Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

lørdag

LÆGE LEUNBACH, SALTENSEE, CORNELIUS, THIT OG SEKSUALPOLITIKKEN

Scenen hvor Agnes, der venter barn i Matador, diverterer Røde med sekvenser fra Korsbæk Tidende, omhandlende gårdsdagens møde på Postgården med en af tidens meget omstridte personer, læge Leunbach, der gik ind for retten til svangerskabsforebyggelse, er vel de fleste bekendt. - En holdning, der i øvrigt kostede ham et fængselsophold.

Hvem var så læge Leunbach, der var årsag til et sådant postyr i vor lille samfund ?


Jonathan Høeg von Leunbach, som han var født 1884 som yngste søn af sognepræst Jørgen Høegh Leunbach og Cassandra Wilhelmine Hjardemaal, født 1845 på Sct. Thomas, Vestindien.
Jonathan var gift med Mia, med hvem han fik to sønner.

Mor Cassandra i en meget ung udgave

Leunbach, som vi vil kalde ham, er et tip 15. oldebarn af Cornelius Petersens 19. grandonkel, Iver Tokesen Saltensee, bror til Cornelius' tip 18. oldemor, Cecilie Tokesdatter Saltensee af Tystofte.


Faderen døde tidligt, hvorfor han flyttede med moderen til hans onkel, der var biskop i Nykøbing Falster. Onklen blev af byens sognebørn tiltalt "Deres højerværdighed".
Leunbach kom på Herlufsholm og herefter universitetet. Da lægeuddannelsen var overstået, giftede han sig med en farmaceutstuderende, Mia. Parret boede først i Ordrup og sidenhen i Stockholmsgade på Østerbro med deres sønner, Karsten og Gustav.
Det var igennem frivilligt arbejde, Leunbach fik kendskab til slum og anden fattigdom. Baggårde, ratirader og usunde blege børn af fattige.


Leunbach var alment praktiserende læge, der ydede en betydelig indsats af seksualoplysning og også aborter overfor proletariatet i de mellemliggende krigsår. Sammen med Thit Jensen turede han utrættelig rundt for at oplyse kvinder om, hvordan de undgik ufrivillig graviditet.
På Sundholm underviste han 25 kvinder fra husvildebarakkerne i at bruge pessar.

Thit Jensen

I Danmark var der ikke megen velvilje overfor Seksualreformbevægelsen, som den blev kaldt, hvorimod internationalt var han et stort navn og medstifter af Verdensligaen for Seksualreform.


Hans kamp for oplysning og i nogle tilfælde indsats overfor samfundets store børneflokke, er i dag nogle selvfølgelige rettigheder, - dog indbragte hans udførelse af illegale aborter ham et fængselsophold på 3 måneder samt fratagelse af borgerrettigheder i 5 år.

Kilde : Geni / Gyldendals Den Store / Lea Korsgaard

onsdag

LUDVIG HOLBERG, FORFATTER, SATIRIKER OG DRAMATIKER, EN SLÆGTNING TILCORNELIUS

En garanteret både morsom og underholdende slægtning, der både indeholdt karikatur og ironi, finder vi i komikkens forfatter, men også dramatikeren Ludvig Holberg, der er blevet kaldt dansk litteraturs fader.


Jeppe på Bjerget er det mest spillede teaterstykke i Danmark overhovedet. Talemåden "Hvorfor drikker Jeppe", stammer her fra.

Ludvig Holberg

Født i Bergen, der tidligere hed Bjørgvin, Norge 1684, som søn af Christian Nielsen Holberg og Karen Pedersdatter Lem. Han forblev livet igennem ungkarl, det liv, han mestendels levede i Danmark.

Slægtskabet med Holberg tilskrives moderen, der er et tip 10 oldebarn til Jens Nielsen Due, til Tessebølle, bror til Cornelius Petersens tip 16. oldefar, Peder Nielsen Due, til Ingelstorp.
 

Faderen døde, da Ludvig var blot halvandet år gammel og ni år senere mistede Ludvig også sin mor. Slægtninge på moderens side opdrog nu Ludvig, der havde evner udi det boglige, hvorfor han blev optaget på Københavns Universitet. På blot et par år havde han taget både filosofisk og teologisk eksamen. Han var imidlertid ikke overbevist om, at det skulle blive en del af hans livsforløb og tog derfor udenlands på dannelsesrejse, som det sig hørte til på den tid blandt bedre stillede.

Tersløsegaard
 
Borupgaard
 
I 1709 blev Holberg optaget på Borch's Kollegium, hvor hans forfatterskab tog en begyndelse. Han skrev på livet løs og var i stand til at lægge penge op, så mange, at han kunne købe to godser, Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård ved Sorø. Det var tilsammen nok til et baroni, der gjorde Holberg til baron.

Livet lang var han optændt af et eneste ønske, nemlig at få et professorat i historie. Det lykkedes ham i 1730, nogle år før fik han et professorat i metafysik. I perioden skrev han en del og det var her hans satiriske digte og komedierne blev til. Komedier, der stadig henrykker og fornøjer publikum.

Hvert år på Holbergs fødselsdag den 3. december hædres kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater med forskellige ordener. 
I år ville han være fyldt 331 år.


Holberg døde i 1754 som ungkarl. Sin arv efterlod han til Sorø Akademi.

I Bergen står på Fisketorvet stadig statuen af Ludvig Holberg og skuer ud mod havnen og verden.

Kilde : Kristeligt Dagblad / Geni / Litteratursiden.dk /