Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

søndag

AXEL, EN SAND VEN AF RETFÆRDIGHEDEN OG RIGSDAGSMANDEN

Han fortjener om nogen et godt eftermæle, denne vor slægtning og hædersmand, Axel von dem Bussche-Streithorst, thi hvem kunne dog have haft et mere ædelt motiv i denne verden, end beslutningen om, at ville udrydde Adolf Hitler og give sit eget liv til gengæld.
Et kolossalt mod har Axel sandelig også været i besiddelse af.

Attentatet var tænkt udført, når Axel, iført nyeste uniformsmodel, fik anledning til at komme helt tæt på Hitler. En landmine og et tryk på en detonator i uniformsbukserne og de ville begge være udslettet.
Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.

Axel von dem Bussche-Streithorst

Axel Freiherr von dem Bussche-Streithorst, adelsmand, hærofficer og medlem af den tyske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig.
Født 1919 i Braunschweig af dansk/tyske forældre og død 1993 i Bonn. Han er søn af Georg Clamor Lothar Albert Hans Hilmar Ludwig Freiherr von dem Bussche-Streithorst og Jenny von dem Bussche-Streithorst, datter af Axel Frederik Julius Lassen og Ebba Schau.

Giftede sig i 1950 med lady Mildred Camilla Nichola Acheson, ældste datter af Archibald Acheson, 5. jarl af Godford og Mildred Carter af Virginia. Hun havde været gift med Hans Christoph Schenk von Stauffenberg. Axel og Mildred fik to døtre.

Aksel er tip 9. oldebarn af Cornelius Petersens 7. grandonkel, Mads Jepsen Lerche.


Han gik ind i den tyske hær i 1937 som professionel officer i eliteinfanteriregiment 9 af Potsdam ved fronten i Polen.
I 1942 blev han vidne til SS's drab på 3.000 civile jøder. Det gjorde udslaget m.h.t. hans videre planer i livet. Han vendte sig mod Hitler og året efter sluttede han sig til en modstandsgruppe, ledet af Claus greve von Stauffenberg.

Claus von Stauffenberg

Axel indså, at der nu var tre måder, han kunne bevare sin ære på ; Dø i kamp, desertere eller gøre oprør mod Hitler og hans regime. Han valgte det sidste, ville dræbe Hitler og forsvare at lignende kriminelle angreb kunne finde sted.

Ulveskansen i Østpreussen

Lyshåret, over to meter høj og blå øjne, Aksel var den perfekte model til de nye vinteruniformer, som Hitler ville inspicere i hovedkvarteret Ulveskansen i Østpreussen. Inspektionen blev aflyst, året efter i 1944 meldte Aksel sig igen som model, det blev spoleret af, at Axel nu lå hårdt såret på et hospital i Lychen i månedsvis. En ældre officer fra modstandsgruppen ville nu overtage Axels plads, men til stor fortrydelse, blev Hitler ved med at aflyse.
Det resulterede i, at Axel ikke var involveret i 20. juli attentatet rettet mod Hitler. De, som kendt til Axels rolle i tidligere mordforsøg på Hitler holdt tæt krigen lang og røbede ingenting. Derfor var han en af de højt rangerende Hitler-modstandere, der slap fra krigen med livet i behold, - det liv han ellers var parat til at ofre for at uskadeliggøre Hitler.
Han blev dekoreret med Jernkorset, Jernkorsets Ridderkors og Tyske Kors.

Universitetet i Göttingen

Efter krigen studerede Axel von dem Bussche jura ved universitetet i Göttingen. Det medførte at han blev diplomat på den tyske ambassade i Washington. Siden hen rektor på Kurt Hahn kostskolen "Schule Schloss Salem".
I 1968 blev han hædret som ehrenritter af Johanniterordenen.

Johannitterordenen
 
Prins Friso
 
Axel er gudfar til den hollandske prins Friso af Oranien-Nassau, der omkom for et par år siden efter en skiulykke, søn af Hollands tidligere dronning Beatrix og Prins Claus, en nær ven til Axel.

Desuden er han fætter til den danske frihedskæmper Anders Lassen, som modtog Victoriakorset, kæmpede i den britiske hær mod Aksemagterne og blev dræbt i kamp i Italien i 1945.

Kilde : Wikipedia /Geni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.