KOMMANDANTEN, GENERALLØJTNANTERNE, SØHELTEN OG RIGSDAGSMANDEN

Når vejen nu om kort tid lægges forbi byen Halden med det imponerende fæstningsværk Fredriksten, Østfold fylke i Norge, tæt på den svenske grænse, er det måske tid at stoppe op. - Thi her stod en fjern slægtning, Tønne Huitfeldt, kommandant, godsejer og lensherre i spidsen, sammen med Jørgen Bjelke, og slog den svenske hær tilbage i 1659.
Den gamle krigskarl, som nu slet ikke var så gammel endda, bed fra sig overfor svenskerne.

Cornelius' tipoldebørn i både 2., 3. og 4. vil i de historiske omgivelser forsøge at hensætte tiden til Huitfeldernes Halden eller Frederikshald, som byen hed tidligere.

Slægtsskabet til tip, tipoldefar, Cornelius skal ses i lyset af, at Tønne Huitfeldt er et 8. Tipoldebarn af Niels Dyre, bror til Jens Dyre, Cornelius' 16. Tipoldefar.

Tønne Huitfeldt

Huitfeldt er en ældgammel dansk adelsslægt, nu mest norsk. Tønne Huitfeldt, født 1625
er at regne som stamfader til alle nulevende Huitfelder i Norge.

Tønne er søn af Jacob Andersen Huitfeldt, til Throndstad og Elisabeth Gabrielsdatter Akeleye. Han var gift to gange med henholdsvis Sophie Amalie Børgesdatter Rosenkrantz og Helle Margrethe Thomasdatter Nold og far til 6 børn i alt.

Henrik Jørgen Huitfeldt

 

Elingård

Heraf sønnerne Henrik Jørgen Huitfeldt, generalløjtnant, født 1674 på fæstningen i Halden, Hartvig Tønnesen, generalløjtnant og kommandant, født 1677 og Iver Tønnesen Huitfeldt, søofficer, født 1665.

Fredriksten

Tønne selv byggede i 1661 fæstningen Fredriksten i Frederikshald.
I levende live ejede han flere ejendomme, beliggende ved Oslo Fjorden. Slægtsgården Tronstad i Hurum, hvor han ligger begravet i familiens gravkapel samt sætergården Tomb i Råde.

Sønnen Henrik Jørgen Huitfeldt deltog i tilbageerobringen af Moss og modtog for det en meget sjælden udmærkelse i form af en guldmedalje ved kongens billede at bære. Han var stærkt knyttet til godserne Elingård, Kjølberg, Sanne og Sannarp i Halland, hvor han døde.

Hartvig Tønnesen Huitfeldt

Hartvig Tønnesen Huitfeldt uddannede sig i den franske hær ved Regiment Royal Danois, kommanderet af Christian Gyldenløve og Frands Juul og deltog i Store Nordiske Krig.

Iver Tønnesen Huitfeldt

Sønnen Iver Tønnesen Huitfeldt, en halvbroder til de to andre, deltog i Slaget i Køge Bugt 1710, om bord på linjeskibet Dannebroge, hvor han var kommandant.
Skibet brød i brand og Huitfeldt ankrede op, for ikke at skade de øvrige danske skibe, men kæmpede fortsat. Dannebroge sprang i luften til sidst og alle, også Huitfeldt, omkom, på nær en enkelt.

Kilde : Finn Holbek / Skeel-Kannegaard / H W Harbou / H J Huitfeldt-Kaas / Geni / Wikipedia

SKEEL, STAMHERRE TIL BIRKELSE OG CORNELIUS PETERSEN

Siden midt i 1600 tallet har herregården Birkelse med den flotte adresse, Kammerherrensvej 59 i Aabybro, Nordjylland, været ejet af slægten Skeel.
1735 - 1764 ejet af Holger Skeel, herre til Stamhusene Birkelse, Mullerup, Mørup, Bonderup og Faarevejle.

Birkelse

Holger Skeel, stiftamtmand og gehejmeråd, med de mange tituleringer, landkadet, hofjunker, kammerjunker, etatsråd, amtmand over Nordborg og Ærø amter, konferensråd, 1747 hvid Ridder, stiftamtmand over Ribe Stift og amtmand over Riberhus Amt, tilforordnet i højesteret, geheimeråd, Ridder af ordenen de I'Union parfaite, medlem af overskattedirektionen og endelig i 1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Holger Skeel

 

Hustru Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone

 

 

Mor, Sophie Amalie Vind

 

Skeel

 

 Holger Skeel er tipoldebarn i 7. til Christien Dyre, søn af Cornelius Petersens tipoldefar i 14., Knud Lageson Dyre.

Forældrene er Anders Jørgensen Skeel og hustru Sophie Amalie Vind.
Ægteskabet med Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone afstedkom 11 børn. Regitze er datter af Christian baron Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth, til Lerbæk.

Anders Skeel, gehejmeråd på Langholt i Vendsyssel
Amalie Margrethe Skeel
Christian Frederik Skeel, til stamhuset Birkelse, Mullerup og Nakkebølle
Jørgen Erik Skeel, statsminister, stiftamtmand i Akershus Stift, Ridder af Elefantordenen
Anna Sophie Caroline Amalie skeel
Christian Frederik Carl Ludvig Skeel
Sophie Elisabeth Skeel
Vilhelm Mathias Skeel, af Mullerup
Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel, hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover, gift med Christian VII
Frederikke Louise Charlotte Skeel

Amalie Margrethe Skeel

 

Frederik Christian Skeel

 

 

Jørgen Erik Skeel, statsminister

 

 

Portræt malet af Johan Hörner

Portrættet af Holger Skeel er malet af Johan Hörner og findes i flere udgaver på Orebygård, Roskilde Adelige Jomfrukloster, Frederiksborgmuseet og Birkelse.
I 2008 dukkede endnu et portræt op af Holger Skeel. Det blev solgt på auktion hos Bruun Rasmussen i 2009.

Kilde : Dansk Center for Herregårdsforskning / Wikipedia / Geni

HUITFELDT, EN DANMARKSKRØNIKE, HISTORIKER OG CHRISTIAN IV RIGSKANSLER

Mange titler kan knyttes til dette spændende medlem af slægten, adelsmanden Arild Huitfeldt, dansk historiker, Christian IV rigskansler og udgiver af Danmarks Riges Krønike i ti bind.

Huitfeldt, født 1546 var søn af lensmand Christoffer Huitfeldt til Berritsgård og Øllegaard Trolle, søster til Herluf Trolle. Han forblev livet igennem ugift og efterlod sig ingen livsarvinger.

Cornelius Petersens forbindelse til Arild Huitfeldt beror på Cornelius' 13. tipoldemor Alhed Turesdatter Dyre, der var gift med Lage Nicolaussen Urne. Hans søn, Store hr. Jørgen Urne til Brolykke, var farfar til Claus Lagesen Urne, gift med Margareta Jacobsdatter Trolle af Bergkvara og moster til Arild Huitfeldt.

Da Arilds fader som lensmand flyttede fra Bergen til Korsør, anbragtes Arild og hans broder Jacob i huset hos professor Machabæus i København og siden hos biskop Poul Madsen. Deres første lærer var Christoffer Jespersen, som senere blev præst i Herlev ved Frederiksborg.
Efter ham modtog brødrene undervisning af den navnkundige skolemand Hans Mikkelsen, der siden fulgte med dem til Strassburg.
Under opholdet her, hos professor Sturm, oparbejdede Arild formidable evner for faget latin, evner som han siden gjorde brug af, hvor det var påkrævet.

Brødrene måtte atter vende næsen hjem til Danmark, thi deres onkel Herluf Trolle var død i Den Nordiske Syvårskrig.
En anden af moderens brødre, Børge Trolle sørgede for, at Herregården Lillø i Sydøstskåne kom udenfor moderen, Øllegaards rækkevidde. Det kapitel gjorde senere Arild noget ved og fik rettet op på.

Gravsten Øllegaard Trolle

Trolle Adelsvåben

Han arver imidlertid sammen med sin mor Øllegaard og bror Jacob Berritzgård på Lolland, Lillø ved Odersbjerg i Skåne, en mængde spredt jordisk gods og en pantesum.

Ved Birgitte Gjøes død, arver Arild en stor samling dokumenter, manuskripter og diplomatskrifter til Danmarks historie. Herluf Trolle havde været en særdeles flittig samler, en lidenskab, han havde fælles med Huitfeldt, der i årene fremover, byggede videre på samlingen. Det gjorde ham i stand til senere at udgive den betydningsfulde Danmarks Riges Krønike.

Danmarks Riges Krønike - 1924 udgivelse

Da Huitfeldts moder dør i 1578, skifter han med sine søskende. Her erhverver han for evigt Lillø for sig selv, en gård han allerede i flere år, havde skrevet sig til.

Huitfeldt blev i øvrigt anset som dygtig. I en alder af 27 år blev han forfremmet til øverste sekretær i Kancelliet. Alle til kongen tilsendte ansøgninger, gik nu igennem Huitfeldts hånd. Han var kongens betroede mand, der ofte var at finde på de kongelige slotte, som kongens ledsager på rejser.

Lønnen i Kancelliet var ikke noget at prale af og han fratrådte da sin stilling.

Arild Huitfeldt indtog adskillige positioner i livet, en af dem var, at han fik sæde i Rigsrådet. Samtidig blev han Rigets Kansler. Han var således nu i spidsen for landets justitsvæsen, endvidere patron for Frue Kirke i Odense og Gamborg Kirke på Fyn. De to hverv medførte et anseligt beneficium.

Lillø Slot

Broderen Jacob, som stod ham nær, døde og Huitfeldt sørgede for, at Jacobs børn fik skænket Lillø hovedgård. Selv var Arild Huitfeldt jo ugift og barnløs.

Hvervet som skoleherre på Herlufsholm påtog han sig og var det lige til sin død.

Herlufsholm

Kongen, Frederik II døde og ved hans dødsleje på Antvorskov 4. april 1588, var kun Huitfeldt og kansler Niels Kaas til stede. Kongens Hosebåndsorden påtog Huitfeldt sig at levere tilbage til dronning Elisabeth i England og rejste derfor over med den. Efterfølgeren Christian IV overtog både regeringen og Huitfeldt, der som kyndig og prøvet mand blev benyttet i vigtige statshverv.

Prins Moritz af Nassau-Oranien hædrede Huitfeldt med en vægtig guldkæde, der ved festlige lejligheder blev båret.

Sin allersidste tid tilbragte han på Herlufsholm, hvor han døde den 16. december 1609 og ligger begravet i kirken.

Kilde : wikipedia / Geni

RIGSDAGSMANDEN CORNELIUS PETERSEN OG SLÆGTNINGEN OLE WORM, DEN ÆLDRE

Ole Willumsen Worm den ældre, der både var professor, arkæolog, oldtidsforsker og læge for såvel kongehus som for de fattigste i København, er født i 1588 og døde i sommeren 1654 i København under en pestepidemi, ivrigt optaget af, at hjælpe sine patienter. Dødsårsagen var en blærelidelse og ikke pest, som man måske skulle formode.

Ole Willumsen Worm, den ældre

 

Hustru Dorthea Thomasdatter Fincke

 

Ole var søn af Willum Worm, født 1563, købmand, rådmand og borgmester i Aarhus, samt tolder i Skagen og Anna Nielsdatter Storm.

Fader Willum Worm

 

Moder Inger Olufsdatter Storm

 

Han giftede sig 3 gange med henholdsvis Dorthea Thomasdatter Fincke, Susanna Madsdatter Lund og Magdalene Petersdatter Worm. Ægteskaberne bibragte ham i alt 18 børn.

Slægtsskabet med Cornelius Petersen opstår gennem Cornelius' 8. grandtante, Sidsel Knudsdatter Lerche, hvis svigerdatter, Søster Fuiren, var gift med Sidsels søn Cornelius Petersen Lerche.
Ole Worm er søn af Søster fuirens moster, Dorthea Thomasdatter Worm.
Slægten Fuiren stammer fra Mecklenborg og var dengang tilknyttet flere til Københavns Universitet knyttede videnskabsmænd.

I 1605 påbegyndte Ole et teologistudie i Marburg og senere i Giessen. Han skiftede dog retning undervejs og slog sig i stedet på medicinstudiet som hovedstudium. Et par år efter fortsatte hane sine medicinstudier i Strassbourg og Basel, hvor han fik indblik i en samling naturvidenskabelige præparater og desuden indblik i, at finde det grundstof, der kunne helbrede alle sygdomme.

Worm afsluttede med studier i Padova, som nogle af tidens mange læger, mødte Caspar Bartholin og senere den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato.
Under de mange ophold rundt i Europa, besøgte han en botanisk have, der senere skulle få betydning for ham.
Kemikundskaberne blev udvidet og hos kurfyrst Moritz den lærde, oplevede han et kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium.

Således godt rustet, netop udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet, giftede han sig med en datter af medicinsk professor Thomas Fincke.

Københavns Universitet

Professorater i græsk og fysik, flere gange rektor for Københavns Universitet og en lærestol i sit grundfag, medicin, Ole Worm vandt sig også et internationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Udgav herudover også en række lægevidenskabelige tidsskrifter.

Worm, der som sagt døde under en pestepidemi i 1654 blev 66 år. Han opnåede mere end de fleste kunne drømme om.

Kilde : Geni

SLAGET PÅ REDEN, DE THURAH OG WILLEMOES

Slaget på Reden, 2. april 1801, en dato, der for evigt står lysende i historien. Mellem 1600 og 1800 danskere og nordmænd mistede livet eller blev såret i deltagelse af Slaget på Reden ud for København.

Fraset en af slægtens berømte søhelte, Peter Willemoes, behøver vi ikke søge længe, for at finde endnu en i slægten deltagende i slaget. Kaptajn i flåden Albert de Thurah, født 1761 som søn af kommandør Christian Henrik de Thurah og Helene Weinigel.

ALBERT DE THURA

Albert de Thurah

 

Margrethe Cathrine Behr

 

Christian Henrik de Thurah

 

Helene Weinigell

 

Selv giftede Albert sig i 1793 med et søskendebarn Margrethe Cathrine Behr, der var datter af justitsråd, birkedommer og postmester i Grenå, Niels Erik Behr.

De to fik tre børn i ægteskabet, heraf sønnen Christian Erik Thurah, der var præst i Tommerup og Brylle.
(Præstegården står i Den Fynske Landsby i Odense).

 

søn, Christian Erik Thurah

Slægtens placering af Albert de Thurah i forhold til tip, tipoldefar rigsdagsmanden Cornelius Petersen, viser at Cornelius' 10. tipoldemor, Hansdatter Mule er søster til Albert de Thuras 7. tipoldefar, Jens Hansen Mule.

 

 

Albert avancerede livet igennem i flåden og tog på togter til Ostindien, Vestindien og Sankt Helena.
I 1801 overtog han kommandoen over blokskibet indfødsretten i Olfert Fischers denfensionseskadre på Reden.
Han kæmpede tappert i slaget den 2. april, men faldt altså alligevel her. Hans efterfølger kaptajn Schrødersee gik det ikke meget bedre. Også han faldt under forsvaret af København.

PETER WILLEMOES

Peter Willemoes

 

Willemoes' flådebatteri Slaget på Reden

 

Peter Willemoes, født 1783 var bror til Catharina Sophia Vilhelmine Willemoes, gift med Erik Becker, der var 3. tipoldebarn til Mads Jepsen Lerche, 7. grandonkel til Cornelius og søn af Anna Jepsdatter Lerche, Cornelius' 6. tipoldemor.

Willemoes var født i Assens som søn af Christen Christensen Willemoes og Christiane Magdalene Dreyer.

I slaget på Reden, hvor Willemoes havde fået kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Placeret overfor de to store engelske linjeskibe Elephant med admiral Nelson om bord og Ganges, måtte Willemoes give op efter 1 1/2 times kamp.

Kilde : CF Bricka, Dansk Biografisk Leksikon / F. Hjort, slægten Thurah / Geni /  Wikipedia