Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

lørdag

RIGSDAGSMANDEN, GEHEIMRÅDINDEN OG HENDES SØNNESØN POLITIKEREN

Hans Simon Corneliussen var gift med sin Thormine. Hans Simon er søn af Cornelius Petersens sønnesøn Cornelius Peter Corneliussen. Thormines fader, Christen Nielsen Godsk havde en nevø, hvis kone Dagny Mourier havde været gift 3 gange. En af Thormines ægtemænd var Gustav Adolph Mourier, hvis farfar var cand. jur, ritmester, generalløjtnant og kammerherre til stamhuset Ravnholt, Ove Christian Sehestedt-Juul af Ravnholt.

Dennes mor Lucia Charlotte Juul, født grevinde af Sheel, gift med Christian Sehested Juul, blev i en alder af 36 år enke med to børn på henholdsvis 20 og 16 år. Sønnen Ove Christian Sehested, bliver senere interessant. Lucia nåede kun at være gift med sin ægtemand Christian Sehestedt Juul i 8 år, da han døde. Begge ligger begravet i Herrested Kirke.




Lucia bar titlerne geheimraadinde, overhofmesterinde, comtesse og godsejer af Raunholt, Nislefgaard og Hellerup.

Husholdningen styredes af Maria Dorothea Sørensen, født Obert. En ikke helt undseelig husholdning, idet 28 tjenestefolk hjalp til i form af 1 kammerjomfru, 1 frøkenpige,1 husholderske, 2 sypiger
1 kokkepige, 1 overbryggerpige, 1 underbryggerpige, 1 malkepige og 1 hønsepige, 1 hovmester, 1 gartner, 1 jæger, 4 tjenere, 1 ladefoged, 1 smed, 1 forrider, 1 urtekarl, 1 materialkudsk, 1 planteur, 1 gaardskarl, 1 Kudsk, 1 brændehugger og 2 rygtere.

Sønnen Ove Christian Sehested Juul, født 1781 var far til sønnen Christian Sehestedt Juul af Ravnholt (1806). Denne sidste, var ud over at være godsejer og officer også politiker, med sæde i Den grundlovgivende Rigsforsamling (1948-1949) og siden medlem af Rigsrådet fra 1854. Han hørte til helstatsmændene. I 1845 blev han Ridder af Dannebrog.



Foto: Det Kgl. Bibliotek - Christian Sehested Juul 1806

Politikeren Christian Sehested Juul var imidlertid også sekondløjtnant i Hestgarden, præmierløjtnant, ritmester og major. En dygtig godsejer og forretningsmand. Blandt hans mange hverv var han stifter af Fyns Stifts Brandassuranceselskab, medstifter af Fyens Disconto Kasse og senere formand for dens repræsentantskab. I bestyrelsen sad således også tip, tip oldefar Cornelius Petersen. Medlem af Odense og Svendborg Amtsråd. Medstifter af privatbanken og repræsentant for Landbygningernes almindelige Brandforsikring.
Ved et festmåltid i landmandsforsamlingerne i 1854, forbød han således at der blev spiller "Den tapre Landsoldat, - det af hensyn til tyskerne.

Lucia Charlotte Juul, gift Sehested Juul 1765 - 1839

Christian Sehested Juul 1741 - 1788

Ove Christian Sehested Juul 1781 - 1815

Christian Sehested Juul 1806 - 1861

Kilde : GENI / Wikipedia / foto Kgl. Bibliotek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.