HER VAR CORNELIUS PETERSENS DAGLIGE ARBEJDSPLADS

En betagende tanke, at ens tip tip oldefar her har haft sin gang og sit daglige virke, blandt disse brave mænd i Rigsdagen. Talerstolen var et sted tip tip oldefar jævnligt besteg, når han herfra ytrede sig om sit partis synspunkter. - Kort og godt, her var hans arbejdsplads.

Den grundlovgivende Rigsforsamling 23. Oktober 1848

Rigsdagens talerstol

Kan være en smule vanskeligt at forestille sig, hvordan var menneskene og hvordan var rammerne, hvor han befandt sig, når han udførte sit hverv som folketings- og rigsdagsmand. Vi er immervæk tilbage i anden halvdel af 1800 tallet.

Ofte kan det være vanskeligt, at sætte billeder på ting og steder, hvis ikke der har været berøring med dem på en eller anden måde. Så vil gætværk ofte tage over.

CORNELIUS PETERSENS BARNEBARN DØD

Den 4. Juli 1954 stod i Fyns Tidende en nekrolog at læse. Nekrologen var over Cornelius Petersens barnebarn, den 65 årlige sognefoged Jens Corneliussen, et hverv han overtog efter sin far, da han først havde aftjent sin værnepligt ved garden,

Jens Corneliussen, der var søn af Cornelius Petersens søn sognefoged Mathias Corneliussen, tilhørte den kendte og ansete gamle bondeslægt Corneliussen, som i mange generationer har haft hjemsted i Davinde Sogn.

Fødehjemmet, den smukke gamle bindingsværksgård, har igennem flere slægtsled spillet en betydelig rolle i sognets historie. I Bedstefaderens, Cornelius Petersens tid, var netop denne gård et samlingssted for de "vakte". - og det var et sted på det oplyste og solide hjem med en udstrakt gæstfrihed og hjælpsomhed.

Jens Corneliussen, der altså nu var død i en forholdvis und alder, formåede med stor agtelse, at føre disse traditioner videre. Desværre gik den gamle gård op i luer og det gav Jens Corneliussen et knæk.

Jens fik for få år siden dannebrogsmændenes hæderstegn, han havde flere offentlige erhverv, var mangeårige medlem af menighedsrådet, i bestyrelsen for sognefogedforeningen i Bjerge-Aasum herred og medlem af tilsynsrådet for Fyns Stifts Sparekasse m.m.

Kilde : Slægtbog over Davinse slægten Corneliussen

CORNELIUS PETERSEN FORMAND FOR MELLEMPARTIET

Cornelius Petersen tilhørte som bekendt på et tidspunkt "Mellempartiet" eller midterpartiet, som det også blev kaldt.
Medlemmerne af Mellempartiet gjorde en hel del for at understrege det uformelle ved gruppen. Det blev på det bestemteste nægtet, at være et parti, der udelukkende var dannet for at pleje bestemte interesser og være tilknyttet politiske foreninger.

Der udviklede sig hurtigt et sandt venskabsforhold medlemmerne imellem. Det betød meget for styrkelsen af partiet.

Man afholdte gruppemøder en gang om ugen, eller som de kaldtes dengang "private møder". Ud over ugentlige møder, mødtes gruppemedlemmerne mere eller mindre i smågrupper og kunne roligt regne med, at før et officielt gruppemøde, havde man været sammen.

Medlemmerne kunne sætte hinanden stævne på Christiansborg, eller man gik i byen og spiste frokost sammen.

Det er en kendsgerning, at venstrepolitikerne en tre-fire stykker ad gangen lejede sig ind i samme hus og sikkert spiste på samme pensionat under deres københavnerophold. Der er grund til at antage, at Mellempartiets medlemmer har gjort nøjagtig det samme.

Det ser ud til at tip tip oldefar har haft nok om ørerne med at pleje omgang med sine partikammerater i fritiden, men også på Christiansborg. Selskabelighed, som tidligere nævnt, har også lagt beslag på hans tid. Måske er her et lille kig til, hvad han foretog sig i hovedstaden, både  privat- og i arbejdslivet, langt væk fra hjemmet og sin kjære hustru Dorthea.
Uformelle kontakter politikerne imellem foregik ikke bare i gruppen, men også grupperne imellem.

Igennem grundtvigianere som bl.a. Cornelius Petersen, dels gennem arbejdet i den skandinaviske forening "Nordisk Samfund", havde grupperne gode forbindelser til hinanden og til andre politikere.

I Mellempartiet bestræbte man sig så vidt muligt på at undgå organisation, - dog havde gruppen en formand, Cornelius Petersen. Han har sandsynligvis skulle organisere alt vedrørende gruppens møder.

Gruppen stod som tungen på vægtskålen mellem Venstre og De Nationalliberale i de første åringer.

ET TIDSBILLEDE I 1800 TALLET OMKRING DORTHEA CORNELIUSSEN

- Og der sad de så, døtrene så nydeligt på række, med deres mor Dorthea, som vi prøver at forestille os det i hjemmet på Enggården i Davinde op mod midten af 1800 tallet.

Pigebørnene på række efter alder med de ældste først, hver med deres håndarbejde og Dorthea som midtpunktet i petroleumslampens skær.

Karen Sophia som den ældste datter, dernæst Maren, efterfulgt af Johanne Marie. Anne Marie, der var født 12 år efter Johanne Marie, måtte vel betragtes som en slags efternøler efter de andre pigebørn.

Et tænkt tidsbillede, svarende til tiden op omkring 1850. Pigerne lærte håndgerning i skolen.