x 13 og Cornelius' tipoldefar x 14.

Tidos hustru, Irene Suzanne Wedell voksede op på Ålholm slot som comtesse, datter af Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau. Ægteparret har to børn, hvoraf sønnen Bendt arvede godset og i dag står for driften. I starten efter faderens død, til han blev gammel nok, var det hans mor Irene Wedell, denne storartede kvinde, der dygtigt styrede med fast hånd efter sin afdøde mand.

Til stedet knytter sig nogle fakta, som at der i 1520 blev foretaget arveskifte efter Knud Henriksen Gyldenstjerne og at der fandt bodeling sted mellem 3 søskende. Boet bestod af ca. 250 gårde, og nogle smågårde.

"Den gale greve"

Fra 1666 beboede Wilhelm Friedrich Wedell til Rätz og Nörrenberg, kaldet "Den gale greve", på Iversnæs, sammen med sin hustru Christiane Sofie. Greven oprettede i 1672 Iversnæs og Tybrind til Grevskabet Wedellsborg.
"Den gale greve" blev han kaldt og ikke for ingenting. Han var både excentrisk, hensynsløs og brutal, hvilket for øvrigt førte til kongelige irettesættelser samt domme.
Der foruden havde greven det krav, at 12 trompetere blæste til bords.

Kilde : Historisk Atlas / Wikipedia / Danmarks adels årbog / Geni

KONGER, DRONNINGER, PRINSER, MARIE OG EN ENKELT RIGSDAGSMAND

Foranlediget af norsk svigersøn, 15. tipoldebarn af kong James IV Stewart til Skotland, har målet været, at afdække Cornelius Petersens slægtsforhold, i relation til kongelige. Gyldenløve er indgangsvinklen.

Christian III

Lige for, er Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, far til bl.a. Ulrich Frederik Gyldenløve, der i en periode optrådte i ægteskab med Marie (Maren) Grubbe. Marie var 4. tipoldebarn af Cornelius' 15. Tipoldefar, Lage Jensen Dyre af Tirsbæklinjen.
Samme Marie fik unægtelig en noget uheldig gang på jord, hun der ellers var født med en guldske i munden på herregården Tjele i nærheden af Viborg, som datter af Erik Grubbe.

Ulrich Frederik Gyldenløve

 

Marie Grubbe

 

Ægteskabet med Ulrik Frederik Gyldenløve, der var statholder i Norge gik dårligt. Snart begyndte Marie at dyrke udenomsægteskabelige affærer og parret blev skilt i 1670. Medgiften på 12.000 rigsdaler, fik Marie udbetalt og de skulle såmænd snart få ben at gå på.
Efter et ophold hos faderen på Tjele, blev hun atter gifteklar. Denne gang med en godsejer fra en nabogård, Palle Dyre. Hun havde atter svært ved at holde sig på måtten og blev også skilt fra Palle.

Årsagen til skilsmissen, kusk Søren Sørensen Møller havde arbejde på en gård på Møn. Han og Marie drev det på forskellig vis sammen, så de kunne opretholde livet. Søren endte med at skyde en mand og kom i fængsel, Marie, for hvem livet var endt på nederste klasse, endte med at modtage fattighjælp og hendes endeligt er ikke kendt.

Kong Christian IV

Kong Frederik den III var søn af Christian IV konge af Danmark og Norge og Anna Katharina, Prinsesse af Brandenburg.
Han var bror til kong Frederik af Danmark og Norge, Oldenburg, Christian, arveprins af Danmark og Norge, Oldenburg, Prinsesse Sofie af Danmark, prinsesse Elisabeth af Danmark og prins Ulrik af Norge.

Prins Georg af Danmark

 

Dronning Anne

 

Sønnen Jørgen, prins Georg af Danmark og Norge, von Oldenburg var gift med Anne, dronning af England, Scotland og Irland. Hun var født i St. James's Palace i London, som datter af James VII af Scotland & II af England og Anne Hyde, comtesse af York. Hun døde i 1714 på Kensington Palace, London.

William Henry von Oldenburg, prins af England, Irland og Scotland, hertugen af Gloucester, var søn af prins Georg og dronning Anne. Han er begravet i Westminster Abbey, London.

Kilde : Wikipedia / Geni