Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

lørdag

LÆGE LEUNBACH, SALTENSEE, CORNELIUS, THIT OG SEKSUALPOLITIKKEN

Scenen hvor Agnes, der venter barn i Matador, diverterer Røde med sekvenser fra Korsbæk Tidende, omhandlende gårdsdagens møde på Postgården med en af tidens meget omstridte personer, læge Leunbach, der gik ind for retten til svangerskabsforebyggelse, er vel de fleste bekendt. - En holdning, der i øvrigt kostede ham et fængselsophold.

Hvem var så læge Leunbach, der var årsag til et sådant postyr i vor lille samfund ?


Jonathan Høeg von Leunbach, som han var født 1884 som yngste søn af sognepræst Jørgen Høegh Leunbach og Cassandra Wilhelmine Hjardemaal, født 1845 på Sct. Thomas, Vestindien.
Jonathan var gift med Mia, med hvem han fik to sønner.

Mor Cassandra i en meget ung udgave

Leunbach, som vi vil kalde ham, er et tip 15. oldebarn af Cornelius Petersens 19. grandonkel, Iver Tokesen Saltensee, bror til Cornelius' tip 18. oldemor, Cecilie Tokesdatter Saltensee af Tystofte.


Faderen døde tidligt, hvorfor han flyttede med moderen til hans onkel, der var biskop i Nykøbing Falster. Onklen blev af byens sognebørn tiltalt "Deres højerværdighed".
Leunbach kom på Herlufsholm og herefter universitetet. Da lægeuddannelsen var overstået, giftede han sig med en farmaceutstuderende, Mia. Parret boede først i Ordrup og sidenhen i Stockholmsgade på Østerbro med deres sønner, Karsten og Gustav.
Det var igennem frivilligt arbejde, Leunbach fik kendskab til slum og anden fattigdom. Baggårde, ratirader og usunde blege børn af fattige.


Leunbach var alment praktiserende læge, der ydede en betydelig indsats af seksualoplysning og også aborter overfor proletariatet i de mellemliggende krigsår. Sammen med Thit Jensen turede han utrættelig rundt for at oplyse kvinder om, hvordan de undgik ufrivillig graviditet.
På Sundholm underviste han 25 kvinder fra husvildebarakkerne i at bruge pessar.

Thit Jensen

I Danmark var der ikke megen velvilje overfor Seksualreformbevægelsen, som den blev kaldt, hvorimod internationalt var han et stort navn og medstifter af Verdensligaen for Seksualreform.


Hans kamp for oplysning og i nogle tilfælde indsats overfor samfundets store børneflokke, er i dag nogle selvfølgelige rettigheder, - dog indbragte hans udførelse af illegale aborter ham et fængselsophold på 3 måneder samt fratagelse af borgerrettigheder i 5 år.

Kilde : Geni / Gyldendals Den Store / Lea Korsgaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.