CORNELIUS PETERSEN, HANS BROR OG MORTEN KORCH

Forfatter Morten Luther Gudmund Korch kom til verden i Over Holluf, Odense i 1876. Morten var en af 8 i børneflokken. Hans far, Ole Rye Aarsleff Korch, født 1843, var skolelærer og organist og gift med Mortens mor, Mette Kirstine Bergitte Sophie Korch, født Raben 1841.

Forældrene

Bertha Marie Poulsen

Cornelius Petersens bror, Rasmus Pedersens oldebarn, Poul Marius Poulsen var gift med Bertha Marie Poulsen, hvis onkel havde en datter, der var gift med Morten Korchs søn.

Selv havde Morten været gift to gange. Hans første kone samt et af børnene døde fra ham af tuberkulose, hvorfor han gik hen og giftede sig igen og skaffede derved børnene en ny mor og flere halvsøskende.

Der er dem, der elsker Morten Korch og så er der dem, der absolut ikke gør. Han deler om nogen vandene.

Voksenlivet begyndte han som købmandslærling i Nyborg, senere fik han titel af grosserer og dernæst blev han direktør for et teglværk, der dog gik fallit. Så forsøgte han sig som forlægger uden held og endte herefter med at sende en kaskade af skriverier til ugebladene samt romaner og i 1898 en række fortællinger under navnet Fyensk Humør.
Morten havde skrivekløe og efterfølgende fulgte en lind strøm af romaner, noveller og skuespil, - alle stort set med samme budskab, om helte og skurke, ejerskab og mistet ejerskab, retfærdigheden sejrer altid til sidst.

Efter 2. verdenskrig blev romanen De røde Heste filmet og folk strømmede til biograferne, aldrig siden overgået af noget.
En række af skuespillerne fik senere hæftet betegnelsen Morten Korch skuespiller på sig. Navne som Poul Reichardt, Ib Mossin, Christian Arhoff, Astrid Villaume, Peter Malberg m.fl.

Morten Korchs hoved litterære værk anses for at være Det Gamle Guld.

Kilde : Gyldendal / Lene Flink Knudsen, Wikipedia / Geni

Teksten må ikke kopieres og anvendes. Citat i et vist omfang med klar kildeangivelse er tilladt.

RIGSDAGSMANDEN OG MADAM MANGOR

Madam Mangor vil være kendt af enhver, der interesserer sig bare en smule for gammeldags madlavning og har en svaghed for antikvariske kogebøger, herunder Madam Mangor, der udgav flere kogebøger, som ivrigt er læst gennem mere end hundrede år. Hendes kogebøger er trykt i rigtig store oplag.
Madammens virkelige navn var Anne Marie Mangor, et navn hun havde giftet sig til i ægteskabet med Valentin Nicolai Mangor, søn af stadsfysikus Christian Elovius Mangor. Fruen var født Bang i 1781, som datter af Andreas Bang og Anne Sybille Bang. Andreas Bang var assessor i hof- og stadsretten.

Madam Mangor og hendes mand havde tre plejedøtre.
Anine Marie Mangor, gift med Frederik Wilhelm Thiele, justitsråd og kontorchef under Finansministeriet.
Johanne Mette Mangor, gift med Rudolph Rothe, inspektør ved De Kongelige Lysthaver og
Jutta Mangor, gift med Niels Christian von Lunding, der havde en militær løbebane som kaptajn, kommandør og major.

Slægtskabet mellem Madam Mangor, som vi vil kalde hende, da det er det navn hun er kendt under, og rigsdagsmanden Cornelius Petersen skyldes Madam Mangors mand Valentin Nicolai Mangor. Han var Mads Jepsen Lerches 4 sønnesøn. Mads er bror til Cornelius' 6. tipoldemor, Anna Jepsdatter Lerche.

Valentin døde pludselig i 1812 og fruen stod alene med tre små døtre. Det var et hårdt slag for Madam Manger, der selvsagt nu sad i trange kår med døtrene og noget måtte ske for at skaffe husstanden indtægt. I 1837 udgav hun, 57 år gammel, Kogebog for små Husholdninger. Grundideen for denne senere så uundværlige bog, byggede på optegnelser fra egen husholdning. Nøjagtighed hvad angår mål og vægt kom hende til stor nytte i sine opskrifter.

 

 

I 1841 kom en fortsættelse af Kogebog for små Husholdninger og i 1940 en syltebog. Kogebog for Småpiger udkom i 1847. Under krigen 1864 kom Kogebog for soldat i felten, fruen var opsat på at mildne vilkårene for danske soldater i felten. Den lille bog blev uddelt i tusindvis blandt den danske arme.

Men Madam Mangor kunne skrive om andet end mad. Hun nåede også at udgive et par børnebøger. Kogebøgerne vedblev at udkomme efter hendes død i 1865, frem til 1910 i reviderede udgaver, udsendt af hendes arvinger.

Kilde : Dansk kvindebiografisk leksikon / Geni

PH, FORFATTERINDEN OG RIGSDAGSMANDEN

Få har vel de sidste hundrede år været mere anerkendt på sin kreativitet som arkitekt, kulturkritiker og skribent end Poul Henningsen, -  slet og ret PH.
- Men han har også været en af landets mest udskældte personer gennem 30 år. Midt i fyrrene lagde han sig ud med alle fløje på grund af sin kritik af retsopgøret og forholdene i de tyske flygtningelejre.

Hans opfinder- og fingersnilde, hvor arkitekten og designeren i ham blev udødeliggjort i bl.a. PH 5-lampen, lysekronen koglen og et PH-flygel, lever i bedste velgående.

Poul Henningsen blev født i København 1894 som søn af forfatterinden Agnes Henningsen og journalist og forfatter, cand. phil. Carl Ewald.
Han var tipoldebarn af Hans Hansen, 3. grandonkel til Cornelius Petersen og bror til Cornelius' tipoldefar, Knud Hansen.

Agnes Henningsen, der var født Andersen på Skovsbo, var opvokset på Lundsgård ved Kerteminde, havde et langt forfatterskab bag sig og modtog flere legater. Hun blev, to år før sin død i 1960, medlem af Det danske Akademi.

Mor og søn

Hendes berømte søn, der blev 73 år gammel, nåede mere end de fleste, ligesom han blev mere berømt end de fleste. Det var i sandhed en mand med mange talenter, en stor livskunstner.

Som arkitekt drev han eget arkitektfirma, en tid sammen med Kay Fisker. Hans udtryk var funktionalisme, i enkle materialer og udtryksfulde farver.

 

Som skribent havde han det ikke fra fremmede. Revytekster, kunstkritiker, arkitekturmedarbejder ved Politiken og førende, når det gjalt samfundssyn.
Politiken blev han imidlertid afskediget fra, da han blev en af hovedkræfterne bag foreningen Frisindet Kulturkamp.

PH's revyvise "Man binder os på mund og hånd", sunget af Liva Weel, vil være kendt af de fleste. I virkeligheden var visen udtryk for modstand mod besættelsesmagten under krigen.

 

 

De eftertragtede PH-lamper, de går til auktionspriser i dag så svimlende, at de fleste vil gøre hvad som helst for at få fat i dem. Mange moderne hjem i dag, har da også med respekt for sig selv, en eller flere PH-lamper i huset.
Lamperne er så populære, at de er optaget i Den Danske Kulturkanon.

Poul Henningsen blev far til 3 børn, herunder psykologen Sten Hegeler.

Kilde : Den Store Danske / Geni

EN SKIBSREDER I LASTEN

Cornelius Petersens 8. grandonkel, Mads Jepsen Lerche, der var borgmester i Nyborg og gift med Sidsel Knudsdatter, Lerche slægtens stammoder, var tip, tip oldefar til Erich Erichsen, søn af Charlotte Christiane von Westen og Laurids Erichsen.

Erich Erichsens far, Laurids Erichsen var inspektør for tugthuset, kammeradvokat og krigs og landkommissær.
Charlottes far, apoteker Peter von Westen i Odense, var ejer af godserne Lammehave, Fraugdegård og Ringstedgård.

Asiatisk Kompagni

Erich Erichsen og Charlotte drog tidlig til hovedstaden, hvor Erich så vidt vides begyndte sin voksne karriere hos Det daværende Kgl. Handelskompagni. Han blev agent og i 1786 kunne han kalde sig grosserer og tiltrådte herefter i handelshuset C F Blachs Enke & Co.

I besiddelse af et usædvanligt godt købmandskab og penge nok på lommen, var Erichsen i 1798 skibsreder for 6 Ostindiefarere og 1 Vestindiefarer. Jo, livet tilsmilede Erichsen, hvis midler efterhånden antog betragtelige diminsioner.
Han var, vel ikke uventet, en regulær levemand med dyre vaner. Rensetøjet blev f.eks. sendt til London, når det var aktuelt.

Det gik stærkt og hans medvirken i offentlige erhverv var anerkendt.
I 1783-92 var han medlem af direktionen for Asiatisk Kompani og i årene 1786- 92 var en af bankkommissærerne i Den kgl. oktroierede Bank i København. 1991-96 direktør i den dansk-norske Speciesbank for endeligt i 1791 at være Grosserersocietetets ældste.
1788 blev året, hvor Erichsen kunne kalde sig en af staden Københavns 32 mænd.

Disse 32 mænd, var nøje udvalgte respekterede borgere og handelsmænd, der af borgerne var sat til at styre København. Fordelen for disse mænd var, at de havde direkte foretræde for landets konge.

1840 afløstes forsamlingen til fordel for Københavns Borgerrepræsentation.

 

 

 

 

I perioder med megen rigdom Lod Erichsen opføre flere pragtbygninger i København. Den mest kendte er Erichsens Palæ på kongens Nytorv, tidligere hovedsæde for Handelsbanken og senere hovedsæde for Danske Bank. Palæet er det første borgerlige hus, der er bygget med søjler. Noget der på den tid var forbeholdt kongelige og adelige.
Arkitekten var arkitekt Harsdorff. Der blev valgt søjler af sten, medens det nærliggende Amalienborg, havde nøjes med søjler af drejet træ. Det vakte en del forargelse, at dette palæ konkurrerede med Amalienborg.

Erichsen, der blev 85 år, hædredes betydeligt af den danske regering, hvilket udmundede sig i en udnævnelse til etatsråd i 1812, Ridder af Dannebrog og han sluttede af med en udnævnelse til konferensråd. Døde 85 år gammel. Da havde han også nået at udrette, hvad der kunne forlanges af noget menneske.

Den store Danske / Wikipedia, Geni

CORNELIUS PETERSEN OG VON RANTZAU SLÆGTNINGE

Min 18. grandtante, Cornelius Petersens 13. grandtante, Marine Ottosdatter von Rantzau, datter af Otto III Ejlersen von Rantzau af Fyn, herre til Gelskov, var gift med Kjeld Tuesen, adlet væbner og landsdommer i Eskelund, ejer af Anderupgaard og herremand på Eskelund.

Anderupgaard

Marine var født omkring 1395, opvokset på Gelskov og blev efter sigende 100 år.

Gelskov Gods

En af Marines fem brødre, Claus Ottosen von Rantzau til Aagaard, skænkede i 1430 gods til Sortebrødreklostret. I 1430 var han i Fyns Landsting, beseglede i 1436 et af Hartvig Heesten udstedt brev, havde i 1439 gods i leje af Prædikebrødrene ( i dag dominikanere eller sortebrødre) i Villestofte, Odense. Skrives 1441 og 1447 til Aagaard, som han havde ejet i 50 år. Medbeseglede 1944 i Odense gældsbrev, udstedt af Hr.Alb. Bydelsbak og i 1446 et i Bogense udstedt kvittebrev af Hr. Otto Skinkel til Rugaard.

Kilde : DDA 1939 / Geni

Prædikebrødrene

VIDENSKABSMANDEN, RIGSDAGSMANDEN OG ENDNU EN RIGSDAGSMAND

Store videnskabsmænd, der får epokegørende betydning for menneskeheden, fødes hverken hvert eller hvert andet år. En af vor slægts helt store mænd, jeg tør godt sige den største, videnskabsmanden Hans Christian Ørsted, bedre kendt som H C Ørsted, var ud over at være professor ved Københavns Universitet også fysiker og kemiker, havde taget farmaceutisk eksamen med udmærkelse, hvorfor han et års tid bestyrede Løveapoteket i København. I en årerække var han direktør for Polyteknisk Læreanstalt, hvor han i kraft af sit lederskab af komité til stiftelse af læreanstalten, fik indført fysik som selvstændig fag på universitetet.
Sin interesse for fysik og kemi fik han allerede som 11 årig på faderens apotek.

Den største berømmelse ud i verden modtog han dog ved sin epokegørende opdagelse af elektromagnetismen, der for eftertiden knyttede hans navn til måleenheden oersted. Fremstillede som den første grundstoffet aluminium. Igennem interessen for naturfilosofi dannede Ørsted en række nye ord, der den dag i dag er i anvendelse. Ilt (for oxygen), brint i stedet for helium og ord som vægtfylde og varmefylde.

Den gamle karakterskale med ug som det højeste, skyldes også Ørsted.
I 1824 stiftede Ørsted Selskabet for naturlærens udbredelse og i 1929 var han medstifter af Polyteknisk læreanstalt.

Livet igennem fattede Ørsted interesse for æstetik og filosofi. Det lå ham meget på sinde, at formidle på et korrekt sprog.

H C Ørsted var ven med et andet medlem af slægten, H C Andersen, der kaldte ham "Den store Hans Christian".
Læs mere om H C Ørsted, der var en af dansk guldalders mest betydningsfulde personer her

H C Ørsted og Cornelius Petersen er beslægtet gennem Ørsteds 7. tipoldefar, Jens Hansen Mule, der er bror til Cornelius Petersens 10. tipoldemor, Hansdatter Mule.

Ørsteds far, Søren Christian Ørsted, var assessor i pharmakologi og apoteker i Rudkøbing på Langeland. Moderen, Karen Hermansen stammede fra Holbæk.
Sammen havde de 5 sønner, hvoraf Anders Sandøe Ørsted blev slået til ridder af elefantordenen i 1847. Samme Anders var deslige politiker, jurist, minister, medlem af Den Grundlovsgivende Rigsforsamling og i 1849, efter at have stemt imod Grundlovens vedtagelse, valgtes han til Landstinget i 1949.
Søren Christian Ørsted sad i Den Grundlovsgivende Rigsforsamling sammen med sin slægtning Cornelius Petersen. Det var den selv samme Ørsted, tip, tip oldefar besværede sig over i et brev til tip, tip oldemor, hvor han skrev hjem om, den talebegærlige Ørsted, der på tinge allerede havde fået tre irettesættelser for at tale for længe og for at spilde tingets tid.

HERLUFSHOLM KOSTSKOLE, EN ADMIRAL OG EN RIGSDAGSMAND

Det er vel næppe nødvendigt mere end at nævne navnet Herlufsholm før de fleste er klar over, det handler om Danmarks ældste og mest kendte kostskole.

Herlufsholm

Hvordan er der da en sammenhæng mellem en anerkendt dansk kostskole fra 1565, anlagt af adelsmand admiral Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye og en dansk folketings- og rigsdagsmand fra 1800 tallet ? Elementært . . .  Cornelius Petersen har aner tilbage til grundlæggeren admiral Herluf Trolle via sin 15. tipoldemor Alhed Turesdatter Dyre.

Slægtsskabet opstår gennem Alheds ægteskab med Lage Nicolaussen Urne, hvis oldebarn Claus Lagesen Urne til Bälteberga er gift med Herluf Trolles søster Margareta Jacobsdotter Trolle af Bergkvara.

Herluf Trolle selv, født ca. 1516, var søn af admiral Jacob Arvidsson Trolle og Kirsten Herlufsdotter Skave.
Hans hustru, som han lod sig vie til i 1544, adelsdatteren Birgitte Gøye var datter af den indflydelsesrige godsejer og rigshofmester Mogens Gøye og Mette Bydelsbak. Moderen døde tidligt. Derfor blev Birgitte sendt til et kloster, som det passede sig for en adelig.

Det antages, at de to er mødtes ved hoffet, hvor Birgitte en stund var kammerjomfru for dronning Dorothea.

Birgitte Gøye arvede Ringkloster, Sigbritsgård og Græsegård, hvorunder avlsgården Hillerødsholm hørte. Den gjorde de til hovedgård.
Kong Frederik II ønskede Hillerødsholm som krongods. Det fik han og ved et mageskifte erhvervede Herluf Trolle og Birgitte Gøye Skovkloster ved Næstved. De omdøbte det til Herlufsholm.

De to gik med planer om at oprette en skole for adelige og andre ærlige mænds børn. Blot en måned efter fundatsen i 1965, døde Herluf Trolle i et søslag i Den Nordiske Syvårskrig. Birgitte Gøye måtte nu fortsætte alene og blev Herlufholms første leder. Det forhold fortsattes et års tid til hun måtte flytte fra Herlufsholm p.g.a. særlige omstændigheder. Hun fik herefter foræret herregården Ydernæs syd for Næstved af kronen.

Herlufsholm kostskole, Danmarks  største og vel mest velkendte kostskole, er i dag både dagskole og kostskole for piger og drenge. Pigerne kom først med i 1985.

Stadig den dag i dag, fylder Herluf Trolle og Birgitte Gøye meget i skolens traditioner.
Det kræves at eleverne er velklædte og så er det frivilligt, om de vil bære det karakteristiske Gøye slips i i blå og hvide striber.

Kilde : Herlufsholm.dk / Den Store Danske / Geni / weekipedia

ELEFANTRIDDEREN JOHAN BÜLOW OG RIGSDAGSMANDEN

Geheime- og conferentsråd, hofmarskal og ridder af elefantordenen, Johan Bülow til Sanderumgård og Cornelius Petersen er ud over begge at være begravet på Davinde Kirkegård også i slægt med hinanden, idet de herrer havde fælles tipoldefar, Knud Lagesen Dyre. For Bülows vedkommende den 10. tipoldefar og for Cornelius Petersens vedkommende den 17. tipoldefar.
Sågar en del af livets ophold, ganske nær hinanden, på henholdsvis Sanderumgård ved Davinde og Enghavegård i Davinde.

 

 

Hofmarskal Johan Bülow var søn af Christian Wind von Bülow af Wedendorf, der var ritmester, vicekommandant i Nyborg og major. Moderen Vibeke Magdalene Brockenhuus von LøwenHielm, var datter af Hans Brockenhuus von Løwenhielm, ejer af Vejrupgaard, Sellebjerggaard og Sanderumgaard.

Bülow blev uddannet på Sorø ridderlige akademi og var militærmand. Deltagelse i Statskuppet 1784, afstedkom en udnævnelse til marskal for kronprinsen.
Han nåede også at opnå mange udmærkelser og hans indflydelse hos kronprinsen, gjorde ham til ridder af Nordstjerneordenen, ligesom han fik tilsyn med Kunstkammeret. Men lyksaligheden i kongeligt nærvær varede ikke ved og det endte da også med, at han faldt i direkte unåde hos kronprinsen.

I 1793 var det slut, kronprinsen afskedigede ham fra hans stillinger. Efter at være faldet i unåde, Flyttede Bülow til herregården Sanderumgård ved Davinde på Fyn. Her blev han i stand til at leve et liv som velbeslået godsejer takket være sin hustru Else Marie Hoppe og hendes formue, der også var hendes største fortrin, da hun havde ry for at være småtbegavet med et noget ufordelagtigt udseende.

 

 

Bülow havde stadig kontakt til betydningsfulde personer i København og førte en betydelig korrespondance med mange dem. En korrespondance, der er bevaret for eftertiden.

På Sanderumgård anlagde von Bülow en frimurerhave på 40 tønder land, - et af Europas mest kendte romantiske haveanlæg.

Sanderumgårds nuværende ejer, Erik Vind gør et stort arbejde for at bevare og forbedre denne enestående have.

Kilde: Historisk Atlas, Gyldendal, Geni