Jeppe på Bjerget er det mest spillede teaterstykke i Danmark overhovedet. Talemåden "Hvorfor drikker Jeppe", stammer her fra.
Ludvig Holberg
Født i Bergen, der tidligere hed Bjørgvin, Norge 1684, som søn af Christian Nielsen Holberg og Karen Pedersdatter Lem. Han forblev livet igennem ungkarl, det liv, han mestendels levede i Danmark.
Slægtskabet med Holberg tilskrives moderen, der er et tip 10 oldebarn til Jens Nielsen Due, til Tessebølle, bror til Cornelius Petersens tip 16. oldefar, Peder Nielsen Due, til Ingelstorp.
Faderen døde, da Ludvig var blot halvandet år gammel og ni år senere mistede Ludvig også sin mor. Slægtninge på moderens side opdrog nu Ludvig, der havde evner udi det boglige, hvorfor han blev optaget på Københavns Universitet. På blot et par år havde han taget både filosofisk og teologisk eksamen. Han var imidlertid ikke overbevist om, at det skulle blive en del af hans livsforløb og tog derfor udenlands på dannelsesrejse, som det sig hørte til på den tid blandt bedre stillede.
Tersløsegaard
Borupgaard
I 1709 blev Holberg optaget på Borch's Kollegium, hvor hans forfatterskab tog en begyndelse. Han skrev på livet løs og var i stand til at lægge penge op, så mange, at han kunne købe to godser, Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård ved Sorø. Det var tilsammen nok til et baroni, der gjorde Holberg til baron.
Livet lang var han optændt af et eneste ønske, nemlig at få et professorat i historie. Det lykkedes ham i 1730, nogle år før fik han et professorat i metafysik. I perioden skrev han en del og det var her hans satiriske digte og komedierne blev til. Komedier, der stadig henrykker og fornøjer publikum.
Hvert år på Holbergs fødselsdag den 3. december hædres kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater med forskellige ordener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.