ELIAS B MUUS, BERTEL BRUUN OG CORNELIUS PETERSEN

En af slægtens entrerende og driftige erhvervsmænd, Elias Bendz Muus, bedre kendt under navnet Elias B Muus, født 1805, et år før tip, tipoldefar, gjorde det i handel med korn. Han var desuden skibsreder, formand for borgerrepræsentationen i Kerteminde og herudover svensk-, norsk- og britisk vicekonsul.

Elias Bendz Muus

 

Marie Christine Bruun

 

Elias var gift med en i vor slægt købmandsdatter, Marie Christine Bruun, født 1806. Hun var datter af en særdeles driftig erhvervsmand, forretningsmand, købmand, fabrikant og justitsråd Bertel Bruun. Bertel Bruun selv var søn af endnu en storkøbmand, Johannes Iver Bruun, der også var borgmester og tobaksagent i Fredericia. Det var ham, der byggede det Bruunske Pakhus, i dag rammen om mange musiske- og andre populære arrangementer.

Johannes iver Bruun

Bertel Bruun



Placeringen i vor og rigsdagsmanden Cornelius Petersens slægt, placerer Elias' hustru, Marie Christine som værende barnebarn til broderen af  pastor Lauritz Lassen Pedersen Brøchner til Karby, Hvidbjerg og Rested, Hans Peter Brøchner.
Pastorens tip tipoldebarn Poul Hübertz Knudsen var gift med Else Knudsen, barnebarn af Ane Dorothea Olesdatter Corneliussen, der var Cornelius' barnebarn.
(Ja, det gælder om, at holde tungen lige i munden).

Efter nu at have formalia på plads, går vi tilbage til Elias B Muus. Han købte sig en stor købmandsgård i Kerteminde i 1829. Kapitalen til handelen menes at stamme fra hans rige svigerfamilie i Fredericia. I begyndelsen var købmandshandelen drevet på gammeldags facon med krambod og skænkestue. Det skulle der snart blive lavet om på. Elias havde set for sig, hvordan handel med korn kunne bringe velstand på et meget højere niveau. Kornet købte han direkte hos bønder og herregårdsmænd. Det blev sejlet til England med efterhånden flere skibe og kom hjem igen med træ til byggeri, der også var i rivende udvikling.

Sukkergården Odense (Historiens Hus)

Muus blev efterhånden byens største reder og købmand i Kerteminde og i 1848 blev hovedsædet flyttet til Odense med hovedsæde i Sukkergården, lige ned til Odense å. I 1893 var det slut. Elius B Muus døde, 88 år gammel.

Kilde : kertemindehistorie.dk / Historiens Hus / Geni

CARSTENSEN, TIVOLI OG MEDLEM AF CORNELIUS PETERSENS SLÆGT

Georg Carstensen, bestemt en af slægtens meget spændende personer, om ikke andet så for det verdensberømte livsværk, han skabte og åbnede for publikum i København 1843, nemlig TIVOLI.

Det blev fra starten en kæmpe succes, der gjorde, at Christian den VIII, efter et besøg i haven, udnævnte Carstensen til kgl. agent i 1844.

Carstensens placering i slægten gør ham til 10. tipoldebarn af  Christien Dyre, søn af Cornelius Petersens 15. tipoldefar Knud Lageson Dyre.

Carstensen

Johan Bernhard Georg Carstensen selv er født i 1812, som søn af konferensråd, gehejmelegationsråd og generalkonsul i Algeriet og Libyen, Johan Arnold Hieronymos Carstensen. Moderen er fru Birgitte Cathrine Pedersen Carstensen.
Han havde mange titler, ud over at være grundlægger af Tivoli og Casino i København samt kgl. agent, var han journalist og bladudgiver.
Han var gift to gange med henholdsvis Fanny Elizabeth Webb og Mary Ann Sempill.

Han startede på Efterslægtsselskabets skole, herefter elev på Herlufsholm, videre til universitetet, hvor han tog filosofikum. Efter uddannelse i Kongens livjægerkorps drog han på farten til Spanien, Marokko, Paris og Philadelphia.
Skriverier, drømmen om at blive skuespiller og ikke så få andre sysler, endte i 1843 med åbningen af Københavns største forlystelse, Tivoli.

Tivoli

Ved krigens udbrud i 1848 meldte han sig som frivillig, senere som ansat ved den vestindiske hærstyrke på St.Thomas, så New York, hvor heldet slap op og vendte i 1855 tilbage til København i svækket tilstand.
Han fik efter forskellige skuffelser lyst til at anlægge et konkurrerende foretagende til Tivoli. Det blev til Carstensens have ved Frederiksberg allé og Alhambra i maurisk stil, ligeledes på Frederiksberg. Han døde dog før han nåede at se stedet åbne.

Alhambra

HC Andersen opfattede Carstensen som et gení på grund af hans mange fantasier og begejstringer. Andre igen var måske ikke helt så enige i det.

Kilde : Geni / Wikipedia

HARALD BLÅTAND, EN SLÆGTNING

Svært ikke at henfalde til tidligere tiders undervisning i Danmarkshistorie, når vi beskæftiger os med Harald Blåtand, men vi nøjes med en nærmere præsentation af denne vor slægtning og lægger et link til de mere videbegærlige, der vil gerne vil ind under huden på Harald Blåtand.

HARALD BLÅTAND LINK

Vikingekongen Harald Blåtand er født ca. år 958, som søn af Kong Gorm den Gamle og Thyra Danebod, dronning af Vest Danmark.
Selv var Harald gift to gange med henholdsvis Grithe (Cyrid), Åsa Atlesdotter, Gyrithe Olafsdatter og Tove Mistivojsdatter of Wendland og Danmark.

I vor slægt placerer Harald sig som værende Cornelius' 16. tipoldefars (Lage Jensen Dyre af tirsbæklinjen) kones 9. tipoldefar, i lige linje.

Navnet Harald Blåtand fik han på grund af en iøjenfaldende sort tand, påført i sværdkamp.

På den store Jellingesten står at læse ting Harald i hvert fald bliver husket for. Han erobrede både Danmark og Norge og han forenede danskerne, som han ydermere gjorde kristne.

Fra 979 -981 opførtes på hans foranledning en række store bygningskomplekser :

Udbygning af Dannevirke, broen over Ravning Enge og de store ringborge, bl.a. Trelleborg. Den ældste stavkirke blev opført i Jelling.

Nye arkæologiske fund har bekræftet, at Harald holdt til på sin kongsgård i Jelling.

Hans efterfølger som dansk konge blev sønnen Svend Tveskæg, sønnen Håkon blev hersker i Samland, datteren Thyra giftede sig med henholdsvis sveakongen Styrbjørn og den norske konge Olav Tryggvason, Gunhild blev gift i England, endvidere Sigrid Haraldsdatter, Adelais (Alice) Fitzrichard,
 Fresende Fitzrichard og Judith Fitzrichard.

Kilde : danmarkshistorien.dk / Wikipedia / Geni

CLAUS VON BÜLOW, CORNELIUS OG LERCHE

En rummelig, men bestemt også alsidig slægt, giver plads til mange spændende og forskellige personligheder, der hver især, har sat deres aftryk.

Langt de fleste i slægten, ud over de, der er kommet til fra det store udland, har tilbragt livet i Danmark, men nogle valgte også, at søge mod det store udland. Netop sådan en udenlandsdansker er det, vi har fat i her.

Claus von Bülow

Claus von Bülow, navnet vil nok få en klokke til at ringe hos mange, da Claus von Bülow for nogle år siden havnede i en kæmpe mediestorm, som gik verden rundt. Claus var tiltalt for at have forsøgt, at slået sin stenrige kone, Martha von Bülow, kaldet Sunny, ihjel med en overdosis insulin.

Sunny von Bülow

Han blev for øvrigt udstyret med et helt andet navn fra starten, Claus Cecil Borberg, da han kom til verden i København 1926. Søn af Jonna von Bülow, datter af tidligere justitsminister Fritz von Bülow. Faderen er Svend Borberg, forfatter, redaktør og journalist. Efter krigen blev han anklaget for værnemageri. Forståeligt, hvorfor Claus herefter valgte sin mors navn von Bülow.

Claus er 3. tipoldebarn af Cornelius Petersens 8. grandonkel, Mads Jepsen Lerche.

Ubehageligt nok, at være søn af en værnemager, men værre endnu, at stå anklaget for mord.

I 50'erne drog Claus til London for at gøre studier i jura, som han færdiggjorde, for herefter i nogle år til 1968, at arbejde som assistent for den stenrige J. Paul Getty, der gjorde det ud i oliebranchen. Herefter fulgte arbejde som konsulent i oliebranchen.

Der var åbenbart gode forbindelser at omgive sig med, thi under et selskab hos Getty, mødte Claus sin tilkommende hustru, den stenrige Sunny von Bülow. Fruen var på tidspunktet gift med fyrst Alfred von Auersperg, med hvem hun havde en søn og en datter.
Hun blev skilt og kunne gifte sig med Claus. De to fik en datter, Cosima Iona von Bülow, i 1967. Hun skulle senere blive sin far en uvurderlig støtte, da han år senere stod med en anklage for mordforsøg over hovedet.
Det celebre ægtepar, Sunny og Claus von Bülow, forstod at indrette sig blandt ligesindede. De beboede palæet Clarendon Court i Newport, der uden at overdrive, kan kaldes milliardærernes paradis.

 

Clarendon Court Newport

 

Julen 1979 går Sunny i coma, efter et alt for lavt blodsukker og bliver kørt på hospitalet. Claus ender med at blive anklaget for at være skyld i hendes tilstand og sigtes senere for mordforsøg. Sunny dør efter 28 år i coma.

I en retssag bliver danske Claus von Bülow anklaget, for at ville tage livet af sin kone. Ægteskabet knagede i fugerne og Claus havde et fordringsfuld elskerinde. Han bliver kendt skyldig i første omgang, men bliver senere frikendt og flytter til London, hvor han bor den dag i dag, 82 år gammel og med en ny kone.

 

 

Sagen om Sunny og Claus von Bülow gik verden rundt og blev vendt og drejet i boulevardpressen til glæde for de mange, der søger den slags læsning.
- En delikat sag, der ærlig talt er noget snaskeri, men manden hører jo uanset hvad til i vor slægt. Læs mere her
YouTube

Filmet blev historien også, i en film med Glenn Close og Jeremy Irons i hovedrollerne.

Kilde : Wikipedia / Geni / altfordamerne.dk

DRONNINGENS LIVLÆGE, MONRADS TIPOLDEBARN OG SIVERT GRUBBE

En af slægtens utallige apotekere, Antonius Bathe, født i 1527 i Aalst, Flandern, fik apotekerbestalling i Haderslev 1557 af Hertug Hans. Han havde i ægteskabet med Abigael Bonifaciusdatter Loir, en søn af samme navn. Denne var hofmedicus (kongelig livlæge) hos Dronning Sofie på Nykøbing Slot i Nykøbing F.
Den gode Antonius den yngre havde gjort studier i såvel København samt Padua, Siena og Basel.

                Hjorteapoteket i Haderslev 1557

Slægtsskabet med Bathe familien hviler på det faktum, at Antonius Bathe den yngre var far til Sidsel Sofie Antoniusdatter Bathe, der er konseilspræsident (statsminister) Ditlev Monrads 4. Tipoldebarn. Sidsel var i ægteskab med Mads Jepsen Lerche's søn, Knud Madsen Lerche, præst i Nysted kirke på Lolland, der var søn af Cornelius Petersens 6. Tipoldemor, Anna Jepsdatter Lerche, min 12. tipoldemor.

Knud Madsen Lerche og hustru Sidsel

Livlægens hustru, Sara Oberberg var datter af Hercules von Oberberg, Chr. III's brygmester. I ægteskabet var to døtre.

Sivert Grubbe

I 1557 mødte Antonius adelsmanden Sivert Grubbe, der var på vej til Frankfurt. Grubbe tilbød Antonius plads på sin vogn, da han var tryg ved, at have en læge med som rejsekammerat. Grubbe tilbød Antonius 100 krongylden, dersom han ville følge med til Italien. Det lod Antonius sig ikke sige to gange, da hans oprindelige rejsemål var netop Italien, men på grund pengenød, havde han været nødt til at vælge et nærmere rejsemål. Turen gik nu mod Italien for de to rejsekammerater. I de mineralske bade i Bagni, sluttede Frederik Ahlefeldt sig til dem og der ud over bestod selskabet af et par tyske adelsmænd samt to købmænd. Bartholomæus, en tysk tjener var ligeledes på vognen for at opvarte selskabet.
De foretog nu en gennemgribende rejse igennem Italien, hvorefter Antonius den 11. maj 1588,lod sig indskrive ved universitetet i Padova. Sandsynligvis var det her, han tog doktorgraden i medicin og  således kunne kalde sig dr. med. Anthon Bath.

Den senere gerning som livlæge for dronning Sofies hof medførte bl.a., at han i gerningen skulle følge med på rejser, være flittig og tro mod hende og hendes børn, overholde sin tavshedspligt og undlade at forrette noget som helst udenfor hoffet.
Lønnen var 250 rigsdaler om året, incl. fri bolig og nødtørftigt brændsel.

Nykøbing Slot

På sine gamle dage, syntes Antonius at skrante og i et brev til vennen Jonas Charisius, søn af provsten i Nykøbing Falster, betror han vennen, at han kunne tænke sig at komme til Sicilien eller Spanien. De to korresponderer ofte med hinanden på latin, Antonius sender blomster til Charisius og Charisius sender frugt til Antonius.
Den 12. juni 1602 dør Antonius og fire dage efter også hustruen Sara.

Allan M. Andersen / Geni /

LØVENSKIOLD, JENS LAGESEN DYRE OG CORNELIUS PETERSEN

Carl Otto Løvenskiold, født i Christiania (Oslo) i 1839. Søn af Otto Joachim Løvenskiold, advokatfuldmægtig og assessor i højesteret og hustru komtesse Julie Caroline Helene Wedel Jarlsberg. Carl Otto var officer, godsejer og politiker samt norsk statsminister i Stockholm 1884.

Carl Otto Løvenskiold

 

Kilde : Fotograf L. Szacinski

Løvenskiold er en dansk / norsk adelsslægt med rødder i det nordlige Tyskland.

Carl Otto er 11. tipoldebarn af Jens Lagesen Dyre til Tirsbæk og Staby i lige linje, der er Cornelius Petersens 16. grand onkel.

Han giftede sig i 1865 med kusinen, Elise Wedel Jarlsberg, datter af godsejer, baron Harald Wedel Jarlsberg. Der var tre børn i ægteskabet, Eleonora Løvenskiold, Harald Løvenskiold og Otto Løvenskiold.
Eleonoras var gift med ejer af Ulefos Jernværk, Diderik Cappelen, Harald var forstkandidat og godsejer i Horten og Otto var attache i Udenrigsministeriet i Stockholm.

Herregården Vækerø i Ullern, byggede Carl Otto Løvenskiold  i 1881.

Vækerø Ullern

Ud over debattør og posten som statsminister, var han stortingsrepræsentant i tre perioder fra 1888-96 og sent i livet en agtet velgører.

Af ordener kan nævnes ridder af St. Olavs ordenen, storkorsridder af den svenske Vasaorden, udnævnt til storkors for almennyttig virksomhed og endelig blev han i 1899 forfremmet til kommandør.

Carl Otto dør i 1916 på sin herregård Vækerø i Ullern, lige uden for Oslo. Han ligger begravet i Ullern kirke.

Stamfaderen til den mægtige Løvenskiold slægt er Herman Leopoldus, som indvandrede fra Lübeck og startede som købmand i Christiania.
I 1739 blev Herman og hans familie adlet af kong Christian VI af Danmark og Norge. Navnet Løvenskiold var sammensat af Leo, der betyder løve og af løven i det adelsskjold, slægten allerede anvendte. Ved adlingen blev våbenskjoldet ændret.

Tegnet af Per Benzon Mylius

 

Tegnet af Anders Thiset 1889

 

Siden 1700 tallet har Løvenskiold slægten ejet store godser og skove i Norge. Den dag i dag kontrollerer slægten et selskab, der ejer skovområder omkring Oslo og Telemarken. Byggemarkedskæden Maxbo drives også af en Løvenskiold, der er direktør for foretagendet. Carl Otto Løvenskiold den yngre, født 1953.

Løvenskiolds hovedsæde ved Oslo

Måske et tilfælde, måske ikke, at Cornelius Petersens 3. Tipoldebarn, slægtning til Carl Otto Løvenskiold, har valgt at leve med sin familie i umiddelbar nærhed af, hvor han levede sit liv i Ullern, et minuts penge fra herregåden.

Kilde : Finn Holbek / Norsk Wikipedia / Geni / Rigsarkivet i København

CORNELIUS PETERSEN, BARON PREBEN, GREV PREBEN OG BILLE-BRAHE

Vi behøver blot at gå godt halvandet hundrede år tilbage til året 1854, hvor Cornelius Petersen sad i Rigsdagen og repræsenterede Verningekredsen.

Det samme år kom Preben baron til Fraugdegaard Bille-Brahe til verden på Bjørnemose Gods ved Svendborg.
Han var søn af godsejer Erik Carl Baron Bille-Brahe og Birgitte Susanne Sybille Schaffalitzky de Muchadell.

Erik Carl Bille-Brahe

 

Preben Bille-Brahe til Fraugdegaard

 

Friederikke Julie Elisabeth Cederfeldt de Simonsen

Baron Preben var 9. tipoldebarn af Cornelius' 16. grandonkel, Jens Lagesen dyre til Tirsbæk og Staby.

Hofjægermester og godsejer, Preben Bille Brahe var gift med Frederikke Cederfeld de Simonsen, der som mange adelsdøtre også på den tid, var indskrevet i Vallø Adelige Stift for det tilfælde, at de ikke nåede at blive gift og forsørget.
Frederikke og Preben fik tre børn, Erik, Baron Bille-Brahe af Fraugdegaard, Oluf, baron Bille-Brahe og baronesse Ellen Bille-Brahe.

Fraugdegaard

Baron Preben delte navn med sin farfar, Gehejmkonferensråd, kammerherre, major og godsejer Preben, greve Bille Brahe. Han var født 1773 i Odense, hvor han var patron for Odense adelige Jomfrukloster.
Gik på latinskolen i Odense, hvor han fik studentereksamen, studerede ved universitetet i Gøttingen for, efter at være hjemvendt, at uddanne sig i militæret.

Hvedholm Slot

Grevetitlen erhvervede grev Preben, da han oprettede grevskabet Brahesminde med Hvedholm Slot, Damsbo Gods, Steensgård Gods og Østrupgård. Endvidere øerne Avernakø og Drejø.
Han var en driftig herre, der også grundede stamhuset Egeskov for sin næstældste søn og den tredje søn arvede Svanholm i Horns Herred.

Bille-Brahe

Skattet om nogen af bønderne på den tid, da han lagde stor humanitet for dagen i forhold til dem. Jomfruklosteret ofrede han store summer til af egen lomme.
Grev Preben nåede også at blive dekoreret med storkorset af Dannebrog inden han i 1857 døde på Hvedholm slot.

Kilde : Dansk Geografisk Leksikon / Lensgreve Preben Bille-Brahe 1773-1857 / Geni

MULERNES LEGATSKOLE, PROFESSOREN OG RIGSDAGSMANDEN

Mule slægten kan føres tilbage til 1430. Fra 1444 som adelsslægt, da Hans Mule blev adlet af Christopher af Bayern. Mulerne var i flere århundreder borgmestre, rådmænd og storkøbmænd med stor rigdom og indflydelse.

Den dag i dag, står Mulernes Legatskole i Odense, stadig som en påmindelse af de magtfulde Muler i Odense og deres dispositioner.

Grundlæggerne af Mule skolerne, Rasmus Mule, der i god tid gjorde testamente, var den første legatstifter, bestemte sammen med søskendeparret Erik og Anne Mule, børn af Mogens Jørgensen  Mule og Margrethe Eriksdatter, at der i Odense skulle oprettes 4 skoler, finanseret af en stor testamenteret sum penge.

Erik Mule var gift med Margrethe Pedersdatter von Klingenberg, datter af Peder Pedersdatter von Klingenberg til Vejlegaard og Lundegaard. Han havde et usædvanligt godt hoved, havde studeret i udlandet, rektor og professor i græsk.
Ud over sin kunnen i de gamle sprog, antog man, at han sagtens kunne have gjort karriere i statens tjeneste, grundet sin store indsigt i lovkyndighed. Han var imidlertid mere interesseret i frihed end i
karriere.

Mule

von Klingenberg

Erik og Annes 3. tipoldefar, Jens Hansen Mule, var bror til Cornelius Petersen, gårdejer, rigsdagsmand og folketingsmedlem 10. tipoldemor, Hansdatter Mule, der var datter af Hans Knudsen Mule.

Officielt var Mule skolerne en realitet den 7. juni 1720, samme år, som Rasmus Mule gik hen og døde. År senere bidrog de to Mule søskende med henholdsvis 4 og 3 gårde til skolerne. Meningen var, at afkastet skulle fordeles mellem lærere og elever.

Som årene gik, blev lokaliteterne for skolerne noget trange og det blev bestemt, at der skulle indrettes én skole, hvor alle var samlet og den skulle indrettes i en passende ejendom i Overgade. Skolen skulle være ren drengeskole og gå under navnet Mulernes Legatskole. Man modtog både betalende elever og elever af ubemidlede, der var så heldige at få et legat. Skolerne skulle bidrage med at påføre eleverne både boglig og kristen dannelse.

I starten kunne kun opnås præliminæreksamen, senere også mellem- og realeksamen. Fra 1968 flyttede Mulernes Legatskole til Vollsmose, nu som gymnasium.
Morsomt, om slægtens ungdom vil frekventere den gamle skole. Min far var i hvert fald muler.

Kilde : G.L. Vad / Dansk Biografisk Leksikon / Dansk Adels Aarbog / Geni

Teksten må ikke kopieres og anvendes. Gengivelse i et vist omfang skal tydeligt kildeangives.