DE ER JO SÅ TALEBEGÆRLIGE

Et er, at komme i den grundlovsgivende Rigdag, noget andet er at få taletid og komme af med, hvad man har på hjerte. Som nyt medlem følte Cornelius Petersen sig frustreret over al den veltalenshedens ordstrøm og klagede sin nød til tip tip oldemor i et brev.

Roskilde Stænder 1847  /  Tegning Marstrand

I sit allerførste brev til tip tip oldemor i hjemmet i Davinde, udtrykker tip tip oldefar bekymring over, hvornår det er hans tur på Rigsdagens talerstol.

Han skriver "Jeg har endnu ikke talt på Rigsdagen og gud ved, om jeg kommer til det; thi de er så talebegærlige, - især de gamle stændermænd. Vi andre kan jo ingenting få sagt for dem. Det vi ville sige er jo allerede sagt af andre og da bliver det jo latterligt at gentage det, hvilket vi allerede har bemærket."

"Endnu har ikke en tredjepart af dem, som er her, talt."
"Den gamle Ørsted har allerede fået tre irettesættelser for at tale for længe og spilde tingets tid med det. Den gamle højvelbårenhed tog det til sig, men blev meget vred. Og den tredje gang blev han afbrudt ved, at den største del af forsamlingen pikkede i Bordet . . . "

Kilde : C.F. Corneliussen Omkring en fynsk bonde

MELLEMPARTIET - DE SYV VISE BØNDER

Til inderkredsen måtte regnes 5 af de "syv vise bønder". - Nemlig Cornelius Petersen, Niels Andersen, H.M. Petersen, Lars Eriksen (alle valgt på Fyn) og Knud Petersen Køge.
Gruppen rummede 20 medlemmer.

Mellempartiet spillede i reformperioden 1866-1870 en ikke ringe rolle. Efter valget i 1869 talte gruppen 27 mand. Det var mere end en fjerdeplads af Folketingets medlemmer.

Kilde : Jyske Samlinger

HAVDE CORNELIUS PETERSEN MON EN LILLE RÆV BAG ØRET

Hen mod de 70, Cornelius Petersen havde lovet tip tip oldemor Dorothea, at han ville trække sig tilbage og tilbringe de sidste år af livet i hjemmet med hende.

Den udtalelse faldt Berg, en modstander for brystet. Berg mente, at grunden til tilbagetrækningen nok skyldtes, at Cornelius Petersen havde ringe chancer for at blive genvalgt. - Og som Berg udtrykte det, mindede det ham om rotterne, der forlader det synkende skib.

Det fik Cornelius op af stolen, for var der noget, han havde lyst til, var det at vise Berg, at han sagtens kunne blive valgt i en fynsk kreds.

Resultatet blev, at Højres vælgerforening bad ham stille op i Kerteminde i 1872. Han vandt valget og blev her til sin død i 1876.

Under valgkampen kom Cornelius Petersen i ivrig diskussion om flydende forter som led i Københavns søbefæstning. Cornelius kaldte dem konsekvent for "flyvende " forter, men blev gjort opmærksom på, at de omtalte forter ikke skulle være "flyvende", men "flydende". Han undskyldte sin fejltagelse med, at have tabt en fortand, hvorfor han ikke kunne udtale ordet rigtigt.

Kanske en lille ræv havde sneget sig bag øret af Cornelius.

Kilde . Klaus Berntsen - Erindringer fra barndom og ungdom.

CORNELIUS PETERSEN - ER GRUNDLOVEN TRÅDT I KRAFT I DANMARK

Er Grundloven trådt i kraft i Danmark . . . Hvem spørger ? Det gjorde såmænd tip tip oldefar, folketingsmand og rigsdagsmand Cornelius Petersen i 1852 i anledningen af den Hald-Birkedal-Viborgske sag. - En speget affære, der kan læses om i kirkebladet for Lumby og Stige Sogn, årgang 42 nr. 3

Sagen i alt sin enkelthed omhandlede gårdmand i Stige på Fyn, Mads Andersen, der blev bange for, at hans sønner skulle miste deres salighed.

- Men det er kun den korte version af dåbens betydning som en pagt mellem det enkelte menneske og gud.

Den lange version kan læses her i kirkebladet for Lumby og Stige Sogne.

Det var en sag, der afstedkom en masse snakken og skriven frem og tilbage i bladene. Den havnede til sidst i Rigsdagen og endte med at sognebåndet blev løsnet i 1855.

Cornelius Petersen udgav i 1852 en bog med titlen "Er Grundloven trådt i kraft i Danmark", med undertitlen "En røst fra folkekirken".
Som grundtvigianer optog sagen ham dybt.