Cornelius Petersen

Cornelius Petersen

mandag

PH, FORFATTERINDEN OG RIGSDAGSMANDEN

Få har vel de sidste hundrede år været mere anerkendt på sin kreativitet som arkitekt, kulturkritiker og skribent end Poul Henningsen, -  slet og ret PH.
- Men han har også været en af landets mest udskældte personer gennem 30 år. Midt i fyrrene lagde han sig ud med alle fløje på grund af sin kritik af retsopgøret og forholdene i de tyske flygtningelejre.


Hans opfinder- og fingersnilde, hvor arkitekten og designeren i ham blev udødeliggjort i bl.a. PH 5-lampen, lysekronen koglen og et PH-flygel, lever i bedste velgående.

Poul Henningsen blev født i København 1894 som søn af forfatterinden Agnes Henningsen og journalist og forfatter, cand. phil. Carl Ewald.
Han var tipoldebarn af Hans Hansen, 3. grandonkel til Cornelius Petersen og bror til Cornelius' tipoldefar, Knud Hansen.

Agnes Henningsen, der var født Andersen på Skovsbo, var opvokset på Lundsgård ved Kerteminde, havde et langt forfatterskab bag sig og modtog flere legater. Hun blev, to år før sin død i 1960, medlem af Det danske Akademi.

Mor og søn

Hendes berømte søn, der blev 73 år gammel, nåede mere end de fleste, ligesom han blev mere berømt end de fleste. Det var i sandhed en mand med mange talenter, en stor livskunstner.

Som arkitekt drev han eget arkitektfirma, en tid sammen med Kay Fisker. Hans udtryk var funktionalisme, i enkle materialer og udtryksfulde farver.
 

Som skribent havde han det ikke fra fremmede. Revytekster, kunstkritiker, arkitekturmedarbejder ved Politiken og førende, når det gjalt samfundssyn.
Politiken blev han imidlertid afskediget fra, da han blev en af hovedkræfterne bag foreningen Frisindet Kulturkamp.

PH's revyvise "Man binder os på mund og hånd", sunget af Liva Weel, vil være kendt af de fleste. I virkeligheden var visen udtryk for modstand mod besættelsesmagten under krigen.

 
 
De eftertragtede PH-lamper, de går til auktionspriser i dag så svimlende, at de fleste vil gøre hvad som helst for at få fat i dem. Mange moderne hjem i dag, har da også med respekt for sig selv, en eller flere PH-lamper i huset.
Lamperne er så populære, at de er optaget i Den Danske Kulturkanon.

Poul Henningsen blev far til 3 børn, herunder psykologen Sten Hegeler.

Kilde : Den Store Danske / Geni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.