Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

søndag

PRINSEN, PRINSESSEN, ABBA OG CORNELIUS

Heinrich Ruzzo Reuss Zu Köstritz Reuss, prins Reuss von Plaun, født 1950 i Luzern i Schweiz som søn af den tyske prins og greve af Plauen, Heinrich Enzio Reuss Zu Köstritz og svenske Louise Peyron.

Prins Heinrich Ruzzo Reuss

Heinrich Ruzzo døde ung i en alder af 49 år i 1999. På det tidspunkt var han i sit andet ægteskab med Abba sangerinden Anni-Frid Lyngstad, som han syv år tidligere havde gjort til prinsesse Reuss af Plaun ved giftermål der foregik i Hørsholm Kirke i Danmark.
Heinrich Ruzzos forældre var skilt og derfor voksede han op i Rom hos sin bedstefar.

Anni-Frid og Heinrich
 
Hørsholm Kirke
 
Prins Heinrichs placering i vor slægt gør ham til et tip 14. oldebarn af Cornelius Petersens 15. grandonkel, Jens Lagesen Dyre, til Tirsbæk og Staby, bror til Cornelius' tip 14. oldefar, Knud Lageson Dyre, ejer af Tirsbæk Slot.

Heinrich, hvis borgerlige profession var landskabsarkitekt, var interesseret i golf og stod bag flere goldbaner. Tre 18-hullers baner i Schweiz, en 9-hullers bane i Lundsberg og så havde han øjensynlig flere projekter undervejs.
En anden væsentlig interesse var jagt, som han gik på sammen med sin personlige ven, den svenske kronprins Carl XVI Gustaf. Han og kronprinsen havde været skolevenner i Schweiz.

Carl XVI Gustaf

Senere i livet vendte Heinrich tilbage til Schweiz, hvor han residerede på familieslottet i Fribourg. Da moderen døde i 1989, overtog han en residens i Sverige.

Desværre fik Heinrich lymfekræft og døde i 1999. Han efterlos sig to døtre fra første ægteskab og Anni-Frid, som enkeprinsesse. Hun lever i dag sammen med 5th Viscount Hambleden, Henry Schmidt.

Anni-Frid og Henry
 
Kilde : Geni / Wikipedia /

tirsdag

SPIONEN, GODSEJEREN, MODSTANDSKVINDEN, ENGESTOFTE OG VORES RIGSDAGSMAND CORNELIUS

I dag på Kvindernes Internationale Kampdag, findes næppe bedre repræsentanter på superstærke kvinder i slægten end den britiske modstandskvinde og spion Monica Emily Wichfeld, gift med den danske godsejer Jørgen Adalbert de Wichfeld og deres datter modstandkvinden Varinka Corina Wichfeld-Muus, gift med Flemming Bruun Muus, dansk forfatter, faldskærmschef og modstandsmand.

Monica Foto : Frihedsmuseet

Slægtsskabet er relateret til Jørgen Adalbert de Wichfeld, født i 1885 som søn af kammerherre og hofjægermester Niels Henning Wichfeld på Engestofte Gods og Warinka Frederikke Louise Rosenkrantz.
Jørgen Adalbert de Wichfeld er et tip 12. oldebarn til Cornelius Petersens 15. grandonkel, Jens Lagesen Dyre, til Tirsbæk og Staby. Hustruen, Monica Emily Wichfeld, datter af John George Beresford Masy-Beresford og Alice Elizabeth Mulholland, mødte han i Londons selskabsliv, medens han var knyttet til det danske gesandtskab.

Jørgen Adalbert de Wihfeld

De første år i ægteskabet efter 1.Verdenskrig boede de lidt her og der samt på godset Engestofte på Lolland, som Jørgen havde arvet, da han var 22 år, og Monica gik ikke af vejen for at ernære sig ved forefaldende arbejde samt salg af fransk modetøj, da de boede i Italien. Ud over datteren Varinka fik de 2 sønner.

Varinka Corina Wichfeld-Muus
 
Flemming B Muus
 
Bosat på Engestofte Gods ved Maribo, Monica overvejede at tage til USA, da 1. Verdenskrig brød ud. Situationen var vanskelig, både økonomisk og politisk. Som den frygtløse adelsdame Monica var, skrev hun rapport om stemningen i Italien. Den blev samtidig sendt til London. Monica etablerede sig i modstandsarbejde i Danmark. Her mødte hun chefen for faldskærmsfolk i Danmark, Flemming B Muus. Hun engagerede sig i bl.a. at gemme våben og sprængstoffer. Datteren Varinka blev sekretær for Flemming Muus og hermed involveret i illegalt arbejde.
Moderen Monica blev i 1944 arresteret på Engestofte af tyskerne, ligeledes hendes mand Jørgen og den yngste søn. Jørgen og sønnen blev hurtig frigivet, hvorimod Monica blev forhørt på Dagmarhus og sendt i Vestre Fængsel. Herfra blev hun sendt til Cottbus i Tyskland, men en flytning knækkede hende og hun døde februar 1945. Ingen ved hvor hendes grav befinder sig, men ved en mindegudstjeneste i London sagde præsten, at hun gav sit liv for to nationer.

Engestofte

Datteren Varinka, der tidligere var blevet gift med Flemming B. Muus arbejde intenst i modstandsbevægelsen og da hun hørte familien var arresteret på Engestofte, forandrede hun sit udseende og fik nye identitetspapirer. At stikke af til Sverige faldt hende overhovedet ikke ind.  Hun kæmpede under jorden og i 1945 rejste hun og ægtemanden Flemming til England. Her arbejdede de videre i efterretningstjenesten, inden de straks efter befrielsen, betrådte dansk jord igen.
Efter et par år blev Flemming B Muus anklaget for økonomisk uhæderlighed. Dommen lød på 2 års fængsel. Han blev nu benådet efter 1/2 år.
Siden levede ægtefællerne Wichfeld som forfattere.

Læs en fantastiske artikel om Monica Wichfeld HER

Kilde : Dansk kvindebiografisk leksikon / Geni / Modstandsdatabasen /

fredag

JOMFRU ROSE, GREVEN, SKANDALEN OG CORNELIUS

Mette Marie Rose, skuespiller og kendt som jomfru Rose, var hovedpersonen i en skandale, som udspandt sig i 1765. Den optog københavnerne i årevis.
Hun var datter af kongelig skuespiller Christopher Pauli Rose og Gertrud Christensdatter Lemvig. Forældrene boede så vidt vides ikke sammen på det tidspunkt.
Mette Marie blev bortført, da hun efter theatertid var på vej hjem i en karet.

Mette Marie (Jomfru Rose)
 
Christopher Pauli Rose
 
Født i 1745 som et 6. tipoldebarn til Cornelius Petersens 11. grandonkel, Jens Hansen Mule.

Mette Marie, der kunne have arvet talent efter faderen, gik til theatret allerede som 16 årig og fremtiden på scenen lå åben for hende. En hemmelig beundrer, adelsmanden Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig, fik hurtig sat en stopper for det. Han ville have pigen og fik hende derfor bortført til det fornemme Gyldenløves Palæ, hvor han siden holdt hende indespærret. Røster om, at han var i ledtog med hendes moder, som han havde betalt, genlød overalt. Hun, der skulle have vogtet datterens dyd, solgte den imidlertid i stedet for.

Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig

Faderen var ulykkelig over det skete og gik til politiet. Her fik han ingen hjælp, for greven, der var en mand af stor indflydelse havde betalt disse for at se den anden vej og så var han var tæt på Frederik V. Denne var imidlertid lydhør overfor faderens klager og blev efterhånden involveret. Der blev lagt et kæmpe pres på grev Danneskiold-Laurvig, der dog til sidst slap pigen hjem til hendes far. Her blev det konstateret, at hun ventede barn og hun blev nu sendt ud på landet til en præstefamilie for at forbedre sit image. Danneskiold-Laurvig blev returneret til Norge, hvor han havde besiddelser. Her ud over fik han en klækkelig bøde for sin ugerning, ligesom Mette Maries far blev kompenseret for krænkelsen.
Mette Marie skulle efter en tid finde sig en ægtemand, accepteret af faderen og indtil da skulle hun årligt modtage 200 rigsdaler fra greven.


I 1774 giftede hun sig med kammermusicus Niels Schiørring og fik sammen med ham et godt ægteskab og 11 børn. Han døde rimelig ung. Herefter levede hun med sine mange børn af hans pension og theatret kom hun aldrig til igen.

Niels Schiørring

Mette Marie blev stammoder til en stor efterslægt, her iblandt skuespilleren Hans Riber Hunderup, der på Det Kongelige Teater fremstillede tip, tipoldefaderen Christopher Pauli Rose.

Hans Riber Hunderup

Læs Berlingskes Jørgen Larsens fuldstændig vidunderlige skildring af den gamle skandale om vor slægtning jomfru Rose HER

Kilde :
Den Store Danske / Geni / Jørgen Larsen Berlingske