DEN GRUNDLOVSGIVENDE FORSAMLING MALERI, CORNELIUS PETERSEN

Billedet af den grundlovsgivende forsamling, malet af Constantin Hansen, er kendt af mange Det hænger til dagligt på Frederiksborgmuseet.

Billedet blev til i Constantin Hansens atelier på den måde, at han først malede portrætter af medlemmerne. Satte det sammen på lærredet med de vigtigste i forgrunden.

Den kan være vanskeligt, at finde Cornelius Petersen, men et meget gammelt avisudklip viser ham, sammen med Ole Kirk og A. C. Gleerup, umiddelbart til højre for herren med ordener og lyseblåt bånd på maleriet.

Den Grundlovsgivende Forsamling

 

Cornelius Petersen, flankeret af Ole Kirk og A. C. Gleerup

Cornelius med et x på

 

Christian Neuhaus' fotografi af Constantin Hansens maleri.

 

FRUENS BØGE, CARLSLUND, BENZON OG TIP, TIPOLDEFAR

Hunderup Skoven, Fruens bøge, beværtningsstedet Carlslund og Dalum Kloster, - alt sammen navne, der genkendes af enhver odenseaner og er blevet det i adskillige årtier.
Hvad der måske ikke opnår lige så stor genkendelse er navnet von Benzon, Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg, komtesse og Frederica Edel Benedicte Brüggemann, begge forhenværende koner til kammerherre Benzon på Christiansdal, den sidste, rimeligvis årsag til, at området kom til at hedde Fruens Bøge.

von Benzon

Hvordan passer nu disse personer ind i Cornelius Petersens slægt ?

Jo, kammerherre Benzons første kone, komtesse Juliane var tip 8. oldebarn til Jens Lagesen Dyre, bror til Cornelius Petersens tip 14. oldefar, Knud Lageson Dyre.

Med det sat på plads et par ord om Peter Ulrich Frederik Benzon (1760-1840). Peter fik allerede i en alder af 20 år, udleveret kammerherrenøglen.
Han var søn af kammerherre, major, amtsmand og godsejer Christian Benzon til Christiansdal og dennes hustru Albertine Christine von Heinen.

Christian Benzon og hustru Albertine Christine von Heinen

Peter Ulrich ægtede i 1781 Juliane Wedel-Jarlsberg, komtesse, datter af grev Frederik, Christian Otto Wedel-Jarlsberg og Sophie Huitfeldt.
Juliane faldt imidlertid fra i 1802. I ægteskabet var 3 børn, bl.a. sønnen Christian Frederik Otto Benzon. Herefter ægtede han Frederica Edel Benedicta Brüggemann, der var datter af oberst Nicolai Brüggemann og Vibeke Marie Pentz.

Christian Frederik Otto von Benzon og hustru

 

Frederica Edel Benedicte Brüggemann

Antagelig hende Fruens Bøge er opkaldt efter

 

Som sagt er det meget tænkeligt, at kammerherrens anden hustru er årsag til at området hedder Fruens Bøge. Det siges, hun gik meget i skoven og når nogle spurgte til hendes tilstedeværelse, lød svaret : "Fruen er i Bøgene".

Fruens Bøge

I starten af 1800 tallet begyndte Odenses indbyggere at tage på udflugt til de omkringliggende skove. I starten var Christiansdal Skov ikke meget benyttet, hvilket havde en naturlig forklaring. Skoven var privatejet af kammerherre von Benzon, Christiansdal.
Ved kammerherrens død i 1840, overtog hans søn Christian Frederik Otto Benzon ejendommen Christiansdal med omliggende skov. Han åbnede hurtigt op, så publikum kunne benytte skoven, i hvilken, der lå nogle små huse, heriblandt det, vi kender som Carlslund, som han skaffede udskænkningsbevillinger til.

Carlslund

I Fyens Stiftstidende (et uddrag af Torben Madsens bog, "I byen i Odense, 1950-1980" skriver Torben Madsen om den kendte æggekage beværtning, Carlslund i Fruens Bøge. Han er ikke utilbøjelig til at tro, at navnet Carlslund, kunne være opstået efter kammerherre Benzons søn, Carl Ludvig Adolph von Benzon og jeg giver ham ret. Det er som sagt gisninger, man ved ikke præcis, hvordan navnet Carlslund er blevet til. Men Madsens bud er godt.

Familien Benzon sad på ejerskabet af Christiansdal i mere end 100 år.

Christiansdal / Dalum Kloster

Før 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster ved navn Dalum Kloster. Så hed det Christiansdal og efter 1907 tog stedet igen navnet Dalum Kloster.
I dag holder søstre af Skt. Hedvigs ordenen til på stedet.

Kilde : Fruens Bøge / Dansk Biografisk Leksikon / Historisk Atlas / I byen i Odense, 1950-1980

FORFATTERINDEN, PROFESSOREN, HOFMESTERINDEN, PRINSESSEN OG BERNSTORFF

Forfatterinde  Charlotte Baden eller som hun var født i København 1740, Sophie Louise Charlotte von Klenow, var datter af major Gustav Ludvig von Klenow og Bolette Cathrine From.

Charlotte Baden

 

Jacob baden

 

Den små Charlotte skulle 23 år senere indgå ægteskab med professor Jacob Baden, der var fem år ældre end Charlotte, ved en vielse i Kastelskirken i København. I ægteskabet var to sønner, henholdsvis Gustav Ludvig Baden, der blev historiker, jurist og herredsfoged samt Torkel eller Torkil, der også holdt sig til bogen og virkede som filolog, kunsthistoriker og professor dr. phil.

 

Mads Jepsen Lerche

 

Charlotte var oldebarn i 3. af Cornelius Petersens grandonkel i 7., Mads Jepsen Lerche. Mads var præst og borgmester i Nyborg, bror til Anna Jepsdatter Lerche, tipoldemor i 6. til Cornelius.

Med familieskabet sat på plads, tilbage til Charlotte, der i en alder af fem år, blev sat i pleje hos den formuende Anna Susanne von der Osten, der var hofmesterinde hos prinsesse Charlotte Amalie af Danmark. Årsag til anbringelsen skyldtes faderens stationering i Norge.

prinsesse Charlotte Amalie af Danmark

For øvrigt skulle det vise sig, at være en særdeles lukrativ anbringelse, da den unge Charlotte snart blev introduceret til miljøet omkring J.H.E. Bernstorff, sekunderet af såvel hofmesterinden som prinsessen. En livslang pension sørgede prinsessen for blev Charlotte til del, ligesom hun fik hende indført i diverse fornemme familier, der alle var knyttet til det tysktalende miljø omkring Bernstorff.
Skolegangen foregik på fru Rolffs institut i Nyborg.

J.H.E. Bernstorff

Ægteskabet med professor Baden foregik i en ligeværdig atmosfære af intellektualitet. Charlotte gik tilsyneladende med tanker om en forfatterkariere og i 1784 debuterede hun med brevromanen, Den fortsatte Grandison.
Manuskriptet havde hun i al hemmelighed indleveret på Københavns Universitet, hvor hendes mand stod for en slags forfatterskole, hvor unge studerende kunne prøve sig af.

Faktisk skulle det vise sig, at Charlotte var velskrivende og skarp i sin personskildring.
Interessen for netop brevskriveri, kunne ses i lyset af, at hun selv varen flittig brevskriver.

Udgivelserne foregik både i eget navn og anonymt.

Thomasine Gyllembourg

Brevgenren gjorde, at Charlotte var med til at etablere en ny litterær tradition, der siden udvikledes af Thomasine Gyllembourg og Mathilde Fibiger.

Kilde : Dansk kvindebiografisk Leksikon / Wikipedia / Geni