Sågar en del af livets ophold, ganske nær hinanden, på henholdsvis Sanderumgård ved Davinde og Enghavegård i Davinde.
Bülow blev uddannet på Sorø ridderlige akademi og var militærmand. Deltagelse i Statskuppet 1784, afstedkom en udnævnelse til marskal for kronprinsen.
Han nåede også at opnå mange udmærkelser og hans indflydelse hos kronprinsen, gjorde ham til ridder af Nordstjerneordenen, ligesom han fik tilsyn med Kunstkammeret. Men lyksaligheden i kongeligt nærvær varede ikke ved og det endte da også med, at han faldt i direkte unåde hos kronprinsen.
I 1793 var det slut, kronprinsen afskedigede ham fra hans stillinger. Efter at være faldet i unåde, Flyttede Bülow til herregården Sanderumgård ved Davinde på Fyn. Her blev han i stand til at leve et liv som velbeslået godsejer takket være sin hustru Else Marie Hoppe og hendes formue, der også var hendes største fortrin, da hun havde ry for at være småtbegavet med et noget ufordelagtigt udseende.
Bülow havde stadig kontakt til betydningsfulde personer i København og førte en betydelig korrespondance med mange dem. En korrespondance, der er bevaret for eftertiden.
På Sanderumgård anlagde von Bülow en frimurerhave på 40 tønder land, - et af Europas mest kendte romantiske haveanlæg.
Sanderumgårds nuværende ejer, Erik Vind gør et stort arbejde for at bevare og forbedre denne enestående have.
Kilde: Historisk Atlas, Gyldendal, Geni
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.