NOBELPRISTAGEREN OG RIGSDAGSMANDEN

1903 Modtog vores slægtning læge Niels Finsen, som den første dansker Nobel Prisen. Han fik prisen i medicin og fysiologi for forskning af lyset som sygdomsforebyggende og dets helbredende virkning.
Selv havde Niels livet langt haft problemer med hjertet og han døde da også alt for tidligt i en alder af 43 år.

Niels Finsen

Født i Thorshavn på Færøerne som søn af jurist og amtmand på Færøerne Hannes Christian Steingrim Finsen og Johanne Sophie Caroline Formann i 1860.

Forældrene

Niels var 16 år, da rigsdagsmanden Cornelius Petersen dør i 1876, 70 år gammel.
Selv var Niels tip 14. oldebarn af Cornelius' 19 grandonkel Iver Tokesen Saltensee, rigsmarsk og godsejer, bror til Cecilie Due, Saltnesee af Tystofte, tip 18. oldemor til Cornelius.

Familien Finsen flyttede til Danmark, hvor faderen blev stiftamtmand i Ribe. Faderen var i øvrigt gift to gange med henholdsvis Niels mor Johanne og senere Birgitte Kirstine Formann. Der var i alt ti børn i de to ægteskaber.
I 1989 forlovede Niels sin med datteren af biskoppen i Ribe, Ingeborg Balslev. De fik sammen tre levende børn. Tre år senere dør Niels' far, som jo er flyttet til Ribe. Han ligger begravet i Ribe Domkirke.

Herlufsholm

Niels' ældre bror Olaf kom På Herlufholm og forlod denne for at uddanne sig til apoteker. I sommeren 1874 blev også Niels elev på skolen. I tiden på Herlufsholm blev Niels ven med forstander Forchhammers søn Holger. Venskabet blev bevaret og Holger blev siden nær ven og medarbejder til Niels Finsen.
Fagligt var Niels dårlig og forskellige brevvekslinger med faderen resulterer da også i, at faderen råder ham til at gå et klassetrin om efter mange opmuntringer og brevskriverier.
Rektor Forchhammer på Herlufsholm udtalte om Niels citat : " Niels Finsen er en hjertensgod dreng, men evnerne er små, og det mangler ganske på energi ".

Reykjaviks lærde Skole

Niels kom nu på Reykjaviks lærde Skole på Island. I det arrangement lå, at han på et senere tidspunkt kunne opnå friplads 4 år på Regensen i København. Han blev student fra Reykjavik i 1882, 21 år gammel. Det selv samme år begyndte han på medicinstudiet. Forskellige iagttagelser overbeviste Niels Finsen om, at sollyset måtte have en biologisk virkning.
Talrige forsøg blev gjort, hvordan man mest effektivt kunne dræbe bakterier ved hjælp af lyset.
Det førte til udviklingen af " Finsen-lampen ", som han anvendte i patientbehandlinger.

Kulbuelampen

Kulbuelampen skulle vise sig at være en effektiv behandling mod hudsygdommen lupus vulgaris i ansigtet.
Niels havde fået lov til at eksperimentere med lyset i Københavns Elektriske Lysstation og dennes ingeniør Niels Mogensen blev hans første patient, idet Mogensen led af lupus vulgaris (hudtuberkulose).

Hudtuberkulose

Lederen af Københavns Elektriske Lysstation, Windfeld-Hansen sørgede ved hjælp af gode forbindelser for, at der blev stillet en grund ved Kommunehospitalet til rådighed, hvor der blev opstillet en midlertidig barak, som Finsen kunne bruge og i 1896 var Finsens medicinske Lysinstitut en realitet. I 1901 flyttede instituttet til større lokaler på Østerbro og i 1930 blev det officielle navn " Finsen-Instituttet ", der nu hørte under Rigshospitalet.

Finsen Instituttet Østerbro

1898 blev Niels Finsen udnævnt til professor og året efter udnævnt til Ridder af Dannebrog. Hans gode ven fra Herlufsholm, Holger Forchhammer, der var blevet læge, var nu overlæge og leder af patientbehandlingen.
Forchhammer skulle i det hele taget vise sig at være ufattelig nyttig for Niels Finsen, der som sagt døjede med sit svage helbred.

Holger Forchhammer

Forud for modtagelsen af Nobelprisen gik Niels Bohrs fader, professor i fysiologi Christian imod. Han syntes ikke at Finsens indsats i tilstrækkelig grad dækkede teoretisk og akademisk videnskab.
Forud for udnævnelse havde et fremtrædende medlem af Nobelstiftelsen aflagt besøg på Finsens Institut og her erfaret, at Niels Finsen næppe gjorde det meget længere på grund af sin alvorlige sygdom. Beslutningen blev taget, - Niels Finsen skulle have Nobelprisen 1903.
Niels var ikke selv med i Stockholm til festlighederne. Der blev i stedet holdt en højtidelighed i hans hjem. Han døde trekvart år efter, kun 43 år gammel.

Nobelprisen

Han havde ønsket, at blive obduceret. Obduktionen viste, at han led af den Pick'ske sygdom. En tilstand kendetegnet ved kronisk betændelse i hjerte-, lunge-, lever- og milthinde. Leveren var indkapslet i et porcelænsagtigt lag, hjertet var lille og han ophobede væske i underlivet.

29. september 1904 blev Niels Finsen begravet fra Marmorkirken i København. Han ligger begravet på Vestre Kirkegård.
Det var efter kongehuset en af de mest storstilede begravelser, der havde fundet sted. Deltagerne bestod bl.a. af Kong Christian IX, Kong Georg af Grækenland, den engelske konge, den tyske kejser og den russiske Tsar.

Kilde : Louis Nielsen / Geni / Wikipedia

REGITZE, FILANTROP, CORNELIUS OG TIRSBÆK SLOT

Her skal det handle om vor slægtning Regitze Wilhelmine Louise Augusta Barner, adelsdame og en sand filantrop, der beskæftigede sig med at hjælpe kvinder, enlige og ældre, fattige og straffede. Louises initiativer skulle hjælpe til med at redde disse kvinder fra fattigdom og hæve dem op i middelklassen.

Regitze

Selv var Regitze født i København i 1834. Faderen var adelsmanden, amtsforvalter Conrad Wilhelm von Barner og moderen Jacobine Marie Castenschiold.
Regitze opholdt sig fra sit 8. år skiftevis hos faderen og moderen, der var blevet skilt. I en alder af 16 år blev interessen for velgørenhed vakt. Hun deltog i de næste par år med indretningen af et børneasyl i Køge.

Regitze og tip, tipoldefar Cornelius Petersen er henholdsvis 12. tipoldebarn og 16 tipoldebarn til Knud Lageson Dyre af Tirsbæk, Tirsbæk Slot.

Tirsbæk Slot

Snart flyttede hun hjemmefra og kom i den forbindelse i kontakt med en anden Louise, nemlig Louise Conring fra Fødselsstiftelsen. De to damers visioner matchede og de indledte et samarbejde om Diakonissestiftelsen. Regitze Barner som bestyrelsesmedlem og Louise Conring var forstanderinde.

1862 var året, hvor anonyme meddelelser om Diakonissestiftelsen i ældre og nyere tid, blev udgivet. Regitze Barner var kvinden, der fik det ud.

Diakonissestiftelsen

Som om det ikke var nok, havde Regitze en masse andre jern i ilden, alt sammen noget, der fremover skulle stå som et monument, over al den godhed og hjælpsomhed hun havde lagt for dagen til kvinder, som havde brug for en håndsrækning.

Her nogle at Regitzes gode gerninger :
1865 direktrice i Fængselsvæsenet
1877 Lindevangshjemmet på Frederiksberg kunne indvies
1879 Stiftede foreningen til Værn for Enligt stillede kvinder
1889 Åbning af værnehjemmet Bethania i Helgolandsgade
1892 Regitze modtager Fortjenstmedaljen i guld
1899 Regitze flytter til stiftelsen Vesterled, oprettet af hende

Herefter tilbragte Regitze hver eneste sommer efter 1904 på Vallø Adelige Frøkenkloster, hvortil hun flyttede i 1911, samme år som hun døde her og ligger begravet.

Vallø Slot

Noget Regitze aldrig tilgav sine venner var, da hun med en sindssygdom blev indlagt en måned på Skt. Hans Hospital. Til det sidste benægtede hun, at have været syg i sindet.

Det sidste år på Vallø skrev hun sine erindringer "Minder fra mit liv og min gerning".

Henriette Skram, ugift lærerinde og skolebestyrer på Natalie Zahles Skole, udgav i 1919 en levnedsskildring af Regitze Barner, for at værne om hende og vise taknemmelighedsfølelse.

Henriette Skram

Kilde : Wikipedia / Geni / Dansk Kvindebiografisk Leksikon

GRAAE'ERNE, KØBMANDSKABET, SKIBSFARTEN OG DEN FÆLLES KONGE

Goomme Christensen Graae, født 1744, en yderst velstående svendborgborger med hverv som købmand og skibsreder. Gomme levede spartansk, opnåede at blive fattigforstander, et hverv han bestred et års tid.
Han beboede jendommen "Ebenezer" på første sal, en ejendom hans far, Christen Knudsen Graae, født 1719, havde ladet opføre. "Ebenezer" eksisterer den dag i dag, som en af Svendborgs ældste ejendomme.
Faderen, havde ligeledes været købmand, skibsreder og tillige overformynder.

"Ebenezer"

Gommes bedstefar, Knud Jørgensen Graae, født 1689, havde også været beskæftiget med købmandskab og skibsrederi og så var han desuden ejer af en række ejendomme i Svendborg og ikke overraskende var han rig.
Knuds far havde også været skibsreder i Svendborg, så det er en slægt med traditioner.

Rådmand Knud Graae

 

Rådmand Knud Graae

 

Denne så lange række af Graae familien er vi i vores slægt beslægtet med.

Rigsdagsmanden Cornelius Petersen kunne bryste sig af, at være tip 23. oldebarn af den danske konge Erik I Ejegod. Det samme kunne såmænd Gomme Christensen Graae i Svendborg gøre. Han var nemlig også tip 23. oldebarn af Kong Erik I Ejegod.

Kong Erik I Ejegod

Skibsreder Gomme var gift med Elisabeth Sophie Christiansdatter Bonde, datter af kongelig skovridder i Svendborg, Christian Olufsen Bonde.

 

Gomme Christensen Graae

 

Gomme og Elizabeth havde tilsammen 7 børn, hvoraf sønnerne, Niels Graae, Ridder af Dannebrog, købmand, kalkbrænder, møller og ejer af gården Gertrudsholm, Christen Christensen Graae, præst og Gomme Graae, gårdejer af gårdene Juliegård og gård i Roved, møller i Lindelse og forpagter på Egelykke, stort set var bosat andre steder end Svendborg.

 

 

 

Egelykke Langeland

 

Kilde : Geni