Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

lørdag

HUSBYGAARD, IVERSNÆS, WEDELLSBORG, GREVEN OG RIGSDAGSMANDEN

- Ja, kært barn har mange navne, i det her tilfælde Fyns største gods, Wedellsborg Gods, beliggende på Vestfyn med hele halvøen Fønsskov og øen Brandsø under sig.


Det er en gammel sædegård, der i 1295 lød navnet Husbygaard, et navn, der senere ændredes til Iversnæs, formentlig på grund af det faktum, at gården er placeret på et næs og så er det en del af et drengenavn.

Fønsskov

Siden 1672 har gården båret navnet Wedellsborg Gods efter en tysk rigsfriherre Wilhelm Friedrich Wedell.

Ejerne har været skiftende. Vi ser tilbage på den tidligere ejer, Charles, Bendt, Mogens, Tido Wedell, lensgreve, født 1908, som søn af Inger Dorthe Wedell-Wedellsborg og Julius Carl, lensgreve Hannibal Wedel.

Tido Wedell

Om Tido Wedell kan det nævnes, at han deler tipoldefar med folketingsmand Cornelius Petersen. Knud Lageson Dyre er deres fælles slægtning. Henholdsvis Tidos tipoldefar x 13 og Cornelius' tipoldefar x 14.

Tidos hustru, Irene Suzanne Wedell voksede op på Ålholm slot som comtesse, datter af Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau. Ægteparret har to børn, hvoraf sønnen Bendt arvede godset og i dag står for driften. I starten efter faderens død, til han blev gammel nok, var det hans mor Irene Wedell, denne storartede kvinde, der dygtigt styrede med fast hånd efter sin afdøde mand.

Til stedet knytter sig nogle fakta, som at der i 1520 blev foretaget arveskifte efter Knud Henriksen Gyldenstjerne og at der fandt bodeling sted mellem 3 søskende. Boet bestod af ca. 250 gårde, og nogle smågårde.

"Den gale greve"

Fra 1666 beboede Wilhelm Friedrich Wedell til Rätz og Nörrenberg, kaldet "Den gale greve", på Iversnæs, sammen med sin hustru Christiane Sofie. Greven oprettede i 1672 Iversnæs og Tybrind til Grevskabet Wedellsborg.
"Den gale greve" blev han kaldt og ikke for ingenting. Han var både excentrisk, hensynsløs og brutal, hvilket for øvrigt førte til kongelige irettesættelser samt domme.
Der foruden havde greven det krav, at 12 trompetere blæste til bords.

Kilde : Historisk Atlas / Wikipedia / Danmarks adels årbog / Geni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.