STORKØBMANDEN, KONGENS SVIGERMOR OG RIGSDAGSMANDEN

Storkøbmand, skibsreder, skriver, borgmester, rådmand og forstander for Gråbrødre hospital i Odense, Otto Knudsen Seeblad, kunne føje endnu en titel til i rækken, - nemlig et forhold til Christian IV's svigermor, Ellen Marsvin.

Ellen Marsvin

Otto, der livet igennem levede i stor velstand, havde opbygget en kolossal formue, døde i 1631, efterladende sig et indbo af betydelig værdi.

Født i Odense 1575, som søn af borgmester Knud Jørgensen, tilhørende en af Odenses gamle adelige handelsslægter og hustru, Karen Rickertsdatter. Selv giftede Otto sig to gange med henholdsvis Birgitte Lauridsdatter og Abigail Hasebart, datter af kgl. livlæge Jacob Jacobsen Hasebart og Kirsten Nielsdatter Paaske.

Familieskabet med rigsdagsmanden Cornelius Petersen kunne tilskrives Edele Mikkelsdatter til Eskelund, Cornelius' tipoldemor i 11. Otto var tip, tipoldebarn af Edeles bror, Jens Mikkelsen Eskelund.

Otto tilhørte som sagt en af Odenses gamle handelsslægter. Han blev efter sigende holdt til bogen, uden at det nødvendigvis førte til noget, hvorfor faderen sendte ham til en købmand i Hamburg. Herefter gik rejsen til Holland, hvor Ottos bror, Hans Friis Knudsen Seeblad var oberstløjtnant. Militær var vist ikke lige Otto, der drog til Norge og blev skriver i Trondheim.

Kjøpstaden Trondheim i 1600 tallet

I året 1596 tog Otto tilbage til Danmark, hvor det lykkedes ham at oparbejde en betydelig købmandshandel i en købmandsgård i Overgade, Odense.
Der blev handlet betydelige mængder af korn og stude og for kornets vedkommende, skyldtes det hans aftagning fra Nyborg Len samt fra Odense Len.
Hans handelsforbindelser strakte sig vidt, Nordtyskland, Kiel, Hamburg, Sverige og Polen bl.a.

Rederivirksomhed beskæftigede Otto sig såmænd også med. I 1624 købte han et skib i Holland sammen med et par andre velbeslåede Odense-købmænd. Otto kunne faktisk bryste sig af, at være en af de få odenseanske deltagere i Christian IV's Ostindiske Kompagni.

Ud over handel erhvervede Otto poster som rådmand, borgmester og forstander for Gråbrødre Hospital i Odense.

 

Gråbrødre hospital

Tilbage til Christian IV's svigermor, Ellen Marsvin, datter af Jørgen Pedersen Marsvin, til Hollufgaard og Dybbæk og dennes hustru Karen Ottesdatter Gyldenstierne, til Aunsbjerg.
Ellen var i to ægteskaber, det første med ægtemanden Ludvig Ludvigsøn Munk, greve til Nørlund. I ægteskabet var en datter, Kirsten munk, grevinde af Slesvig-Holsten, til Rosenvold. Kirsten blev gift med den dansk-norske konge, Christian IV.

Ludvig Munk, Ellen Marsvins ægtefælle

 

Kirsten Munk, datter

Ægteskabet mellem Ellen Marsvin og Ludvig Munk var slet ikke lykkeligt. Han skulle angiveligt have været af en noget hensynsløs natur, hvorfor Ellen søgte trøst hos Otto Seeblad.

Kilde : Dansk Biografisk Leksikon / Wikipedia / Geni

DEN LIDENSKABELIGE MARGRETHE, GIEDDE OG DEN SKIKKELIGE RIGSDAGSMAND

Adelsparret Knud Knudsen Giedde (1522) , søn af Knud Lauridsen Giedde og Sidsel Teusdatter Brostrup og hans hustru, Margrethe Clausdatter Ulfeldt (ca. 1517), datter af  Claus Eggertsen Ulfeldt og Dorthe Ovesdatter Lunge, levede på Tommerup Kongsgård i Skåne. Knud, Knudsen Giedde, der var lensmand på Børringekloster, erhvervede gården i 1500 tallet.

Margrethe Clausdatter Ulfeldt

 

Knud Knudsen Giedde

 

 

 Margrethe, der tilsyneladende havde stor livsappetit på mænd, også andre end sin egen ægtemand, - så stor, at hendes søn, på kongens befaling, måtte holde hende indespærret på Tommerup resten af livet, hvor hun forresten døde år 1600, 83 år gammel, var nok ikke nem at styre. Selv ikke en tidligere arrestation havde kunnet kølne Margrethes hede lidenskabelige affærer, der fortsatte efter ægtemandens død.

Utroskab på den tid var noget, man så særdeles alvorligt på, da især når den utro var en kvinde.

Cornelius' slægtskab med den utro Margrethe, byggede på det faktum, at hun var tip, tipoldebarn af Jens Lagesen Dyre til Tirsbæk og Staby, søn af Cornelius' tipoldefar i 15., Lage Jensen Dyre af Tirsbæklinjen.

Brostrup Knudsen Giedde

Margrethe og Knuds søn, Brostrup Knudsen Giedde til Tommerup, født ca. 1544 i Skåne, var lensmand på Island, Laholm og Gulland.
Han blev far til Ove Brostrup Giedde født 1594, dansk admiral, medlem af den danske regering, godsejer, og lensmandsrigsråd.

 

Ove Brostrup Giedde, rigsadmiral

 

Ove Giedde drog i 1618 på ekspedition til Indien, i spidsen for Christian 4. ekspeditionen , for at grundlægge en koloni. Hjemkommet her fra, udnævntes Giedde til rigsadmiral i 1645. Tre år efter indhentede alvorlig sygdom ham og han udnævntes til lensmand på Helsingborg Slot. Privat var han i ægteskab med Dorthe Knudsdatter Urne.

Giedde blev boende i Skåne efter at Danmark mistede det til Sverige. I 1658 brød svenskekongen Karl X Gustav fredstraktaten og Ove Giedde blev taget til fange, da han var på besøg i Helsingborg. Her sad han fangen på Helsingborg Slot og sidenhen på Malmøhus. Blev dog frigivet i 1660, men da var han gammel og svag, den stakkels mand.

Kilde : Wikipedia / Geni

SKAGENHOTELLERNE - FAMILIERNE BRØNDUM OG RUTH

En stor del af den danske befolkning har jo nok været i Skagen og er det ikke tilfældet, så tag der til. Skagen er, om sommeren, fuldkommen vidunderlig, - indbegrebet af dansk sommer- og badestemning.

Når nu medlemmer af vores slægt med udgangspunkt i tip, tipoldefar rigsdagsmand og folketingsmand Cornelius Petersen viser sig, at stå bag de allerbedste hoteller i Skagen, er det umuligt ikke at lade et par ord falde.

Ruths Badepensionat

 

Ruths Badehotel

 

Ruths Hotel og Brøndums Hotel, - begge har de været i Ruth og Brøndum familiernes ejerskab i begyndelsen, dengang der var skagensmalere til.

For Hotel Ruths vedkommende, var det i starten Emma og Hans Christian Hansen Ruth, der stod i front. Cornelius Petersens sønnesøn, Peter Cornelius Peter Corneliussens svigerdatter Thomine Corneliussen havde en tante, Hansine Marie Ruth, hvis fætter, Niels Christian Hansen Ruth var far til Hans Christian Hansen Ruth. Han var fisker, hotelejer, opsynsmand og Dannebrogsmand. Han havde sammen med sin hustru en datter, Dagmar Mette Secher Ruth.

Dagmar Mette Secher Ruth og Johan Olaf Dahler

Hotellet har utallige tider spillet en central rolle i Gl. Skagen. Stedet startede egentlig som badepensionat i 1904. Ægteparret Emma og Hans Christian Ruth lagde senere navn til det populære hotel.
Ægteparrets datter Dagmar bliver senere i 1912 gift med den eneste overlevende fra et norsk Skibsforlis, Johan Olaf Dahler. 1917 køber parret nabohotellet, strandhotellet og overtager driften efter Dagmars forældre. I 60 år skulle navnet "Mama Dahler" følge Dagmar, der dør i 1974.

Brøndums Hotel er ikke mindre kendt. Det var hotellet, hvor skagensmalerne holdt til og det står den dag i dag, som det stod i Brøndums tid.

Brøndums Hotel Skagen

Også her er Cornelius Petersens sønnesøn, Peter Cornelius Peter Corneliussens svigerdatter Thomine Corneliussen involveret. Thomines tante, Hansine Marie Larsen Ruths datter Laura Marie Møllers svigerfar, Christian Sørensen Møller havde en søster, Anne Hedevig Sørensdatter Møller. Hun var gift med købmand og gæstgiver Erik Andersen Brøndum og bl.a. mor til maleren Anna Ancher og   sønnen Chresten Degn Brøndum.

 

Anne Hedevig Sørensdatter Møller

 

Anna og Michael Ancher

 

Chresten Degn Brøndum

 

Brøndums Hotel gik i arv til sønnen Degn Brøndum, efter hvem hotellet bærer navn. Hotellet var i sin tid tilholdssted for skagensmalerne, der gerne kvitterede for ydelser med et portræt, der blev malet i spisestuen som udsmykning.

 

Brøndums Hotel

Kilde : Ruths Hotel / Brøndums Hotel / Wikipedia / Geni /

DRAGE, HOFMANSGAVE, HOFMAN-BANG OG RIGSDAGSMANDEN

På Nordfyn ligger godset Hofmansgave, kendt af de fleste på grund af det mangeårige ejerskab af familien Hofman-Bang, der rummede særdeles spændende personligheder på stedet.

Hofmansgave

Hofmansgave startede egentlig med at hedde Knyle og Knyles første ejer i 1483, var rigsdagsmanden Cornelius Petersens tipoldefar i 9., Anders Ottesen Drage. Han var væbner på Fyn og giftede sig med Johanne Eggersdatter Satzleff, som derved blev Cornelius' 9. tipoldemor.

Drage slægten Fyn

I 1515 skiftede stedet ejer og de næste 78 år, boede skiftende ejere på godset. 1783 rykkede den første Hofman ind på Bøttigersholm. Et navn stedet havde båret siden 1718.
Navnet Hofmansgave er fra 1785 og fra da af og indtil 1951, har der udelukkende boet medlemmer af familien Hofman-Bang, - indtil Hofmansgave i 1951 overgik til stiftelsen Hofmansgave.

Adelsvåben de Hofman

Samme Hofman-Bang familie er også at finde i Cornelius' slægt via hans tipoldefars nevø, Anders Hansens tipoldebarn Elisabeth Cathrine Petronelle Hofman-Bang, hvis mand Niels Hofman-Bang, 2, var tip, tipoldebarn af Anne Kirstine Wellejus, gift med statsråd Nils de Hofman, født 1717.

Gunderupgaard

 

Søren de Hofman

 

Niels de Hofman var søn af Søren de Hofman, til Skerrildgård, første slægtled af de adelige de Hofman. Søren, der var justitsråd, var født på Gunderupgaard i 1688. Han fik adelspatent i 1749 med navnet de Hofman og er derfor stamfader til adelsslægten de Hofman.
Slægten uddøde i mandslinien og våben og kgl. patent overgik derfor til kaptajn Ernst Halchuus til Aalbjerg, gift med Karen Elisabeth de Hoffman.

Niels Hofman-Bang / Det Kongelige Bibliotek

En af slægten Hofman-Bangs fremtrædende medlemmer var botanikeren og agronomen Niels Hofman-Bang, født 1776. Han var en fremragende botaniker, der livet lang, beskæftigede sig med mønsterlandbrug og botanik. Hovedinteressen var alger og han fik sågar en alge opkaldt efter sig, indberettede plantefund til Hornemanns floraarbejde og samlede et botaniks museum, der i dag befinder sig på Naturhistorisk Museum.
Etatsråd, Ridder af Dannebrog og optaget i Videnskabernes Selskab.

H C Andersen gæstede Hofmansgave i både 1830 og 1832. Man legede skyggespil, spiste kirsebær og morede sig med de unge herregårdsdøtre. Se her

Sådan var det, at være stuepige på Hofmansgave. Se Her

Godset står i dag næsten som da de ugifte søskende af den sidste stamhusbesidder på Hofmansgave, Niels Erik Hofman-Bang (1844-1929), beboede det og en stiftelse trådte i kraft, da den sidste af de fire søskende døde i 1971.

Kilde : Historiens Hus / Wikipedia / Geni / Stuepige på Hofmansgave / nordfynsk.dk